Debat

Museumsdirektør: Vi finder løsninger på samfundets kriser i kunsten og kulturens domæner

Debatten i det offentlige rum er præget af konflikt og polarisering. Hvis vi skal løse samfundets store kriser, kræver det, at vi begynder at tale sammen i tillidsfulde og kreative rum. Det kan kunsten og kulturen levere, skriver Jane Mylenberg. 

Når vi skal finde løsninger på samfundets kriser, bør vi invitere indenfor i kunstens og kulturens domæner og involvere mennesker fra de kreative erhverv, skriver Jane Mylenberg, museumsdirektør på det nye museum Enigma, som hun står foran på fotoet.&nbsp;<br><br>
Når vi skal finde løsninger på samfundets kriser, bør vi invitere indenfor i kunstens og kulturens domæner og involvere mennesker fra de kreative erhverv, skriver Jane Mylenberg, museumsdirektør på det nye museum Enigma, som hun står foran på fotoet. 

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Allerede måneder inden valget blev udskrevet, så statsminister Mette Frederiksen ind i fremtiden. Ikke i kaffegrums eller i en krystalkugle, men i Børsens spalter. Det, der vil kendetegne fremtiden, er kriser, lød den temmelig nedslående spådom. 

Interviewet faldt i månederne, før valgdatoen var kendt, og var nok en temmelig kalkuleret del af det kommunikationsarbejde, som foregår, når man ønsker genvalg. Det handler om at opbygge karakter. Og i statsministerens tilfælde karakter af statsmand med helikopterblik tilsat katastrofeblink. 

De kriser, som statsministeren fra sin høje tinde kunne øjne, var langt større end de småkriser, som Danmark lå og rodede rundt med; ulovlig eliminering af minkerhverv, og slettede SMS’er i statsadministrationen måtte vige for klimakrise, inflationskrise, Ukraine-krigskrise, migrationskrise – for nu bare at nævne nogle af kriseskyerne i statsministerens horisont. 

Kriserne står i kø 

Men nu kræver det nok hverken White House Potential eller 60.000 personlige stemmer at kunne få øje på, hvad der truer livet, som vi kender det.

Temadebat

Hvordan kan kunst og kultur bidrage til at løse tidens store kriser?

På kulturområdet vil SVM-regeringen blandt andet "(...) nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.”

Men kan kunst og kultur virkelig bidrage til at løse kriser? Og hvis ja, hvordan? Hvad skal der til, før det kan lykkes?

Altinget Kultur tager hul på diskussionen i vores spalter i de kommende uger, hvor politikere og aktører fra kulturlivet får lov til at give deres bud på et svar.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

2022 blev året, hvor de allerfleste danskere på egen krop mærkede, hvordan en russisk invasion af Ukraine kan skabe lavvande i husholdningspungen i Utterslev.  

For pludselig blev hverdagsnødvendigheder som el, gas og benzin meget, meget dyrere. At sikre lavtliggende områder mod havvandsstigninger eller byområder mod skybrudskaskader er blevet helt almindelige emner rundt om de lidt mindre kødfyldte middagsborde. 

Og når generationerne krydser klinger, og unge harcelerer mod deres forældre, handler det i dag ikke så meget om popmusik og alkohol, men om de unges (begrundede) foragt for forældregenerationens fuldstændig respektløse omgang med kloden. 

”How dare you? You have stolen my dreams and my childhood,” spyede Greta Thunberg i hovederne på verdens statsledere på et klimatopmøde i 2019. Og bag hende stod en hel generation af børn og unge, som ser ind i en fremtid, hvor kriserne bare står i kø. How dare you er det rigtige spørgsmål at stille.  

Den offentlige debat er præget af polarisering 

Problemet er bare, at den vrede, den slags spørgsmål leveres med, spærrer for, at der bliver lyttet. For sådan er det, så snart vi taler politik i det offentlige rum. Vi taler med konflikt, polarisering og dæmonisering som de små djævle på vores skuldre, der hvisker i vores ører og får os til at trække fronter op i stedet for at mødes i argumenterne.  

Scenen for den offentlige debat om politiske emner er medierne. De traditionelle og de sociale. Ingen af de arenaer formår at få os til at tale og lytte. Undersøgelser viser tværtimod, at flere end 60 procent af danskerne vælger den slags debatter fra, simpelthen fordi tonen skræmmer dem væk. 

Hvad nu, hvis vi flyttede den slags samtaler til andre rum? Rum – både mentale og fysiske – hvis vægge er bygget af tillid, undren og nysgerrighed. Rum, som inviterer til åbenhed og tolerance.  

Når vi skal finde løsninger på de truende kriser, vil det kræve ud-af-boksen-tænkning. Det vil kræve udtalt kreativitet og vilje til at eksperimentere.

Jane Mylenberg
Museumsdirektør, Enigma

Vi har faktisk den slags rum i vores samfund. De hedder kunst og kultur. Lad mig forklare, hvorfor. 

En gang om året måler Radius på danskernes tillid til 26 faggrupper. Bunden kender I godt; Dernede ligger brugtvognsforhandlere og svømmer rundt sammen med journalister og politikere. Toppen derimod udgøres af sundhedspersonale og – ta da – bibliotekarer. Sidstnævnte er kulturarbejdere. Når danskerne går på biblioteket eller på tilsvarende kulturinstitutioner, har de en forventning om, at de bliver mødt af fagligheder, de kan regne med.  

Den tillid må være udgangspunktet for de helt nødvendige samtaler, vi skal have sammen for i fællesskab at komme med holdbare løsningsbud på de kriser, som truer med at ikke bare vælte os men sådan set kloden, som vi kender den.  

Ryk debatten ind kunsten og kulturens rum 

Kunsten og kulturen hører til de såkaldt kreative fag. Vi forventer, at dem, der beskæftiger sig med kunst, er nogle, som kravler op og ned ad den boks, de fleste af os andre har svært ved at tænke ud af.  

Når vi skal finde løsninger på de truende kriser, vil det kræve ud-af-boksen-tænkning. Det vil kræve udtalt kreativitet og vilje til at eksperimentere. Men vi kan ikke eksperimentere og tænke nyt, hvis ikke vi gør det i tillidsfyldte rum.

Vi kan med fordel flytte samtalen til kunstens og kulturens rum. For derinde møder vi hinanden tillidsfuldt. 

Jane Mylenberg
Museumsdirektør, Enigma
For så når vi aldrig til at lytte til hinanden og åbne for at se verden i et andet skær end det, der er vores eget.

Derfor kan vi med fordel flytte samtalen til kunstens og kulturens rum. For derinde møder vi hinanden tillidsfuldt. At styring af samtalerne og udmøntning af nye tanker skal have lidt hjælp fra andre fagligheder end kulturens, bliver nødvendigt. Men kulturens rammer og metoder vil være brugbare og helt sikkert give andre udfald end dem, der kommer, når vi diskuterer der, hvor vi plejer. 

Derfor giver det mening, når vi skal finde løsninger på samfundets store kriser, at invitere indenfor i kunstens og kulturens domæner. Og derfor er det dumt ikke at involvere mennesker, der arbejder i de kreative erhverv.  

De kan nemlig noget, vi har hårdt brug for. Fordi de både er vant til at tænke i kortslutninger og udfordre vante rammer, men også fordi de kan sørge for, at samtalerne foregår steder, hvor vi ikke automatisk har konflikt og retorisk fjendskab med, når vi tager i døren.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Mylenberg

Kommunikationskonsulent, Ungdomsringen, formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00