Ngo’er i Afghanistan: Bankbureaukrati truer med at stoppe vores arbejde

Selvom mange civilsamfundsorganisationer i Afghanistan fortsætter deres arbejde efter Talibans magtovertagelse, risikerer nogle at skulle stoppe arbejdet meget snart. For som situationen er nu, kan de hverken føre penge ind i landet eller få penge ud af afghanske banker. Kommer der ikke en løsning, må en organisation sende lokalt ansatte hjem om senest en måned.

Et af Dacaars vandprojekter i
en flygtningelejr uden for Herat.
Et af Dacaars vandprojekter i en flygtningelejr uden for Herat.Foto: DACAAR foto
Gitte Skotby-Young BallenstedtMaja Hagedorn

Mens advarsler om en humanitær katastrofe i Afghanistan lyder igen og igen, og både Danmark og det internationale samfund har lovet at sende milliarder af kroner, er det vanskeligt for flere danske civilsamfundsorganisationer at få pengene ind i landet.

Det skyldes, at de fleste danske banker hverken kan eller vil overføre penge til banker i landet, der i august blev overtaget af Taliban.

Og fordi det forbehold ikke kun gælder danske banker, er det afghanske banksystem reelt sat ud af funktion – således kan man i den anden ende, for eksempel i hovedstaden Kabul, heller ikke få de nødvendige pengesummer ud.

Der er således problemer i begge ender, bekræfter en række organisationer, herunder International Media Support, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet over for Altinget.

Højst en måned at løbe på

Hos nødhjælps- og udviklingsorganisationen Dacaar er situationen særligt tilspidset.

”Vi kan holde den kørende i omkring en måned, så må vi sende de lokalt ansatte hjem, fordi vi ikke kan betale løn til dem,” fortæller sekretariatschef Klaus Løkkegaard.

Dacaar har på et tidligere tidspunkt benyttet sig af det særlige pengeoverførselssystem Hawala, hvor penge føres uden om bankerne via mellemmænd i forskellige lande.

Det system har dog den slagside, at det ikke er underlagt samme formelle kontrol som bankvæsenet, selvom Klaus Løkkegaard understreger, at Dacaar kan redegøre minutiøst for samtlige penge, der er overført via Hawala.

”Men danske banker – eller i hvert fald vores bank – ønsker hverken at overføre flere penge via Hawala eller til afghanske banker,” siger han. 

Vi kan holde den kørende i omkring en måned, så må vi sende de lokalt ansatte hjem, fordi vi ikke kan betale løn til dem.

Klaus Løkkegaard
Sekretariatschef i Dacaar

Overvejer andre banker

Dacaar har overvejet at afsøge muligheder for at bruge andre banker end deres nuværende til at foretage transaktioner til afghanske banker, hvis nogen er villige til det.

Men det løser ikke problemet med, at pengene ikke kan komme ud i den anden ende – og her frygter Dacaar-chefen, at løsningen skal komme fra en international instans, hvilket kan være meget tidskrævende.

”En holdbar løsning skal findes ved, at det internationale samfund sammen med FN og Verdensbanken med støtte fra også den danske regering for alvor træder op på scenen og i en eller anden form for dialog med den nye afghanske regering får genstartet det finansielle system i landet. Og det haster,” understreger Klaus Løkkegaard.

Svært at finde villig bank

Kjeld Gosvig-Jensen er juridisk direktør i Finans Danmark, der er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. 

Han kan på stående fod ikke svare på, om der lige nu findes danske pengeinstitutter, som vil kunne løse det akutte problem for Dacaar og andre organisationer og overføre penge til Afghanistan. 

”Men mit bud er, at det bliver vanskeligt at finde,” siger han.

Forklaringen er ifølge Kjeld Gosvig-Jensen, at danske banker benytter sig af såkaldte korrespondentbanker, når de skal foretage overførsler til udlandet. En korrespondentbank er en større international bank, for eksempel tysk eller amerikansk, som har forbindelser til flere lande. Og lige nu har korrespondentbankerne lukket for overførsler til Afghanistan. 

Vi vil gerne være med til at hjælpe det civilsamfund, der så at sige er styrtet sammen, men vi risikerer også dermed komme til at fremme terror og korruption, som jo ikke er noget, vi ønsker.

Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør i Finans Danmark

Danmark vil ikke anerkende Taliban 

Hvad der skal til for, at bankerne åbner igen, er i sidste ende op til dem selv at beslutte.

Men det er sikkert, at ingen ønsker at gøre det, før der som minimum foreligger en garanti eller aftale på politisk niveau, der legitimerer pengeoverførsler til Afghanistan, lyder det fra Finans Danmark.

Den danske regering har flere gange afvist at anerkende Taliban-regeringen og standset bistanden til den afghanske stat, samtidig med at opbakningen til det civile arbejde i landet har været utvetydig.

"Vi skal blive der og løfte den humanitære krise. Situationen er forværret markant. Allerede før Talibans overtagelse af magten var op mod halvdelen af befolkningen afhængig af humanitær hjælp.” 

“Jeg taler både med mine nordiske og europæiske kollegaer, FN og Verdensbanken om, at vi ikke må svigte den humanitære indsats. Vi skal hjælpe afghanerne nu," har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) eksempelvis udtalt til Altinget.

Regeringens nødhjælpsparadoks

Men de to ting – afvisningen af Taliban og ønsket om at sikre den humanitære indsats – strider ifølge både Kjeld Gosvig-Jensen og flere organisationer mod hinanden. Nødhjælpen kan de facto ikke komme frem, hvis banksystemet ikke fungerer. Og det gør det ikke, før der eksisterer en mere formel anerkendelse af en afghansk regering. 

Løsninger i forhold til de humanitære organisationers behov for at føre penge ind i landet skal vi finde sammen med det internationale samfund, ikke alene.

Flemming Møller Mortensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde

”Det er en dualisme og en selvmodsigelse. Vi (branchen, red.) vil gerne være med til at hjælpe det civilsamfund, der så at sige er styrtet sammen, men vi risikerer også dermed komme til at fremme terror og korruption, som jo ikke er noget, vi ønsker," siger han.

”Danske pengeinstitutter vil gerne servicere deres kunder – ikke mindst hjælpeorganisationer. Sammen med Udenrigsministeriet forsøger vi at finde en løsning. Ministeriet undersøger forholdene, men ærlig talt ser det ikke så godt ud,” siger den juridiske direktør.

Minister: Løsninger skal findes internationalt

Altinget har spurgt udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om, hvad han siger til kritikken, hvorvidt han er enig i, at regeringens meldinger er selvmodsigende, og om han vil signalere, at pengeoverførsler til Afghanistan er ok.

I et længere skriftligt svar til Altinget udtaler han, at "løsninger i forhold til de humanitære organisationers behov for at føre penge ind i landet skal vi finde sammen med det internationale samfund, ikke alene".

"I mellemtiden er vores partnere heldigvis dygtige til at sikre, at nødhjælpen alligevel kommer frem. Danmark har siden starten af året allokeret mere end en halv milliard kroner i humanitær bistand til Afghanistan gennem blandt andet FN og ngo'er – og nødhjælpsleverancerne er i fuld gang," siger ministeren.

Altinget hører gerne fra andre civilsamfundsorganisationer, hvis arbejde i Afghanistan er akut truet af bankbureaukrati.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Klaus Løkkegaard

Sekretariatschef, Dacaar Denmark
cand.mag. i internationale udviklingsstudier og geografi (Roskilde Uni. 1992)

0:000:00