Kommentar af 
Martin Lidegaard

Martin Lidegaard: Uden Indien har vi ingen bæredygtig fremtid

KOMMENTAR: Hvis Danmark skal gøre en forskel for klimaet på globalt niveau, må og skal vi satse mere på Indien, skriver Martin Lidegaard.

Det hindunationalistiske styre under den populære premierminister Narendra Modi får kritik for fremfærden over for den muslimske befolkning, skriver Martin Lidegaard.
Det hindunationalistiske styre under den populære premierminister Narendra Modi får kritik for fremfærden over for den muslimske befolkning, skriver Martin Lidegaard.Foto: Adnan Abidi/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er kommet langt i den grønne omstilling, og meget tyder på, at vi kommer endnu længere i dette forår. Det er en helt nødvendig udvikling, som endelig har taget fart efter klimavalget i juni sidste år.

Men skal Danmark virkelig gøre en forskel for klimaet, for biodiversiteten og for verdens fattigste, er det tilsvarende bydende nødvendigt, at vi kigger ud over landets grænser og kobler vores vigtigste erfaringer og teknologier til de dele af verden, hvor det virkelig batter. Det gør vi allerede med stort held i Kina, Sydafrika, Mexico og mange andre steder.

Skal vi lykkes med en bæredygtig udvikling, er også Indien uomgængelig. Man kan sige det meget kort: Det er simpelthen ikke fysisk muligt at nå de nødvendige mål indenfor klima og bæredygtighed uden Indien.

Det fik vi til fulde bekræftet, da Udenrigspolitisk Nævn i sidste uge besøgte det store land.

Fakta
Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Indien huser i dag hver femte indbygger på kloden. Både befolkning og økonomi vokser dramatisk, og sammen med Kina og resten af Asien vil landet om få år udgøre omkring 70 procent af verdens befolkning og 60 procent af økonomien.

Hvis ikke den vækst bliver bæredygtig, kan vi godt opgive håbet om at få bugt med den globale opvarmning og skabt en mere lige og fredelig verden.

Indien og Danmark har brug for hinanden.

Martin Lidegaard

Den gode nyhed er, at Indien gerne vil en bæredygtig udvikling og på mange områder er en oplagt partner for Danmark. Det skyldes især tre omstændigheder.

Indien og Danmark har brug for hinanden. Danmark er førende i udvikling af de grønne teknologier – til gengæld har Indien et enormt udbud af veluddannet og dygtig arbejdskraft, ikke mindst ingeniører, som alle større danske virksomheder allerede benytter sig af i dag både ude og hjemme.

Alene i Danmark vurderes der i øjeblikket at være cirka 30.000 indiske medarbejdere. Dermed er der allerede knyttet mange personlige og kommercielle bånd mellem de to lande. Potentialet er bare så meget større.

Indien og Danmark kan begge vinde stort ved et større samarbejde.

Hvad Danmark har i grøn specialisering, har Indien i muligheden for at skalere de grønne løsninger, hvilket er noget, der virkelig batter for verdens grønne omstilling.

Allerede nu er udbygningen af kulkraftværker i Indien reduceret markant, og de seneste fem år er der ikke givet tilladelse til nye.

Til gengæld udbygges der med både vind og sol i en rivende hast. De vedvarende energikilder er simpelthen blevet de billigste, og i Indien bygges de uden subsidier.

Men skal Indien nå 100 procent vedvarende energi inden for få årtier – og ikke kun de 40 procent, der lige nu er målsætningen for 2030 – kræver det både mere kapital, flere investeringer og en tilpasning af selve energisystemet.

På alle disse områder har Danmark virkelig noget at tilbyde og bidrager allerede i dag med eksperter og rådgivning, ligesom danske virksomheder og investorer for alvor er begyndt at få øjnene op for det indiske marked.

Læs også

Men vi er slet ikke, hvor vi kunne være. Næste oplagte skridt er indgåelsen af et egentlig grønt strategisk partnerskab mellem Indien og Danmark, der gør Danmark til Indiens ledende samarbejdspartner på dette område.

Muligheden er der, hvis vi slår til nu, og både Danmark og Indien har utroligt meget at vinde ved et samarbejde – både klimamæssigt og økonomisk.

Endelig er Indien verdens største demokrati med et ønske om at bygge en regelbaseret og multilateral verdensorden – ligesom Danmark.

Også her har Danmark en kæmpe interesse i et stærkere samarbejde. Vi har brug for stærke alliancer i den nye multipolare verdensorden, hvor Indien bliver en af polerne.

Skal verdens fattigdom bekæmpes, er Indien også uomgængelig: I dag siges der at leve flere mennesker under fattigdomsgrænsen i Indien end i hele Afrika syd for Sahara.

Det er altså ikke bare de grønne bæredygtighedsmål, der gør Indien relevant. Det er også de sociale og økonomiske mål.

De seneste år er der sket meget, blandt andet har alle landsbyer nu fået adgang til elektricitet, og premierminister Narendra Modi har som erklæret mål at sikre en bedre tilværelse for langt flere af landets indbyggere med adgang til el, vand, uddannelse og sundhed til alle.

Indien er altså et land på vej, men ikke alt i udviklingen er rosenrødt. Det hindunationalistiske styre under den populære Modi møder ros for sine sociale indsatser, men stadig større kritik for sin fremfærd i Kashmir og over for landets muslimske befolkning, der på det sidste også har resulteret i blodige optøjer.

Men det er sådan set kun et ekstra argument for at satse på et stærkere partnerskab med Indien, der vil gøre det muligt også at føre en løbende kritisk dialog på disse områder.

For Indien er stadig et levende demokrati, hvor der kan tænkes og tales højt, hvor meninger brydes, og hvor vi vestlige politikere kan diskutere alt med vores indiske kollegaer, som vi netop har oplevet det på vores tur.

Indien er snart verdens største land – too big to fail.

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00