Naser Khader til Carolina M. Maier: Svært at tage dine velmenende råd til Pape alvorligt

Jeg har altid ment, at Alternativet var et rabiat og yderligtgående parti, men jeg holdt det for det meste for mig selv. Hvis jeg har kritiseret Alternativet, så har det været bundet op på deres politik, som jeg enten har set som ekstremt venstreorienteret eller dybt useriøs.

Men jeg glædede mig over Uffe Elbæks projekt og det engagement, han fik frem i folk. Jeg var uenig med ham, men jeg kender ham udelukkende som et menneske, der vil andre det godt. Mine holdninger til partiets politik eller strategi var irrelevant i den henseende.

For høflighedens skyld
I dag er der ikke meget tilbage af Alternativet andet end alle de mennesker, som red på ryggen af Uffe Elbæks succes. De fleste af de tidligere folkevalgte har efterhånden forladt den synkende skude, og Carolina Magdalene Maier er én af dem.

Hun meldte sig ud af partiet, da hun ligesom mange af sine kolleger fra liste Å ikke blev genvalgt. Nu kommenterer hun somme tider dansk politik på linje med andre eks-politikere – politisk og personligt farvet kommentarer.

Carolina Magdalene Maier skriver i en kommentar på Altinget 23. februar, at jeg er en "sten i skoen" på min partiformand. Nogen ville sikkert råde mig til at lade være med at svare på Magdalene Maiers kritik. Der foregår så meget mudderkastning i politik, og danskerne er trætte af det. Men for høflighedens skyld, og fordi Carolina Magdalene Maier har taget sig tid til at analysere min politik, vil jeg gerne svare på kritikken.

Behandling af syriensterroister
Jeg er blevet kaldt meget gennem tiden: kokosnød, forræder, onkel Tom. De venstreorienterede og de vrede typer i indvandrermiljøerne er ikke for opfindsomme. Men nu kan jeg så føje "sten" til listen. 

Magdalene Maier kommer med to eksempler som baggrund for sin kritik. Det ene handler om politik – det andet gør ikke.

Det er muligvis gået Maiers næse forbi, men sagen om forsvarsadvokat Mette Grith Stage har jeg beklaget. Sagen handlede om den syrienskriger, Grith Stage hjalp til Danmark som sin klient. Jeg fik fejlagtigt tweetet, at Grith Stage havde fået en bøde af Advokatnævnet, fordi hun delte merchandise ud til bandekriminelle for at gøre reklame for sit firma. Dén med gaverne til de bandekriminelle er god nok, men det har altså ikke udløst en bøde. Ret skal være ret. Det undskyldte jeg.

Er vi virkelig nået dertil, at man ikke må kritisere eller stille sig tvivlende over for en politisk analyse, blot fordi afsenderne har skrevet en ph.d.-afhandling eller er ansat på et universitet?

Naser Khader (K)
Retsordfører

Jeg elsker Danmark, og jeg elsker retsstaten. Og selvfølgelig kan de principper ikke gradbøjes, uanset hvor forfærdelige og modbydelige mennesker vi har med at gøre. Men jeg er også dybt frustreret over, hvor fint og godt vi behandler blandt andet syriensterrorister.

De vendte Danmark ryggen for at blive en del af de mest brutale terrororganisationer, verden nogensinde har set. De slog uskyldige ihjel, brugte de mest barbariske torturmetoder og solgte kvinder og børn som sex-slaver.

Magdalene Maier & co. synes muligvis, at vi – på skatteydernes regning – skal fragte hele banden hertil, så de kan blive retsforfulgt i Danmark. Det mener jeg ikke. Vi skal ikke invitere en kæmpe sikkerhedsrisiko indenfor, fordi det smager godt i de selvgode kulturradikale kredse.

Kritik af forskere
Det andet punkt, Carolina Magdalene Maier kritiserer mig for, er, at jeg på Facebook har skrevet, at to ’islameksperter’ Tore Hamming og Mona Sheikh "ikke ved en pind" om, hvorvidt den anholdte i en aktuel terrorsag er terrorist på baggrund af hans Facebook-opslag. Den ene siger:

"Der er mange, der skriver sådan noget, og der er mange, der skriver det, som aldrig nogensinde kommer til at begå et terrorangreb eller tage til Syrien. Det kan også være udtryk for en person, som er politisk indigneret over USA's politik i Mellemøsten og bruger religiøse fraser til at italesætte sin frustration".

Er vi virkelig nået dertil, at man ikke må kritisere eller stille sig tvivlende over for en politisk analyse, blot fordi afsenderne har skrevet en ph.d.-afhandling eller er ansat på et universitet, Carolina Magdalene Maier?

Som folkevalgt politiker vil jeg gerne have lov til at ytre mig om analyser, særligt når det omhandler et emne, som jeg i al beskedenhed har beskæftiget mig med en del år. Jeg kan i parentes bemærke, at jeg som retsordfører sammen med andre udvalgte folkevalgte blev fortroligt orienteret om sagen. Så modsat de to forskere, ved jeg dog noget om de anholdte.

Søren Pape fik mig tilbage til politik
Jeg er sikker på, at Carolina Magdalena Maier elsker Danmark lige så højt, som jeg gør. Vi har nok bare meget forskellige tilgange til, hvordan vi bedst passer på vores land. Jeg sidder ikke i Folketinget for at varetage Danmarks fjenders interesser, men for at varetage danskernes interesser. For mig handler det om mine børns og Danmarks fremtid. 

Jeg tillader mig at være kritisk, når folk hævder, at alle værdier er lige gode. Det er de ikke i mine øjne.

Muhammedkrisen og terrorangrebet i 2015 viste, at vores værdisæt igen og igen konfronteres og udfordres af totalitære styreformer og ekstremistiske holdninger. Jeg mener, at vi skal stå fast på vores værdier og styrke de institutioner, som sikrer dem. Det er det, jeg kæmper for både som retsordfører, i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og som formand for Folketingets Forsvarsudvalg.

Der er ingen tvivl om, at overlappet mellem Magdalene Maiers holdninger til nationalstaten Danmark og mine egne er meget småt. Jeg er konservativ, og jeg synes grundlæggende, at vi har et dejligt land, hvor der hverken er behov for revolutioner eller samfundsomvæltende politikker. Jeg ligger meget langt fra Alternativets vælgerbase. Måske derfor Maier og hendes ligesindende ikke forstår "mit sprog".

Derfor er det også svært at tage hendes velmenende råd til min partiformand alvorligt. En af årsagerne til, at jeg i sin tid besluttede at stille op til Folketinget igen, var Søren Pape. Jeg havde ellers en udmærket forskerstilling på Hudson Institute, en tænketank i Washington D.C. Men jeg valgte at gå ind i den politiske arena igen, fordi Søren er det, jeg forstår ved konservatisme.

Jeg er enig i, at han har folkelighed, men han er først og fremmest værdikonservativ. Troen på, at vi skal sikre og styrke samfundets bærende værdier har vi til fælles, og det er nok for mig, hvis det er nok for ham.