Martin Lidegaard: Både for langsom og for hurtig genåbning kan blive fatal

KOMMENTAR: Alle partiledere forhandler om genåbningen af Danmark. Men både en for drastisk og en for forsigtig strategi kan få fatale konsekvenser, skriver Martin Lidegaard.

I disse dage forhandler alle partiledere om genåbningen af Danmark.

Det sker på den glædelige baggrund, at antallet af indlagte og døde som følge af covid-19 er faldet markant som følge af den hurtige nedlukning af Danmark.

Nu skal alle partier så forsøge at blive enige om en egentlig strategi for håndtering af corona på sigt og om en plan for genåbning af Danmark. Begge dele bør bygge på de tre vigtigste erfaringer, som vi indtil nu har gjort med covid-19.

For det første udgør alder den altdominerende risiko ved corona. Børn og unge rammes stort set ikke og midaldrende i yderst begrænset omfang. Til gengæld er ældre med andre kroniske lidelser ekstremt sårbare.

Det taler for en mere fokuseret strategi, hvor man går målrettet efter at beskytte de sårbare ældre og anvender de bedste erfaringer indtil nu med brug af tests, smittesporing og isolation. Flere steder i Danmark har kommuner helt undgået smitte på plejehjem. Det kan vi lære af. 

For det andet har nedlukningen af Danmark vist sig at koste dyrt både i menneskelig og økonomisk forstand.

Børn og unge betaler en stadig højere pris ifølge flere psykologer med risiko for varige skader i deres mentale trivsel. De mange konkurser, nedskæringer og afskedigelser i erhvervslivet er ikke bare et samfundsøkonomisk problem, men trækker også en stribe af menneskelige tragedier med sig.

For ikke at tale om de tusinder af ensomme og psykisk syge mennesker, der dag for dag får det værre i isolation. Kuren kan blive værre end selve sygdommen, og det punkt nærmer sig. 

For det tredje ved vi nu, at der er meget, som vi ikke ved. Vi ved ikke, hvornår en vaccine eller en effektiv kur kan være på plads.

Den nuværende verdensrekord for udvikling og markedsføring af en vaccine er fire år. Mange håber på to til tre år, og USA's præsident, Donald Trump, mener, at den vil være klar i år. Ingen ved det.

Vi ved heller ikke, om corona vender tilbage og i givet fald hvornår og hvordan. Mange mener, at en anden bølge kan ramme allerede i efteråret og måske endnu hårdere end den nuværende. Men ingen ved det.

Endelig er der tvivl om, hvor stor immunitet vi kan opbygge som befolkning. Der synes at være faglig enighed om, at en vis immunitet kan opbygges over tid, men ikke om hvor meget og hvor længe.

Meget taler derfor for en strategi, hvor vi kan sikre en kontrolleret smitte, men på en måde, som vi kan leve med i et godt stykke tid, hvis det bliver nødvendigt.

I denne periode bliver det på den ene side afgørende, at covid-19 ikke spreder sig for hurtigt, især blandt de sårbare grupper, og at vi anvender tests, smittesporing og isolation til at kontrollere smitten, så vi ikke rammer den eksponentielle kurve, der vil bryde loftet i hospitalernes kapacitet.

På den anden side skal vi forsøge at undgå de mange menneskelige og økonomiske skadevirkninger, som den nuværende nedlukning har ført med sig, ligesom vi skal gøre os mindre sårbare på sigt med en kontrolleret, men ikke alt for lav, smittespredning.

Derfor kan det blive ligeså skæbnesvangert at åbne det danske samfund for langsomt som for hurtigt, især for de udsatte grupper. Det er et reelt sundhedsfagligt dilemma – ikke et spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd eller et spørgsmål om at ofre nogle få skrøbelige grupper for almenvellets skyld.

Både en for drastisk og en for forsigtig strategi kan have fatale konsekvenser. Et smittetal langt under et kan faktisk vise sig ikke at være en succes, hvis vi skal balancere antallet af smittede nu med antallet af smittede senere, for i dag er vi milevidt fra at udnytte den kapacitet, som vi har til rådighed på hospitalerne. 

Meget taler derfor for en markant genåbning af samfundet efter den 10. maj og et nyt balancepunkt i den linedans, som statsminister Mette Frederiksen (S) så præcist har kaldt den næste fase. 

Det skal naturligvis ske med den samme form for kontrakt og tillid mellem myndigheder og befolkning, som statsministeren lagde op til over påske.

Vi skal stadig holde afstand, vaske hænder og alle de andre fornuftige forholdsregler, som langt de fleste af os også gør. Danskerne er tilliden værdig.

Hvis det kan følges op med flere tests og en ny app, der kan hjælpe med smittesporing, er der nu et forsvarligt og ansvarligt rum for at åbne størstedelen af Danmark, som stadig flere virologer også synes at være enige om.

Det er stadig ikke et let valg. Der kan komme ubehagelige overraskelser, hvis virus eller befolkning skifter adfærd. 

Pointen er, at det modsatte også gør sig gældende. Der er også en risiko ved at holde samfundet for lukket. Det er ikke bare et valg mellem samfundsøkonomi på den ene side og hensynet til de mest skrøbelige mennesker på den anden side. Begge valg kan koste dyrt for vores mest udsatte grupper. 

Det forhold er ikke særligt synligt i debatten. Men det bør veje tungt, når Folketinget skal finde et nyt balancepunkt i den kommende linedans.

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: 4. maj 1945 er stadig værd at mindes Lisbeth Knudsen: 4. maj 1945 er stadig værd at mindes Næste artikel Carolina M. Maier: Nu er det nok med de rigide regler om fysisk afstand Carolina M. Maier: Nu er det nok med de rigide regler om fysisk afstand
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.