Løkkegaard: DF fortsætter Europa-slingrekurs

DEBAT: Dansk Folkepartis holdningsskifte til Brexit er udtryk for den slingrekurs, som partiet længe har praktiseret i Europa-politikken, skriver Morten Løkkegaard (V).

Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Brexit har genskabt alvoren i danskernes holdning til det europæiske samarbejde. Meningsmålingerne efter Brexit har entydigt vist en stigende tilslutning til fortsat dansk EU-medlemskab.

Flirten med Exit er og forbliver en flirt for danskerne. Vi er blandt Europas mest vidende og bedst uddannede – og ved derfor, at vi som en lille nation er dybt afhængig af samarbejde. Modsat briterne, der aldrig rigtig har accepteret UK i EU, der var Europas styrende magt gennem flere hundrede år – og i øvrigt vandt Krigen.

Dansk Folkepartis slingrekurs
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det at iagttage Dansk Folkepartis slingrekurs, når det handler om Brexit. Senest ved DF-leder Thulesen Dahls reaktion, da premierminister Theresa May udløste skilsmissen med EU i sidste uge: Thulesen Dahl jublede og kaldte skilsmissen "en demokratisk festdag."

At Brexit er resultatet af en demokratisk proces, kræver det jo ikke en universitetsgrad at konstatere. Så at benytte en begivenhed, tynget af historisk alvor, til at juble over demokratiet er i bedste fald en gratis omgang. For er der nogen, som i ramme alvor havde forestillet sig, at det britiske demokrati ikke virkede? I værste fald er det udtryk for den slingrekurs, som Dansk Folkeparti længe har praktiseret i Europa-politikken.

For hvordan var det lige med DF's holdning til Brexit? Jo, partiet – med spydspids Morten Messerschmidt i front – håbede på "Remain". Altså lige indtil den dag, hvor det umulige skete: at briterne stemte "Leave". Så fik piben pludselig en anden lyd.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) oplevede ny storhed og talte om, at "vi skal glæde os over det britiske nej," bakket op af andre ledende DF'ere. Thulesen Dahl vælger så nu den komfortable mellemstation, nemlig at hylde demokratiet, da tragedien fuldbyrdes med den uundgåelige skilsmisse-begæring.

Samme manøvre som Europol-sag
En stor del af DF's vælgere – og medlemmer, herunder også dele af ledelsen – glæder sig formentlig over Brexit. Og har nok haft svært ved at se visdommen i Remain-kursen, som en overgang syntes den mest vælger-venlige. Nu er der så igen – kan man hævde – skabt balance mellem parti og vælgerhav. Eneste risiko skulle så være, at vælgerne husker, hvad der tidligere er meldt ud. 

Her kunne man argumentere for, at der faktisk er en reel risiko. Da man lavede samme manøvre i Europol-sagen, stillede man sig pludselig tilfreds med en forpjusket Norge+ aftale. Det på trods af at man før og efter 3. december-afstemningen garanterede vælgerne en fuldblods Europol-aftale uden tab af indflydelse og med direkte adgang til databasen. Ja, det udløste tæsk af de mange, for hvem DF-garantien var udslagsgivende for deres stemme – herunder en del Venstre-vælgere. Nogen vil formentlig hævde, at holdningsskiftet til Brexit er nemmere at kapere, og at risikoen ved at køre dobbeltløb derfor denne gang er mindre.

Brexits konsekvenser 
I Venstre er vi også glade for demokrati, og synes – som alle andre – at den britiske afstemning skal respekteres. Men vi jubler ikke over resultatet. Tværtimod finder vi det noget mere passende at stå ved vores holdning, nemlig at Brexit er en beslutning, som vil få alvorlige konsekvenser for både briterne, EU – og Danmark. Danske interesser er på spil: 40 procent af danske fisk fanges i britisk farvand. Landbruget vurderer selv, at 10 ud af 13 milliarder eksport-kroner er i fare. Det samme gælder 4.000 arbejdspladser alene i fødevareerhvervet. Dansk Erhverv har beregnet, at i alt 53.000 danske arbejdspladser er på spil – de fleste knyttet til de 2.400 danske virksomheder, som eksporterer til Storbritannien.

Tiden er med andre ord ikke til populisme og hurtige vælgergevinster ved at skifte holdning på basis af meningsmålinger og folkestemninger. Tiden er til at tage ansvar og stå ved sine grundholdninger. Forude venter benhårde forhandlinger, og danske topdiplomater kan fortælle, at briterne– hyggelige som de er over en øl på pubben – er blandt feltets hårdeste hunde, når det gælder interessevaretagelse.

Det grænser derfor til uansvarligt, hvis man – som nogen i DF – plæderer for at belønne briterne for Brexit. Det handler selvfølgelig heller ikke om at straffe nogen, men om at være realistisk og ansvarlig. Der bliver ikke udstedt et eneste fripas i de næste to års forhandlinger. Derfor bør vi alle være glade for, at det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og ikke DF-leder Thulesen-Dahl, der står i spidsen for at sikre danske interesser.

Forrige artikel Pernille Boye Koch: Den offentlige etos er en værdi under afvikling Pernille Boye Koch: Den offentlige etos er en værdi under afvikling Næste artikel Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.