Man vinder ikke et valg på finansloven – men man stjæler al opmærksomheden

FINANSLOV: Finanslovsforhandlingerne er et årligt højdepunkt for Slotsholmen og dækkes intensivt i de store danske medier. Men det er overvurderet, mener en tidligere spindoktor. Regeringen udnytter mediedækningen til at føre valgkamp, mens oppositionen er reduceret til statister. Men hvad med vælgerne?

Sidste års udgave var en særdeles dramatisk og metafor-mættet omgang. I fjerde forsøg ser regeringens finanslov dog ud til at forløbe i god ro og orden.

Regeringen har præsenteret planer for kystbeskyttelse, flere ressourcer til politiet og øget kapital til velfærdsområderne i kommuner og regioner, alt sammen uden nævneværdig modstand.

Selv de mindre kynisk anlagte observatører vil anføre, at et folketingsvalg i den ikke så fjerne fremtid nok har medvirket til at lægge en dæmper på partiernes spradebasser for i stedet at fremme den gode tone i det parlamentariske grundlag. En teori, som en tidligere Christiansborg-insider bekræfter.

”Den sidste finanslov inden et valg skal tjene to formål: dels at gøre regeringen attraktiv for vælgerne, dels at sikre så harmonisk et forløb med det parlamentariske grundlag som muligt. For er der noget, vælgerne ikke gider, så er det konflikt, ballade og bøvl,” siger Thomas Juul-Dam, direktør og partner i kommunikationsbureauet Primetime.

Ifølge rådgiveren er det særligt i fjerde år vigtigt at kunne samle sit parlamentariske grundlag om en aftale, fordi ”ellers kan det hele være lige meget,” som han siger.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forudser også en finanslov uden nævneværdig kant.

”Den finanslov, regeringen lægger op til nu, er en helt klassisk ‘sidste finanslov før valget’. En finanslov, der ikke generer en kat, og hvor der på forhånd er reserveret en pose penge til støttepartiets krav,” siger han.

”Hvis du har en fireårig valgperiode, vil den første og den sidste ofte blive brugt til at demonstrere, at man kan gennemføre politik med sit parlamentariske flertal. Der vil man gerne holde oppositionen væk fra fadet, så der skal nok komme en masse strid mellem blokkene ved denne finanslov,” vurderer Holstein og konkluderer:

”Det bliver ikke nogen bred finanslov.” 

Kan de blå sælge sig selv som velfærdsvenlige? 
Regeringens nuværende strategi med at markere sig stærkt på velfærdsområdet kan virke kontraintuitiv for en regering, der inkluderer Liberal Alliance og i forvejen nyder begrænset troværdighed blandt vælgerne på de ’bløde’ politikområder.

Ifølge en måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten mener kun 21 procent af vælgerne, at en borgerlig regering er bedst til at varetage sundhedsområdet. Det tal er 50 procent for en socialdemokratisk ledet regering.

Endnu værre ser det ud på det socialpolitiske område, hvor kun 15 procent mener, en borgerlig regering bedst varetager dette politikområde, mod 58 procent til en socialdemokratisk ledet regering. Med højtprofilerede udspil på psykiatri-, sundheds- og ældreområdet kan man derfor godt få den tanke, at regeringen skal forcere en mur af mistillid, før de kan overbevise vælgerne.

Den tankegang bakker valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen op.

”Umiddelbart vil analysen være, at det skal man holde sig fra. Man skal tale om det, man er bedst til. Hvis man er blå, skal man fortælle vælgerne, at det drejer sig om økonomi og værdipolitiske emner som udlændingeområdet,” siger han og noterer sig, at regeringen med et bredt energiforlig før sommerferien og en række udspil på velfærdsområdet ser ud til at have vendt den traditionelle tanke om at spille på sit emneejerskab på hovedet.

Som både Norstats målinger og valgforskningen viser, har borgerlige regeringer langt større troværdighed på udlændinge- og retspolitik samt på det økonomiske område. ”De forsøger tilsyneladende at ødelægge den bane, som oppositionen tidligere har kunnet spillet frit på,” vurderer valgforskeren.

Der er dog ingen tvivl om, at Venstre lige nu forsøger at vinde point på vælgernes velfærdskonto. Som både Berlingske og Radio24syv har omtalt, har Venstre ligefrem indledt en landsdækkende kampagne, der promoverer partiets bidrag til en massiv vækst i den offentlige sektor på 75 milliarder kroner i løbet af de seneste 17 år.

Et budskab, som står i skærende kontrast til valgkampen i 2015, hvor nulvækst i den offentlige sektor var på programmet.

”Jeg har fra starten sagt, at udgiftsstoppet er Venstres udgangspunkt. Det er klart, at hvis Venstre får 90 mandater i Folketinget, er jeg helt sikker på, at jeg kan blive stående på det udgangspunkt,” sagde Lars Løkke Rasmussen dengang til DR.

Men ifølge Thomas Juul-Dam, der har en fortid som særlig rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, er der to forklaringer på den nye, velfærdsvenlige linje.

”For det første: Vil man vinde et valg i dansk politik, skal man befinde sig på midten. Alle målinger viser, at velfærd og i særdeleshed sundhed har en stor betydning for vælgerne," siger han og fortsætter:

"Den anden del af det er, at hvis det er et sted, hvor Lars Løkke Rasmussen har troværdighed, så er det på sundhedsområdet. Det er der også målinger, der viser. Så selv om velfærdsområderne traditionelt set ’ejes’ af Socialdemokratiet, betyder det ikke, at Venstre og Lars Løkke ikke har en berettigelse der.”

Juul-Dam kan i de nuværende finanslovsforhandlinger godt se paralleller til det forløb, han var med til at planlægge for Thorning-Schmidt-regeringen, hvor man med en måneds mellemrum lancerede nye udspil, som skulle kulminere i sommeren 2015.

”Det sidste halve til trekvarte år op til valget i 2015 var en lang udspilskavalkade, som skulle varme op til valgkampen i maj 2015. Og jeg tror, man vil se det samme i denne omgang. Regeringen vil komme med en masse udspil, som man nok ikke regner med skal forhandles i mørke lokaler i ministerierne, men nærmere bruges til at gøre regeringen attraktiv over for vælgerne. Her tænker jeg særligt på det kommende store sundhedsudspil, som regeringen lige nu arbejder på,” lyder analysen.

De mange udspil i 2015 gav Thorning og co. momentum i målingerne og var faktisk lige ved at vende en truende afklapsning til rød valgsejr. På samme måde vil den nuværende regering kunne hente meget ved at planlægge udspillene rigtigt, vurderer Thomas Juul-Dam:

”Jeg tror, vi får en meget tæt valgkamp. Ikke mindst, fordi vi har en stor gruppe tvivlere, som først kommer til at tage stilling i valgkampen. Mellem hver fjerde og hver femte vælger er i tvivl, om hvem de skal stemme på, og det er en meget, meget stor del af vælgerkorpset.”

Finansloven fylder meget og flytter lidt 
Thomas Juul-Dams analyse peger længere frem end den normale skæringsdato for finanslovene i starten af december, og det er der en grund til. Finanslovene er nemlig ikke det, der alene kan flytte valg.

”Jeg tror, man på Christiansborg overvurderer betydningen af en finanslov, i forhold til hvor meget den betyder for vælgerne. Men jeg tror til gengæld godt, at man som regering kan bruge en finanslov til at sikre sig det bedst mulige afsæt inden en valgkamp, som formentlig kommer inden længe.”

Erik Holstein tilslutter sig denne analyse og sammenligner det med sundhedspolitik, fordi det for vælgerne bare er noget, der skal fungere. Det er kun, når det helt åbenlyst ikke gør, at man får problemer. ”Det er svært at vinde meget på en finanslov, men man kan godt tabe noget på den. Det mest kendte eksempel er jo Poul Nyrup Rasmussen fra 1998,” siger Holstein og refererer til den daværende SR-regering, som lancerede en efterlønsreform sammen med et finanslovsudspil og betalte prisen.

”Og det var jo også ved at gå helt galt for regeringen sidste år, fordi der var så mange interne uenigheder, at man ikke kunne løfte opgaven parlamentarisk.”

Fra forskningens side kan man heller ikke entydigt konkludere, at finanslove flytter vælgere.

”Vi er et lille land med en åben økonomi, så vi bliver påvirket alle steder fra,” siger Kasper Møller Hansen. Hvordan politikerne bruger finanslovene, og om der er forskel på, hvordan de bliver brugt, afhængigt af hvor i valgcyklussen vi befinder os, er der ikke lavet undersøgelser af på landsplan. Der er simpelthen ikke nok folketingsvalg til, at man kan lave statistik på det.

Men man har lavet det på kommunalt niveau, som bedre kan lade sig gøre, fordi der er 98 kommuner at lave statistik på per valg.

”I de analyser, man har på kommuneniveau, kan man se, at lige efter et valg er man tilbøjelig til at stramme op i budgettet, og mod slutningen af valgperioden vil man øge udgiftsniveauet og give lidt gaver. Kigger man på forløbet omkring den nuværende finanslov, kan man rent anekdotisk sige, at billedet svarer meget godt til det, man har undersøgt på kommunalplan,” vurderer Kasper Møller Hansen.

Det kender Thomas Juul-Dam alt til, men er samtidig også overbevist om, at vælgerne kan gennemskue spillet og måske nogle gange ryster på hovedet ad det politiske cirkus. ”Vælgerne nærer altid en sund skepsis over for politikerne, så den risiko skal man altid løbe som politiker,” siger han.

Men set fra et dagsordensperspektiv er fordelene ved at udnytte anledningen til at spille offensivt ud for gode til at glippe. 

