Minkkommissionen dag 14: Sådan opstod Justitsministeriets "arbejdstese" om, at det var lovligt at aflive alle mink

Forklaringerne fra både Mogens Jensen og departementschefen i Justitsministeriet blev på enkelte punkter undsagt i Minkkommissionen lørdag. En styrelseschef gav udtryk for stor frustration, og vi fik en forklaring på en central "arbejdstese".

Placeholder image
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lørdag fik vi minksagen set fra direktør for Fødevarestyrelsen, Nikolaj Vejes stol.  Styrelsen føler sig tilsyneladende uretmæssigt gjort til en slags syndebuk i sagen.

Og så fik vi afdelingschef i Justitsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring på, hvorfor ministeriet den 4. november pludselig havde en arbejdstese om, at der var hjemmel til at aflive alle mink. Hun undsagde i øvrigt sin egen departementschefs forklaring om, hvornår han hørte om hjemmelsproblemet første gang.

"Det forventede vi, der var styr på"

Først Nikolaj Veje:

Samlet gav han udtryk for, at man i Fødevarestyrelsen oplevede at have knoklet langt ud over det sædvanligt og have gjort alt det rigtige – bortset fra, da man fredag den 6. november fik sendt et brev ud til minkavlerne med ”nogle uheldige formuleringer”, der kunne give indtryk af at man påbød minkavlere uden for smittezonerne at aflive alle mink.

I Fødevarestyrelsen havde man hele tiden vidst, at der ikke ville være lovhjemmel til at aflive mink uden for zonerne, og man havde sagt det til departementet flere gange i løbet af efteråret.

Da Nikolaj Veje og hans folk hørte, at regeringen havde besluttet at aflive samtlige dyr, havde man derfor en opfattelse af, at den manglende hjemmel også måtte være kommunikeret til regeringen, og at den var ved at skaffe den hjemmel, der skulle til for at kunne aflive mink uden for zonerne. Styrelsen forventede at den ville være på plads i løbet af nogle dage.

"Det forventede vi, der var styr på," sagde han.

"Vi har aldrig haft intentioner om at aflive uden for zonerne, før hjemlen var på plads. Derfor koncentrerer vi os også om at aflive i zonerne i de første dage, indtil lovgrundlaget er på plads,” forklarede Veje til kommissionen.

Forsinker os halvandet døgn

Det går dog op for styrelsen, at der i andre ministerier er tvivl om, hvorvidt der alligevel kan være hjemmel til at aflive alle mink, da afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup om formiddagen før minkpressemødet den 4. november ved et møde siger til Nikolaj Veje, at andre mener, der alligevel kan være hjemmel. Det har Binderup netop talt med Justitsministeriet om, fortæller han til Veje.

Her skal man lige holde tungen lige i munden:

Mens Veje og Binderup taler sammen på Skype, får Tejs Binderup en mail fra Justitsministeriets afdelingschef Annemette Lyhne, hvori hun videresender en mail fra Sundhedsministeriet. Her skriver Sundhedsministeriet, at der da ser ud til at være hjemmel til aflivningerne i Miljø- og Fødevareministeriets Lov om hold af dyr.

Jeg havde ikke på det her tidspunkt fantasi til at forestille mig, at branchen ikke vidste det

Anne-Mette Lyhne Jensen, afdelingschef i Justitsministeriet om lørdag den 7. november

Vi ved dog fra en tidligere afhøring, at denne vurdering var lavet i løbet af ti minutter af en midlertidigt ansat i Sundhedsministeriet, som slet ikke kendte til Lov om hold af dyr i forvejen.

Tejs Binderup videresender mailen til Nikolaj Veje, mens de taler sammen, og da Veje ser, at den er sendt fra selveste Justitsministeriet, siger han, at det må de tage alvorligt, og han sætter sine jurister i Fødevarestyrelsen til at dobbelttjekke vurderingen af hjemmel en ekstra gang. Nikolaj Veje har ikke opdaget, at det er Sundhedsministeriet, der er ophav til tvivlen.

