Debat

Lilleholt: Kan Jens Joel kun opliste, hvad Socialdemokratiet ikke vil?

REPLIK: Jeg vil gerne kvittere for, at Joel bakker op om Energikommissionens primære analyser. Det tegner godt for en ny energiaftale. Men jeg havde håbet på et mere kvalificeret input fra oppositionens største parti, skriver klimaministeren.

Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Energikommissionens rapport er et vægtigt og kvalificeret indspark i debatten forud for de politiske drøftelser om den kommende energiaftale, som for alvor accelererer fra efteråret, når regeringen præsenterer sit udspil til en kommende energiaftale.

Herefter skal et bredt flertal af Folketingets ansvarlige partier forsøge at finde fælles fodslag.

Det er regeringens ambition, at den kommende energiaftale skal sikre arbejdspladser, vækst, eksport og en fortsat grøn omstilling af det danske energisystem. Jeg havde derfor håbet, at denne debat ville byde på et kvalificeret input fra oppositionens største parti. Men Jens Joels (S) debatindlæg fra den 3. maj indeholder primært en opskrift på, hvad Socialdemokratiet ikke vil – og ikke så mange ord om, hvad de vil.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Lad mig derfor tage handsken op og give mit bud på, hvad jeg og regeringen ser af muligheder i Energikommissionens rapport. 

Men inden da vil jeg dog starte med at kvittere for, at Joel bakker op om Energikommissionens primære analyser. Det tegner godt for mulighederne for at lave en ny energiaftale i god tid inden 2020. 

Jeg har været med i dansk energipolitik i snart 12 år – først som ordfører og nu minister. Hidtil har det været sådan, at vi politikere har udvalgt teknologier og lavet meget detaljerede planer for, hvor meget vind, sol og biomasse vi skal have i energisystemet. Den tid er forbi.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Kommissionens kloge svar
Regeringen har sat et mål om, at mindst 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vil holde Danmark på kursen mod at blive et lavemissionssamfund helt uafhængig af fossile brændsler i 2050. 

Det vil kræve store investeringer at nå vores mål. Derfor er det afgørende, at den grønne omstilling er så omkostningseffektiv som mulig, så de danske husholdninger og virksomheder er i stand til at betale regningen for den. 

Det glæder mig derfor meget, at Energikommissionen slår fast, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at være ambitiøs og have fokus på omkostningerne. Tværtimod. Det gælder jo om at indrette energi- og klimapolitikken på en måde, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene.  

Det er sund fornuft, og jeg synes, at Energikommissionen kommer med nogle gode og klare svar på, hvordan vi skal tage de næste kloge skridt i Danmarks grønne omstilling. 

Tre væsentlige anbefalinger
Danmark står stærkt og har et fantastisk udgangspunkt for at fastholde vores grønne førerposition. Det er dog ikke det samme, som at vi bare skal fortsætte, som vi hidtil har gjort. 

Vi skal udvikle os og indrette energipolitikken på en ny måde, så vi fortsat kan være i front. 

Jeg hæfter mig især ved tre anbefalinger fra Energikommissionen:

1. Markedet skal spille en større rolle
Jeg har været med i dansk energipolitik i snart 12 år – først som ordfører og nu minister. Hidtil har det været sådan, at vi politikere har udvalgt teknologier og lavet meget detaljerede planer for, hvor meget vind, sol og biomasse vi skal have i energisystemet. 

Den tid er forbi. Den grønne omstilling er inde i en rivende udvikling, hvor virkeligheden overhaler fantasien, og vi ser det ene rekordbud efter det andet med lave priser og faldende støttebehov. Prisen på solceller rasler ned. Prisen på havvindmølleparken Kriegers Flak var verdens billigste. Og DONG melder sig nu klar til at lave havvindmøller helt uden statsstøtte. Alt sammen noget, som ingen af os havde fantasi til at forestille os for bare et år siden. Det er glædeligt, men det gør det også ekstremt svært at spå om fremtiden. 

Derfor er jeg meget enig i Energikommissionens anbefaling om, at vi som politikere ikke kan diktere en fast sti herfra og til 2030. 

Vi skal sætte nogle pejlemærker og styre efter dem ved at følge udviklingen og lade markedet byde ind med de rette løsninger, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene. 

Det vil kræve øget konkurrence mellem teknologierne og et velfungerende energimarked, hvor der kan ske integration på tværs af forsyningssektorerne i Danmark og på tværs af landegrænser i EU. 

2. Grøn energi er fremtiden
For det andet hæfter jeg mig ved Energikommissionens anbefaling om, at det næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling handler om at blive bedre til at bruge vores grønne energi. 

Fremtidens brændstof bliver grøn el, og det skal vi have større gavn af i hele samfundet. Vi skal blive bedre til at bruge den grønne strøm til at opvarme vores huse, til at producere varer i industrien og som brændstof i transportsektoren.

3. Analyse af energiafgifter
For det tredje er jeg enig med Energikommissionen i, at det er fornuftigt at se nærmere på energiafgifterne. Afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet er indrettet i en tid med andre mål og hensyn. 

Energiafgifter giver cirka 40 milliarder kroner i statskassen om året, så det er ikke nogen nem øvelse sådan lige at vende op og ned på det hele. For når nogle skal betale mindre, så skal andre betale mere. Derfor ser jeg frem til, at den sidste afgifts- og tilskudsanalyse bliver færdig, så vi har et endnu bedre grundlag for sådanne overvejelser.

Det handler om job, klima og eksport
Jeg og regeringen vil arbejde på at lave en ny bred energipolitisk aftale for perioden efter 2020 i løbet af denne valgperiode. I energi- og klimapolitik er det vigtigt med langsigtede og stabile rammevilkår. 

For mig at se er det afgørende for at fastholde Danmarks grønne førerposition, at vi i god tid inden 2020 får en aftale på plads, om hvordan energipolitikken skal se ud efter 2020. 

Der er næsten 60.000 danske arbejdspladser og over 80 milliarder kroner i eksport på spil, så jeg er i arbejdstøjet og håber meget, at resten af Folketinget er enig med mig i, at det vil være rettidig omhu at få lavet en ny bred energiaftale i god tid inden 2020. 

Det var et udpluk af mine refleksioner på Energikommissionens arbejde. Jeg ser frem til, at de partier, der har lignende ambitioner i forhold til den grønne omstilling af samfundet, melder sig på banen med deres bud, så vi sammen kan skabe en stærkt energipolitisk platform for et grønt Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)









0:000:00