”Det gode ved en finanslovsforhandling fra en regerings perspektiv er jo, at man styrer mediedagsordenen helt og aldeles. Man styrer, hvornår der indkaldes til forhandlinger, og har man en fornuftig dialog med forhandlingspartierne, kan man også styre konfliktniveauet undervejs. Problemet er for oppositionspartierne, som kan blive reduceret til statister – og det tror jeg, man vil se denne gang.”

Men hvad gør man som oppositionsparti, når døren til forhandlingslokalerne smækkes, og det dagsordensmæssige momentum overlades til rivalerne? Det er langtfra en nem situation, hvis man spørger den tidligere presserådgiver.

”Man kan komme med sine egne udspil og forsøge selv at sætte en dagsorden som korrektiv til regeringens. Man kan også forsøge at stikke en kæp i hjulet ved at komme med forslag, der trumfer regeringens. Men ellers er ens muligheder jo ret begrænsede,” siger Thomas Juul-Dam.

Finanslovens magt et symptom på teknokratiets magt 
Men hvad kan vælgerne bruge finanslovsforhandlingerne til? Med intens mediedækning i flere måneder skulle finanslovsforhandlingerne helst forbedre vælgernes betingelser for at tage politisk stilling, men er den et godt udgangspunkt for at diskutere politik?

Ifølge professor emeritus ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen er finanslovenes position som centrum for den politiske proces hverken entydigt god eller dårlig. 

”Jeg vil hellere sige, at det er en relativt ny og teknokratisk måde at diskutere politik på. Selve det, at finansloven har fået den centrale position i det politiske hverdagsdrama, hænger stærkt sammen med udviklingen af den centrale økonomistyring,” siger han og forklarer, at tendensen kan spores tilbage til slutningen af 1980’erne. Før denne tid var den offentlige debat langt mere præget af ideologiske tvister mellem eksempelvis liberalister og socialister.

Og selv om det næsten kan lyde redundant, er det vigtigt at understrege, at rammerne for den offentlige debat har stor betydning for, hvordan vi forstår politik i det hele taget.

”Selve det, at politik er blevet orienteret mod finansloven, og at finansloven står som et vigtigt symbol på dette, det, tror jeg, er en vigtig diskussion,” siger professoren.

Ove Kaj Pedersen kritiserer i sin seneste bog, Reaktionens tid, teknokratiseringen af den offentlige debat. Pointen er, at politikernes værdier og ideologiske begrundelser skal frem i billedet, ikke gemmes væk. Og det er finansloven et godt eksempel på.

”Debatten bliver orienteret omkring økonomi og dermed væk fra ideologi og holdninger og værdier. Det handler om fordelingen af økonomiske ressourcer, og den økonomisering af debatten er kritisabel,” siger han.

”Det, vi i årtusinder har defineret som politik, nemlig kampen om værdier, er blevet halvvejs skjult i økonomiske termer og i nogle ganske rigide procedurer, som sætter en ramme for, hvad vi overhovedet kan føre politik omkring.”

De rigide rammer bliver ifølge Ove Kaj Pedersen en form for eksklusionsværktøj. Når finansloven er målestokken, er alle andre måder at diskutere politik på både irrelevante og uværdige.

”Du kan se, hvordan for eksempel Alternativet forsøger at sprænge den ved at fremhæve andre debatter som energi og klima, der ifølge dem bør løsrives fra de strengt økonomiske overvejelser.”

Når de politiske rådgivere og kommentatorer ser på årets finanslov, ser de en valgkampsoptakt. Regeringen har førsteret til mediedagsordenen og vil nu søge at kurtisere de mange tvivlere. Har vælgerne gavn af at følge med, når medierne løber efter regeringens finanslovsudspil?

”Man kan vælge modstandsstrategien, hvor man siger, at finanslovsforhandlinger gider man ikke, fordi der er noget vigtigere her i livet,” siger Ove Kaj Pedersen. Men det er også en svær disciplin, når så meget politik netop handler om finansloven. I stedet kan man vælge at acceptere tingenes tilstand, lægge sig i selen og udfordre systemet indefra.

”Man kan også sætte sig ned og få en økonomuddannelse,” griner professoren og skynder sig at indskyde, at det selvfølgelig bare var for at overdrive. Men der kan være meget at vinde ved at sætte sig ind i, hvordan hele det dagsordensættende apparat, som han kalder ’konsensusmaskinen’, fungerer, inden man udfordrer det ideologisk. Det er det, der virker.

”Og det er måske også det, som er på vej i debatten om Finansministeriets regnemodeller eller med Alternativet, SF og Enhedslistens forsøg på at sætte alternative dagsordener.” 

Forrige artikel Amnestys generalsekretær bekæmper stress med sårbarhed og åbenhed Amnestys generalsekretær bekæmper stress med sårbarhed og åbenhed Næste artikel Ugen i dansk politik: Debat om unges mistrivsel og karakterræs i gymnasiet Ugen i dansk politik: Debat om unges mistrivsel og karakterræs i gymnasiet