Efter en længere proces, hvor forskellige travle folk i Fødevarestyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet skal tale sammen på kryds og tværs og blive enige om den endelige vurdering af hjemmelsspørgsmålet, bliver det om formiddagen den 5. november slået fast, at der ikke er hjemmel.

”Det forsinker os halvandet døgn, at nogen tager den modsatte arbejdstese af, hvad vi har sagt,” opsummerede Nikolaj Veje lørdag i kommissionen.

Brevet var en fejl

Og så kommer vi til brevet til minkavlerne, som Fødevarestyrelsen sendte ud fredag den 6. november.

Her stod, at avlerne ”skal” aflive deres mink, og vejledningen var også henvendt til avlere uden for zonerne – selv om der ikke var lovgrundlag for at udstikke en ordre om det, og selv om Fødevarestyrelsen var fuldt klar over dette.

Nikolaj Veje forklarede, at han ikke selv så formuleringen af brevet, før det blev sendt ud. Det var i stedet veterinærdirektør Hanne Larsen, der var ansvarlig for brevets ordlyd.

”Der er ingen tvivl om, at det i brevet skulle have været mere tydeligt, at det var en opfordring. Det var en fælles opgave for myndighederne at kommunikere, og der ramte vi den ikke godt nok om fredagen,” sagde Nikolaj Veje men understregede: ”Det var aldrig intentionen, at det brev skulle opfattes som en ordre”.

Om tirsdagen blev der sendt et nyt brev ud til minkavlerne, hvor styrelsen beklagede formuleringerne i det første brev.

Modsagde Mogens Jensens forklaring

Nikolaj Veje modsagde på et punkt sin tidligere minister, Mogens Jensens forklaring til kommissionen.

Da sagen om manglende lovhjemmel kom frem i pressen søndag den 8. november sidste år, gav Mogens Jensen et skriftligt citat til pressen, hvor der blandt andet stod:

”Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”.

Vi blev kørt over med en damptromle fra alle sider, da det kom til stykket: Presse, politikere, andre myndigheder

Nikolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen

Til Minkkommissionen forklarede Mogens Jensen torsdag, at ordet ”man” i citatet ikke henviser til regeringen, men til Fødevarestyrelsen, som altså ifølge Mogens Jensen ikke kunne afvente ny lovgivning, før den meldte ud om aflivningerne.

Dén udlægning var Nikolaj Veje uenig i.

”Det var jo ikke sådan, at vi aktivt besluttede, at vi ikke kunne afvente ny lovgivning. Vi fik en bestilling fra vores departement om, at vi skulle ud og kommunikere,” sagde han.

Blev kørt over af en damptromle

I slutningen af afhøringen gav Nikolaj Veje udtryk for en vis frustration på vegne af sin styrelse og sine ansatte over at have arbejdet hårdt og efter egen opfattelse godt – bortset fra brevet – og alligevel ende med at stå med en stor del af skylden for minksagen.

Han nævnte for eksempel, at da regeringen besluttede at aflive alle mink, besluttede den samtidig at flytte hovedansvaret for den enorme opgave fra Fødevarestyrelsen, der hidtil havde stået for det, til den nationale operative stab, NOST.

”Vi tænkte, at vi så kunne sænke skuldrene lidt, men det viste sig, at vi i praksis stadig konstant stod i forreste skudlinje, når der var problemer. Og da hjemmelsproblemet så pludselig opstår, bliver det pludselig omtalt som om, NOST’en er en støttefunktion til Fødevarestyrelsen,” forklarede Nikolaj Veje.

Han sagde, at sagen stadig berører medarbejderne i styrelsen.

