Niels Jespersen: DF mister stemmer på pensionsdebatten – ikke udlændinge

KOMMENTAR: Flirten med socialdemokraterne og blåstemplingen af deres udlændingepolitik bliver af kommentatorer udpeget til at være årsagen til DF's dårlige meningsmålinger. Men det er nok nærmere debatten om pension og tilbagetrækning, der stækker Dansk Folkeparti, mener Niels Jespersen.

"Nå, DF, hvordan synes I selv, det går med den røde flirt?" spurgte Berlingske for nylig? I Berlingskes eget vægtede gennemsnit står Dansk Folkeparti nu til kun 15,4 procent, hvilket får Kristian Thulesen Dahls håb om et valgresultat på mellem 17 og 19 procent til at gå fra klædelig beskedenhed til ublu optimisme.

Også Jyllands-Posten, der ellers er det mest DF-positive dagblad, peger på, hvordan parløbet med Socialdemokraterne, der forhindrer regeringen i at sætte skatten ned og pensionsalderen yderligere op, hævner sig.

Når Kristian Thulesen Dahl tror på Mette Frederiksens oprigtighed i udlændingespørgsmålet, ja, så gør DF-vælgerne det også og skifter side. Den fortælling understøttes af Berlingskes Thomas Larsen og var også den dominerende forklaring i TV 2 News-programmet Besserwisserne.

Godt hjulpet af regeringens spindoktorer samt uafhængige kommentatorer i både blå og rød lejr er der ved at danne sige en fælles konsensus: Kristian Thulesen Dahl troede, han kunne ride den røde tiger – nu er den ved at æde ham.

Valget er ikke engang udskrevet, og det blå Danmark skændes allerede om, hvem der bærer skylden for nederlaget. Det er de lange pegefingres nat.

Der er tale om mere end 100.000 vælgere, der på kort tid har skiftet side fra blå til rød blok. Det er imidlertid vigtigt at huske, at den slags vælgervandringer er uhyre komplekse, og bare fordi et parti går tilbage, betyder det ikke, at det har afleveret vælgere til det parti, der er gået frem.

Det er det, spin handler om – kampen om fortolkningen og retten til at udpege skurke og uddele helteroller. Regeringen står til at tabe stort, og da det i sagens natur ikke kan være regeringens skyld, så må regeringens spinfolk og de blå medier finde nogle andre til at tage skraldet.

Hvad er mere oplagt end at skyde skylden på Kristian Thulesen Dahls flirteri med rød blok?

Imidlertid har den forklaring nogle logiske brister, for hvorfor kom den socialdemokratiske fremgang så ikke ved lanceringen af udlændingeudspillet "Retfærdig og realistisk" for over et år siden?

På dagen før pensionudspillet i januar gav Norstat Dansk Folkeparti 17,6 procent, mens Socialdemokratiet lå på 26,4 procent. Her lidt over en måned efter ligger DF cirka fire mandater lavere, mens S er gået tilsvarende frem.

Rød blok som helhed stod til 51,7 procent (91 mandater) 22. januar og er nu på 53,7 procent (95 mandater). Hvis man skal komme med en forklaring på rød bloks føring, så er det mere oplagt at pege på pensionsdebatten end udlændingespørgsmålet.

For hvis der på under en måned er opstået en grundlæggende tvivl om DF's ståsted, så burde det ikke kun påvirke de DF-vælgere, der hælder mod rød blok, men også de borgerlige.

Hvis man ser på, hvilket parti der er DF-vælgernes andetvalg, så er Venstre næsten lige så populær som S, og flertallet af DF-vælgerne har et blåt parti som andetvalg. Alligevel står Venstre og resten af blå blok bomstille i meningsmålingerne. Selv Nye Borgerlige er ikke rigtig i stand til at profitere på DF's tilbagegang.

Da det socialdemokratiske udlændingeudspil blev lanceret i februar 2018, tog DF det med knusende ro og en overskudsagtig "dejligt, at I er blevet klogere"-attitude. Med pensionsudspillet har partiet meget svært ved at finde det rette ben at stå på.

