Ni år med værnepligt til kvinder: Her er fem lektier fra Norge

Norge har siden 2015 indkaldt både kvinder og mænd til session og værnepligt. Det har været let at få kvinderne til at trives, men svært at få dem til at blive, fortæller norsk viceadmiral.

Viceadmiral Louise Kathrine Dedichsen er i dag chef for Norges militære mission i NATO.
Viceadmiral Louise Kathrine Dedichsen er i dag chef for Norges militære mission i NATO.Foto: Frederik Ringnes/Forsvaret
Kirstine Erika Crenzien

Onsdag præsenterer regeringen det længe ventede udspil, som skal danne grundlag for forhandlingerne om fremtidens værnepligt. Her skal politikerne tage stilling til, om langt flere unge skal aftjene værnepligt, hvor længe de skal være i trøjen - og om det fortsat kun skal være mænd, der kan tvinges ind.

For selvom danske kvinder frivilligt kan melde sig, så betyder deres værneret, at de ikke bliver indkaldt til Forsvarets Dag – som sessionen kaldes i dag. Og de kan sige op og rejse hjem igen, hvis det bliver for surt undervejs i værnepligtsforløbet. Den mulighed har mændene ikke.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

På den anden side af Skagerrak har nordmændene til sammenligning indkaldt kvinder til førstegangstjeneste, som værnepligten kaldes i Norge, siden 2015.

Til et arrangement på den norske ambassade i anledning af kvindernes kampdag fanger Altinget viceadmiral Louise Kathrine Dedichsen, chef for Norges militærmission til NATO i Bruxelles, til en snak om det lette, det svære og det overraskende ved at indføre kønsneutral værnepligt.

Hvad har været det letteste, og hvad har været det sværeste ved at indføre værnepligt for kvinder på lige fod med mænd?

36 procent er i sig selv en utrolig god nyhed, for så er kvinderne langt ud over at være en minoritet

Louise Katrine Dedichsen
Viceadmiral og chef for Norges militære mission i NATO

“Siden 2015 har der været samme pligt for kvinder som for mænd. Vi har allerede gjort os erfaringer, de fleste af dem positive. I dag har vi 36 procent, som er kvinder i førstegangstjenesten. I soldaterundersøgelser ser vi, at de trives rigtig godt.

Samtidig ligger de mere vægt på planer om uddannelse, end mændene gør, så der er nogle af dem, der afslutter deres forløb i Forsvaret. Og det kan man bruge som modargument: At kvinderne er inde i Forsvaret kort tid, og de fortsætter ikke med at gøre tjeneste. Så der har vi noget at arbejde med.

0:000:00