Mere end hver sjette kommune indfører minimumsnormeringer før tid

AMBITIONER: I alt 17 kommuner har besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne til før 2025, viser budgetgennemgang. BUPL roser tendensen, men opfordrer kommunerne til at være åbne om, hvad forældrene reelt kan forvente for pengene. 

Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Simon LesselKasper Kaasgaard

Forældre i alt 17 kommuner kan forvente at se indfasningen af minimumsnormeringer ske hurtigere end planlagt.

Det viser en gennemgang af de netop vedtagne kommunale budgetter for 2021, som Altinget har foretaget.

En af de kommuner, der har besluttet at indføre minimumsnormeringer før tid, er Københavns Kommune. I hovedstaden har et stort flertal besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne til 2022. 

"Vi gør det primært for børnenes skyld. Men det er også et håndslag til pædagoger og forældre om, at vi vil det her område. Det betyder noget for den tiltrækningskraft, vi kan have på nye pædagoger, og for at flere vil søge ind på studiet,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). 

Fakta
Her er de kommuner, der fremrykker minimumsnormeringer:
Aarhus (2024)
Horsens (2023)
Fredericia (2021)
Svendborg (2021)
Næstved (2023)
Sorø (2023)
Køge (2023)
Lejre (2022)
Ishøj (2024)
København (2022)
Frederiksberg (2022)
Rødovre (2024)
Albertslund (2023)
Frederikssund (2020)
Herlev (2020)
Gladsaxe (2021)
Helsingør (2021)

Derudover oplyser Odder og Norddjurs Kommune, at de i budgettet for 2021 har tilført midler, så de i henholdsvis 2021 og 2024 vil leve op til ambitionerne om én voksen per tre børn i vuggestuer og én voksen per seks børn i kommunernes dagtilbud.

Kilde: Altingets gennemgang af kommunernes budgetaftaler for 2021

Bygger på kritiseret opgørelse
Københavns forståelse af minimumsnormeringer hviler på Danmarks Statistiks opgørelse af normeringerne.

Opgørelsen er blevet kritiseret for ikke at vise det sande billede af hverdagens normeringer på blå og rød stue, fordi  institutionernes ledere eksempelvis tæller med i opgørelsen. Derfor har både Enhedslisten og SF under de igangværende forhandlinger om en endelig model for minimumsnormeringer ytret ønske om en mere retvisende opgørelse.

Vi bruger tallene fra Danmarks Statistik, som man tager udgangspunkt i nationalt. Det prøver vi ikke at oversælge på nogen måde.

Jesper Christensen
Børne- og ungdomsborgmester (S), Københavns Kommune

Men selvom aftalen om fremrykningen i pressemeddelelsen af børne- og ungdomsborgmesteren blev fejret som "et stort skridt i den rigtige retning," mener Jesper Christensen ikke, at man stikker de københavnske forældre blår i øjnene, når de minimumsnormeringer, man indfører i København, hviler på en kritiseret opgørelse.

"Vi bruger tallene fra Danmarks Statistik, som man tager udgangspunkt i nationalt. Det prøver vi ikke at oversælge på nogen måde. Men det betyder noget, at vi tilfører knap 450 årsværk og et stort antal millioner,”  siger Jesper Christensen.

BUPL opfordrer til åbenhed
Hos pædagogernes fagforening, BUPL, lyder der rosende ord til kommunerne. Her betegner man fremrykningerne som et udtryk for en ambitiøs tilgang til børneområdet.

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00