Mattias Söderberg: Klimaloven skal spises en bid ad gangen

KOMMENTAR: Folketinget forhandler lige nu om en klimalov med en bred konsensus om at reducere udslippene med 70 procent i 2030. Men man bør også drøfte, om klimaloven bør indføres med delmål. Det er den eneste metode, der kan få loven til at give mening, skriver Mattias Söderberg.

Af Mattias Söderberg
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Lige nu er forhandlingerne om en dansk klimalov i gang i Folketinget. Der er bred enighed om, at udslippene skal reduceres med 70 procent i 2030, men man skal også drøfte, om der skal være delmål. Her er mit klare svar et stort ja. Ellers vil loven ikke give mening.

Verden er i kontinuerlig udvikling, og forskningen giver os hele tiden mere præcise og mere foruroligende viden og indsigt i klimaforandringerne og den globale opvarmning. Sidste uge publicerede 11.000 internationale forskere en erklæring om, at klimakrisen accelererer hurtigere end antaget og truer menneskeheden. Samtidig med at den forskningsbaserede viden hele tiden opdateres, ser vi også konstant nye og innovative løsninger på det teknologiske område. På Færøerne har man fundet en måde at bruge overskudsenergi fra vindmøller til at lave et vandbatteri, mens vi i Folkekirkens Nødhjælp støtter op om produktion af klimavenlige mursten i Nepal.

Denne konstante udvikling i forskning og teknologi forudsætter, at klimaloven er dynamisk og indeholder delmål, der kan justeres i takt med udviklingen. Derfor er delmål helt afgørende for at skabe og sikre den nødvendige fremdrift i klimapolitikken. Målet om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 er mål, som vi godt kan nå, hvis vi begynder tidligt og hele tiden holder øje med, at udslippene mindskes.

Kadencen i delmålene i den danske klimalov kan med fordel følge det allerede eksisterende system fra Parisaftalen, hvor alle lande skal opdatere deres mål hvert femte år. Dette fremgår også som et helt centralt krav til en dansk klimalov i det borgerforslag, som Folkekirkens Nødhjælp var medstiller af, som flere end 68.000 danskere har underskrevet, og som lige nu er udgangspunktet for de aktuelle forhandlinger.

Vælger man derimod ikke at opstille delmål, vil der være stor risiko for, at man skubber initiativerne foran sig, og målene ikke vil være realistiske at nå. Både fordi det tager tid at udvikle og gennemføre nye initiativer, men i høj grad også, fordi samfundet vil få svært ved at forholde sig til alt for mange ændringer på en gang. Den vigtigste pointe er dog, at forskerne meget tydeligt har sagt, at det er vigtigt at reducere udslip hurtigt. Det skyldes blandt andet, at der findes såkaldte ”tipping points”, som betyder, at passerer man visse punkter, vil konsekvenserne af klimaforandringerne efterfølgende være uoprettelige. Det kunne for eksempel være, hvis Golfstrømmen bliver forandret, eller når Tundraen i Sibirien tør op, og store mængder metan pludselig fordamper, og dermed accelererer den globale opvarmning.

Det er ikke kun os i Danmark, der har glæde af, at målene i den nye klimalov opnås. Det er i høj grad også verdens fattigste, som allerede nu mærker konsekvenserne af klimaforandringerne og de katastrofer, de bringer med sig. For dem er det afgørende, at alle lande, rige og fattige, gør alt, hvad der overhovedet er muligt, for at øge ambitionen, og at der ikke er nogen initiativer, der kan tages nu, der skubbes til fremtiden.

At spise en elefant i en bid er ikke så nemt, men hvis man deler den op i mindre bidder, kan det lade sig gøre. På samme måde er det vigtigt at lave delmål, når klimaarbejdet går i gang. Så bliver det pludselig nemmere og mere overskueligt at nå de ambitiøse og helt nødvendige mål.

Forrige artikel Jarl Cordua: Ellemann skal træde i karakter som partiegoistisk Gammelsmølf Jarl Cordua: Ellemann skal træde i karakter som partiegoistisk Gammelsmølf Næste artikel David Trads: Vi bør takke vores humanister, ikke skælde dem ud David Trads: Vi bør takke vores humanister, ikke skælde dem ud
Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

SVINDEL: Medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse har i årevis ukontrolleret kunnet svindle med indkøb for flere hundrede millioner kroner, konkluderer Rigsrevisionen. Forsvarsministeren kalder sagen meget alvorlig og vil ikke udelukke advokatundersøgelse.