Der har de seneste år været et fald i antallet af journalister, der dækker EU for de europæiske medier.

Ifølge IPA er antallet af akkrediterede journalister i Bruxelles faldet fra 1300 i 2005 til 752 i 2010. Det er især de nye medlemslande fra den gamle østblok, der tegner sig for en tilbagegang. Eksempelvis har Litauen ikke én eneste journalist i Bruxelles, mens lettisk presse kun har en enkelt repræsentant, der dækker EU-området for såvel tv og radio som aviser.

Bekymrende udvikling
Formanden for IPA, italienske Lorenzo Consoli, er bekymret for udviklingen i almindelighed og blandt de nye medlemslande i særdeleshed:

''Vi har nogle nye demokratier, der ikke har en lang demokratisk tradition. Derfor har vi en forpligtelse i Bruxelles til at have et godt samarbejde mellem institutionerne og pressen,'' siger han til New York Times.

Også EU-Kommissionen er bekymret for udviklingen:

''Det er meget vigtigt at være til stede i Bruxelles,'' siger den danske talskvinde for EU-Kommissionen Pia Ahrenkilde Hansen.

Til møde hos Italiens præsident
Udviklingen går dog ikke kun skævt i de nye medlemslande. Der er således også færre journalister fra de gamle lande. Den spanske avis El País er således gået fra at have fire til nu kun to journalister i Bruxelles, mens der blandt britiske medier i højere grad bliver brugt freelancearbejde.

Udviklingen i de gamle EU-lande vækker bekymring. Lorenzo Consoli er derfor blevet inviteret til et møde med den italienske præsident Giorgio Napolitano for at diskutere det faldende antal italienske journalister i Bruxelles.

Den totalitære drøm
En del af forklaringen på, at medierne har fravalgt en fast korrespondent i Bruxelles, kan være de mange nye EU-medier. Her har blandt andet EU-WebTV været med til, at medierne i højere grad bliver hjemme. Det er dog stærkt bekymrende at få sine informationer om EU på denne måde:

''Denne kommunikationsform, hvor institutionerne kommunikerer direkte til borgerne, er den totalitære drøm,'' siger Lorenzo Consoli.

Finanskrisen rammer EU-journalistikken
Et andet af de nye EU-lande, som ikke længere har en fast EU-korrespondent, er Tjekkiet. Den negative udvikling blev for alvor startet, da Tjekkiet videregav EU-formandskabet i juli 2009. Johana Grohova har været EU-korrespondent for en tjekkisk avis. Hun er blevet sparet væk som følge af finanskrisen. Hun forklarer, at der ikke er den samme interesse for EU i Tjekkiet siden, de overdrog formandskabet, hvilket har påvirket lønnen:

''Hvis jeg skulle arbejde som freelancejournalist for de tjekkiske medier, så ville det ikke engang give nok til at dække mine faste udgifter til telefon og internet,'' siger Grohova.

Korrespondenter skal tilgodeses
IPA har derfor foreslået, at man fra EU's side tog nogle skridt til at give de faste EU-korrespondenter nogle fordele. IPA har blandt andet foreslået, at man eksempelvis kunne give nyheder til de faste korrespondenter, før man udgav dem som pressemeddelelser.