Marie Krarup: Troen på demokratiets naturlighed er forkert

KOMMENTAR: Vestens ideologiske skyklapper skyldes den socialdarwinistiske tro på demokratiets nødvendighed. Men demokrati er ikke naturligt og ikke nødvendigvis det bedste eller ønskværdigt i andre lande, skriver Marie Krarup. 

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg på Altinget om en forelæsning, jeg havde hørt. Mit indlæg har affødt flere vrede læserbreve. Jeg mener, reaktionerne siger noget om vore dages tilbedelse af demokratiet som ideologi.

Jeg skrev, at forelæseren Irvin Studin ”taler meget pragmatisk om, at hvert land skal finde sin egen algoritme for styring. Han mener, at vi i Vesten skal holde op med at have så mange meninger om, hvordan andre lande skal regeres. Vi skal tage ideologien ud af vores udenrigspolitik og anerkende, at andre lande kan nå frem til andre algoritmer, end vi selv har. Det er ikke altid den liberale, demokratiske algoritme, der virker bedst."

"I Rusland er der ikke nogen bred, folkelig bevægelse for et liberalt demokrati. Hvorfor skal landet så konstant kritiseres for ikke at have et liberalt demokrati? Hvorfor ikke lade det være op til befolkningen selv at finde en algoritme?”

Det er den understregede sætning, der får folk til at fare i flint, selvom jeg jo rent faktisk citerer Studin for udsagnet. Og udsagnet er rent beskrivende og efter min mening i overensstemmelse med sandheden.

Men det, folk bliver vrede over, er, at jeg ikke nævner det, som de mener er årsagen til, at der ikke er en bred, folkelig bevægelse for et liberalt demokrati i Rusland: undertrykkelse af befolkningen. Sådan lyder læserbrevene.

Tankegangen i læserbrevene er: Det er naturligt med et bredt folkeligt ønske om liberalt demokrati. Hvis det ikke er der, må det skyldes noget naturstridigt eller forkert. Demokrati er verdens bedste styreform, og det kommer af sig selv med en vis oplysning og udvikling. Og når det ikke er der i Rusland nu, må der være noget, der bevidst stopper og ødelægger dets muligheder.

Mon man var blevet lige så forarget, hvis jeg havde skrevet: ”I Rusland er der ikke nogen bred, folkelig bevægelse for katolicisme” eller ”I Egypten er der ikke nogen bred, folkelig bevægelse for kristendom”?

Nej da. For religion er jo ikke naturligt, ligesom demokrati, ville man indvende. Men er det rigtigt?

Jeg mener ikke, at demokrati er naturligt. Faktisk tager jeg afstand fra socialdarwinisme, der betragter samfundsudviklingen som biologisk evolution, hvor man blive bedre og bedre. Og hvor et liberalt demokrati er toppen af poppen. 

Jeg mener, at demokrati er et valg i en befolkning. Liberale demokratier er vokset frem med nationalstaterne og passer rigtig godt i vores homogene danske nationalstat. Jeg er umådelig glad for, at mine forfædre valgte et liberalt demokratisk system. Men det betyder ikke, at samme system nødvendigvis passer til alle andre lande eller er ønskværdigt i alle andre lande.

Rusland er en multietnisk føderation med en enorm udstrækning – der er cirka 200 forskellige sprog og etniciteter. Stærk centralisering af store dele af magten har i mange århundreder været set som en nødvendighed for statens sammenhængskraft og overlevelse. Og sådan er det stadig.

Der er en meget lille del af samfundet – de liberale – der ønsker en vestlig udvikling, men den store majoritet ønsker det ikke. De mener, at det blev prøvet af i 90'erne og førte til kaos, korruption og kriminalitet. De liberale får til gengæld helt utrolig megen pressedækning i Vesten. Især når der er demonstrationer og sammenstød med politiet.

Og det er der. Og det er trist og ikke noget, vi ville bryde os om i Danmark. Men det er stadig en meget lille andel af befolkningen, der støtter de liberale. Uanset om der er sammenstød med politiet eller ej.

Derfor kan man godt, som blandt andre Solsjenitsyn gjorde, drømme om, at der vil vokse et stærkt lokalt demokrati frem i Rusland, sideløbende med en stærkt centralmagt i Moskva. Det er et normativt ønske, det vil sige en politisk holdning.

Men det er et problem, hvis man kun må have normative (og liberale) tilgange til et land. Og det er komplet forkert, hvis man ikke kan have en deskriptiv tilgang. For så forholder man sig jo i virkeligheden først og fremmest til sin egen ideologi og ikke til virkeligheden.

Men det er det, der har været tilfældet med Rusland siden Murens fald. Desværre. I 90'erne, da jeg selv gik på universitetet, studerede man for eksempel ”transitionsteori”, der handlede om Ruslands overgang til liberalt demokrati og markedsøkonomi. Man så det som en helt selvfølgelig udvikling. Det eneste åbne spørgsmål var hastigheden.

Da det viste sig, at der ikke kom noget liberalt demokrati i Rusland, blev man skuffet og overrasket i Vesten og begyndte at lede efter onde kræfter, der er skyld i den mislykkede udvikling. Den har man fundet i Putin. Og derfor er der mange, der mener, at der vil komme et liberalt demokrati, når Putin forlader posten som præsident.

Jeg tror, de tager fejl. Men selvfølgelig kan jeg ikke vide, hvordan verden ser ud om fem år. Men forlod Putin posten i dag, ville der ikke komme et liberalt demokrati. Ligegyldigt hvor varmt man ønsker det i Vesten.

I stedet for at håbe på urealistiske ændringer i andre lande bør vi forholde os til de faktiske forhold i jernindustrien, sådan som forelæseren Irvin Studin så fremragende gjorde. For ser vi uhildet på Rusland, som vi bør se på alle andre lande, så finder vi måske veje at gå, der kan lede os uden om den konfrontation og kolde krig, som mange i Vesten for øjeblikket styrer efter. Tænker vi ideologisk, kan vi til gengæld kun se konflikten.

For den socialdarwinistiske tro på demokratiets nødvendighed er en forkert teori. Det er en form for sekulær religion. Den gør os dummere på virkeligheden, fordi vi ikke kan se de reelle forhold for vores ideologiske skyklapper.

----------

Marie Krarup (f. 1965) har været medlem af Folketinget siden 2011 for Dansk Folkeparti. Krarup er uddannet reserveofficer og sprogofficer med grunduddannelse i russisk og er cand.mag. i slaviske sprog. Hun er gymnasie- og integrationsordfører og er desuden blandt andet medlem af NATO's Parlamentariske Forsamling og Udenrigspolitisk Nævn.

Tema: Kommentarer

Forrige artikel Niels Jespersen: Radikale kan sætte sig selv og ikke DF uden for indflydelse Niels Jespersen: Radikale kan sætte sig selv og ikke DF uden for indflydelse Næste artikel Jarl Cordua: Løkkes ry som ferm politiksnedker skal stå sin prøve Jarl Cordua: Løkkes ry som ferm politiksnedker skal stå sin prøve