Løkkes bulldozer-plan får blandet modtagelse

NY GHETTOSTRATEGI: Forligspartneren Radikale er forundret over, at regeringen vil øremærke en halv milliard kr. til nedrivning i ghettoerne. For BL er det afgørende, at der bliver tale om nye penge.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede
Regeringen vil afsætte en halv milliard kroner til nedrivning i de mest udsatte boligområder.

"Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi står over for særlige problemer, der kræver særlige løsninger," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale ved Folketingets åbning, da han løftede lidt af sløret for regeringens kommende ghettostrategi.

Men Løkke sagde ikke noget om, hvor han vil finde pengene. Skal pengene tages fra Landsbyggefondens nuværende indsats, eller vil staten poste nye midler i ghetto-indsatsen?

Derfor har politikere og aktører svært ved at bedømme statsministerens udmelding. Mange er enige i, at nedrivning kan være fornuftigt som en del af en samlet helhedsplan for et område. Og Landsbyggefonden kan allerede i dag give støtte til helhedsplaner, hvori der indgår nedrivninger.

Radikal forundring
Derfor vækker Løkkes udmelding undren hos de Radikale, der hidtil har været regeringens forligspartner på boligområdet.

Jeg er forundret over udmeldingen, for der er mulighed for nedrivning i dag for Landsbyggefondens penge. Og det er mærkeligt at øremærke penge til nedrivning, når vi har en kø på projekter for i alt otte milliarder kroner.

Morten Østergaard (R)
Næstformand i den radikale folketingsgruppe

"Det afgørende for os er, at det, vi gør, er en del af en helhedsplan. Der findes ikke noget quickfix ved bare at køre en bulldozer igennem Mjølnerparken. Og derfor giver det ikke mening at øremærke midler til nedrivning," siger Morten Østergaard.

Han mener, at kan være god ide med nedrivning som en del af en helhedsplan, men påpeger, at det ikke dur, hvis der ikke er penge til resten af helhedsplanen.

"Jeg er forundret over udmeldingen, for der er mulighed for nedrivning i dag for Landsbyggefondens penge. Og det er mærkeligt at øremærke penge til nedrivning, når vi har en kø på projekter for i alt otte milliarder kroner. Jeg vil meget gerne se resten af regeringens udspil, for det, som Løkke sagde, virker som et brudstykke af noget, som der forhåbentlig er mere sammenhæng i," siger Morten Østergaard.

Nye penge i spil?
Han tilføjer dog, at Radikale vil se mere positivt på regeringens nedrivningsplaner, hvis den halve milliard, som Løkke taler om, skal komme fra andre steder end Landsbyggefonden, som de almene lejere indbetaler til.

"Hvis regeringen selv vil lægge en halv milliard kroner oveni, så er det et skridt i den rigtige retning for, at vi kan mødes," siger Morten Østergaard.

De Radikale har forslået, at Landsbyggefonden ikke længere skal give støtte til nybyggeri, så det bliver en ren statslig opgave. Det brugte Landsbyggefonden 466 millioner kroner på i 2009.

Og netop finansieringen af regeringens nedrivningsplaner bliver afgørende for boligorganisationernes holdning til planerne. Der skal være tale om nye penge.

"Hvis vi skal have det opgør med ghettoerne, så kan finansieringen ikke hvile på Landsbyggefonden alene. Vi ser meget gerne, at staten også bidrager med penge til indsatsen. Det vil kun være rimeligt, at det ikke kun er beboerne i de almene boliger, som skal betale for indsatsen," siger Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening (BL).

Samlet ramme er afgørende
Han påpeger, at alle regeringens tiltag skal ses i forhold til den samlede investeringsramme, som i øjeblikket er på 2,4 milliarder kroner årligt.

"Vi laver i forvejen nedrivninger i vores renoveringsindsats. Så statsministerens tale må tolkes som om, at investeringsrammen skal hæves væsentligt. Og heraf nævner han så, at en halv milliard kroner skal gå til nedrivning. Hvis det er tilfældet, så signalerer det en langt mere offensiv indsats og et større ambitionsniveau, end vi tidligere har set," siger Bent Madsen.

Formanden for regeringens tidligere ghettoudvalg Jørgen Nue Møller mener, at regeringen fortsat "har store hængepartier med finansieringen" af sin nye ghettostrategi.

"Det er postivt at gøre noget radikalt som nedrivning, man skal også finde nogle penge til det. Og at gøre noget ved disse områder er også en samfundsopgave, mens pengene i Landsbyggefonden kommer fra beboerne selv," siger Jørgen Nue Møller.

Ingen grund til berøringsangst
I sin tid anbefalede hans programudvalg mod ghettoisering også nedrivning som en del af den fysiske løsning i ghettoerne.

"Helt overordnet skal man ikke have berøringsangst over for nedrivning. Det kan være et af en række elementer til at forandre ghettoerne fra at være store fattigdomsøer med en skæv beboersammensætning til at være hele bydele, hvis det er en del af en samlet helhedsplan for et område," siger Jørgen Nue Møller.

Ifølge statsministerens åbningstale vil regeringen fremlægge hele sit udspil til en ny ghettostrategi inden efterårsferien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Jørgen Nue Møller

Adj. professor, CBS, fhv. adm. direktør i KAB, fhv. sekretariatschef i KL, fhv. formand, Realkredit Danmark og Realdania og fhv. næstformand, Danske Bank
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1971)

0:000:00