"Du ved, hvad vi står for," sagde DF op til succesvalget i 2015, men her fire år efter er det ikke så klart, hvor DF står. Først var Kristian Thulesen Dahl afvisende, så støttede han pensionsudspillet, og nu angriber han Socialdemokraterne for at være mere optaget af valgkamp end at løse problemerne med nedslidning.

Det sidste fremkalder skæve smil i blå blok, der kender Kristian Thulesen Dahl som en uforbederlig opportunist. Det blev senest demonstreret med sundhedsudspillet, hvor DF fik Venstre til at smide sine regionsmedlemmer under valgbussen, for så efterfølgende at være alt andet end stålfaste støtter, da det stod klart, at den folkelige støtte manglede, og at man i Det Gule Danmark så udspillet som endnu en af Løkkes centraliseringsøvelser.

Spørgsmålet er nu, om Dansk Folkeparti og regeringen vil forsøge at lukke pensionsdebatten ved at gennemføre et lynforlig om en forbedring af seniorførtidspensionen.

Problemet er, at den slags er så komplekst, at man ikke på forsvarlig vis kan strikke en ny model sammen på et par uger. Og hvad med resten af regeringen, hvor LA og Konservative konkurrerer om, hvem der kan råbe højest på skattelettelser?

Omvendt er det ikke umuligt at få De Radikale med og derved genopføre lidt af dagpengeforliget fra 2011, der lagde gift ud for Thorning-regeringen. Problemet her er så bare, at så går der ged i kommunikationen.

Radikale kan ikke gå til valg på at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse og så lave tunge forlig med partiet, og Dansk Folkeparti kan ikke tåle at gøre sig sårbar over for pensionskritik fra Socialdemokratiet.

Mit bud er, at det socialdemokratiske pensionsudspil er en vaskeægte gamechanger, for den rammer noget centralt i den arbejdende befolkning, der med skepsis iagttager, hvordan Danmark er ved at udvikle sig til det land i verden med den højeste pensionsalder.

Samtidig går vejen til tidligere tilbagetrækning gennem et nåleøje af ydmygende og bureaukratiske kommunale udredninger. Den slags optager ikke den politiske klasse af journalister, embedsmænd og spintyper, hvorfor det socialdemokratiske pensionsudspil på lanceringsdatoen da også blev overskygget af et tweet fra Joachim B. Olsen om børnenavne i minoritetsmiljøer.

Stadig kan man læse analyser som for eksempel her i Altinget, der stort set ignorerer pensionsdebattens rolle i DF’s tilbagegang. Det kommer til at ændre sig.

Ligesom medierne ikke så land-by-konflikten, der malede store dele af Jylland DF-gult i 2015, så overser de også den utryghed, der trives blandt mange kortuddannede danskere, og som ellers er så velbeskrevet af forfatteren Lars Olsen. Det er sådan noget, der får folk til at iføre sig gule veste.

Sidste gang Socialdemokraterne ramte tilsvarende plet med et udspil, var Nyrups efterlønsgaranti i 1998, der løftede partiet til eventyrlige 37 procent af stemmerne.

Den anden del af den historie er til gengæld mindre rosenrød for sosserne. Det hele endte i massivt løftebrud og kostede partiet en troværdighedsgæld, man stadig betaler af på. Vil Mette Frederiksen også vinde i 2023, gør hun klogt i at sikre, at hendes pensionsløfter ikke ender samme sted.

-----

Niels Jespersen (f. 1980) er debattør og cand.mag. i historie, Afghanistan-veteran og medforfatter til bogen "Eksperimentet, der slog fejl" om 35 års dansk asyl- og indvandringspolitik. Han forsøgte i 2018 uden held at blive opstillet som socialdemokratisk folketingskandidat i Roskilde. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jens Chr. Grøndahl: Integrations­debatten kører i ring Jens Chr. Grøndahl: Integrations­debatten kører i ring Næste artikel Christian E. Skov: De Konservative visnede i skyggen af Schlüters succes Christian E. Skov: De Konservative visnede i skyggen af Schlüters succes
Live: Regeringen præsenterer

Live: Regeringen præsenterer "Børnene Først"-udspil

UDSPIL: Social- og ældreminister Astrid Krag (S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) holder pressemøde om regeringens udspil, "Børnene Først". Se med klokken 12.00.