”Det hænger sammen med, at man faktisk var enormt stolt af den opgave, man løste i august, september og oktober. Der blev arbejdet så mange timer, man kastede alle andre opgaver til side, man glemte alt om familie og sprang af sted til Jylland – selv kontormedarbejdere, der ikke havde arbejdet som dyrlæge i 10-20 år blev iført rumlignende dragter og sendt ind på covid-smittede farme med potentiel fare for sig selv. Og dét, der står tilbage for medarbejderne, er, at vi blev kørt over med en damptromle fra alle sider, da det kom til stykket: Presse, politikere, andre myndigheder. Der kæmper vi stadig med at holde fast i, at man skal ranke ryggen, for det var en fantastisk opgave, der blev løst,” sagde Nikolaj Veje.

Tesen var, at der var hjemmel

Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen blev ikke afhørt færdig, da hun var i kommissionen første gang, og var her derfor igen.

Hun er central, fordi det var hende, der den 4. november - fire timer før statsministerens pressemøde om at aflive alle mink – skrev ud til en kreds af afdelingschefer i andre ministerier, at der var ”en arbejdstese” om, at der var hjemmel til at aflive alle mink, og at Miljø- og Fødevareministeriet ville få det afklaret.

Anne-Mette Lyhne understregede, at det netop var en tese, og at mailen ikke konkluderede noget, men primært skulle oplyse, at bolden lå hos Miljø- og Fødevareministeriet.

Hun forklarede, at selv om Miljø- og Fødevareministeriet havde sagt til hende, at der ikke var hjemmel, så landede hun på tesen om det modsatte af to hovedårsager.

For det første havde hun talt med en afdelingschef i Sundhedsministeriet, som såede tvivl om Fødevareministeriets vurdering. Afdelingschefen havde sagt, at Fødevareministeriets Lov om hold af dyr så bred ud, og at det kunne tænkes, at de ikke havde taget den nye, meget alvorlige risikovurdering fra seruminstituttet med i betragtning.

”Det er fornuftige betragtninger,” sagde Anne-Mette Lyhne.

Hun gav dem derfor videre til Tejs Binderup fra Miljø- og Fødevareministeriet, og han sagde ikke noget om, at han eller Fødevarestyrelsen havde taget den nye risikovurdering med i betragtning. Han sagde i stedet, at han ville tjekke vurderingen med Fødevarestyrelsen.

Derfor havde Anne-Mette Lyhne samlet set ”meget stor tvivl om, hvorvidt de havde inddraget risikovurderingen,” og hun landede på tesen om, at der nok var hjemmel til at aflive alle mink.

Departementschef reagerede med et "nå"

Næste dag, den 5. november, blev Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet enige om, at der ikke var hjemmel. Anne-Mette Lyhne forklarede, at hun fortalte dette til sin departementschef Johan Legarth samme dag.

Johan Legarth har ellers forklaret kommissionen, at han først fik besked om dette i den efterfølgende weekend. Han udtalte sig dog ikke skråsikkert om det.

Anne-Mette Lyhne huskede derimod samtalen, som også handlede om en række andre emner, for man var samtidig i gang med en stor nedlukning af Nordjylland, meget tydeligt. Hun var helt overbevist om datoen og huskede også sin chefs reaktion, da han fik at vide, at der ikke var lovhjemmel til at gennemføre regeringens beslutning:

”Nå,” skulle Johan Legarth have sagt.

I det hele taget huskede Anne-Mette Lyhne ikke, at nogen som helst ”reagerede med et gisp,” da de fik at vide, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

For man vidste, at Miljø- og Fødevareministeriet nu var i gang med at udarbejde et lovforslag, og man kendte ikke til, at der skulle være nogen myndigheder, der var i gang med at føre beslutningen ud i livet på de minkfarme, hvor der ikke var lovhjemmel til det.

”Jeg havde ikke på det her tidspunkt fantasi til at forestille mig, at branchen ikke vidste det,” forklarede Anne-Mette Lyhne.

Hun fortalte i øvrigt, at hun havde arbejdet 90 timer i den uge, hvor beslutningen om mink og  nedlukningen af Nordjylland blev truffet og 18 timer alene den 4. november.

Omtalte personer

Nikolaj Veje

Direktør, Fødevarestyrelsen
cand.polit (Københavns Uni. 2005)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser