Niels Jespersen: Hemmelige smæde­kampagner på Facebook kan påvirke valget

KOMMENTAR: Under valget i USA brugte russerne "troldefabrikker" til at påvirke valget, men også partier og almindelige amerikanere førte negative kampagner på sociale medier. Spørgsmålet er, hvilken rolle de anonyme sider får i det danske folketingsvalg?

"Det er for nemt at melde sig syg i Danmark. Og det er alt for let at få førtidspension og flexjob." Sådan sagde Liberal Alliances Joachim B. Olsen tilbage i januar og tilføjede: "Vi må have stoppet de syges ragen til sig-mentalitet af andre menneskers penge."

En markant udtalelse, selv for den kontroversielle finansordfører, der ikke er bange for at sige tingene direkte og provokere venstrefløjen. Der var bare et problem: Ordene var frit opfundne af den anonyme facebookside "Løkke er ren", der forsøger at udstille blå blok som en flok hjerteløse ultraliberalister. Det er der tydeligvis et publikum for: "Løkke er ren" har 35.055 følgere, hvilket er flere end Aarhus Stiftstidende.

Siden "Løkke er ren" er en arvtager til gruppen "Blå Blok indefra", der op til valget i 2015 fremstillede statsministeren som dybt alkoholiseret. Selv om "Løkke er ren" benytter sig af satire, så er det ikke altid helt nemt at afkode, hvilket da også fik Facebook til at lukke opslaget med det falske Joachim B. Olsen-citat.

Overreaktion? Måske. Og hvad med ytringsfriheden? Dilemmaet er imidlertid reelt, for hvad nu hvis den slags anonyme smædekampagner forklædt som satire rent faktisk virker og kan påvirke valget?

Jeg skal i øvrigt være den sidste til at kritisere politiske satirikere, da jeg både er storforbruger og producent af begge dele på henholdsvis Rokokoposten og Berlingskes Groft Sagt. Når jeg alligevel kan blive bekymret over de anonyme sider, så er det, fordi det ikke altid er klart, hvor satiren stopper, og hvor de politiske kampagner begynder.

Flere af de anonyme sider har tydeligvis ingen satiriske ambitioner og er rene troldefabrikker. Samtidig åbner de anonyme sider op for, at både pengestærke grupper og udenlandske efterretningstjenester får mulighed for at påvirke den demokratiske proces.

I december 2018 skrev Altinget om, hvordan tre falske profiler fra henholdsvis Indien, Uganda og Køge spredte fake news på Facebook. De delte hundredvis af opslag, der kritiserede den danske tilslutning til FN’s omstridte migrantpagt. Her var der tale om "bots", det vil sige profiler, der blot er computerprogrammer.

Botsene udnytter, at mange af os ukritisk godkender venneanmodninger fra hvem som helst, især hvis anmodningen ledsages af en barmfager yngre kvinde (hvilket dog ikke var tilfældet her). Det trick har Facebook imidlertid regnet ud, så profiler med mange venner, men som kun laver opslag, bliver gemt væk af algoritmerne.

For at få spredt sit budskab på sociale medier er det altså nødvendigt at engagere flere brugere. Facebook fungerer på den måde, at hvis et opslag får mange likes og kommentarer, så vises det for endnu flere brugere. Det er på den måde, at et opslag går viralt. Det vil sige deles igen og igen.

Derfor er de anonyme påvirkningssider mere effektive end simple bots, der blot "spammer" opslag. Og vi er efterhånden ved at have en del herhjemme. "Danmark mod højrepopulismen", der målrettet kritiserer Dansk Folkeparti, præsenterer sig som "Danmarks største politiske fællesskab udenfor partierne" og har 57.443 følgere. "Black label organisation" er med 10.717 en af de ældste sider helt tilbage fra 2013. Til gengæld har den ikke det store aktivitetsniveau. Som en undtagelse er BLO relativt åben med sit tilhørsforhold, der defineres som "Enhedslisten eller uspecificeret".

En mere aktiv venstrefløjsside er "Husk det nu", der med hashtagget #StemDemUd målrettet kører kampagne mod alle andre partier end Alternativet og Enhedslisten. "Husk det nu" blev oprettet i december 2018 og har kun 471 følgere. Til gengæld er aktivitetsniveauet højt og collagerne velproducerede. Opslagene får rutinemæssigt flere hundrede delinger, hvilket er viralt i en politisk kontekst. Således blev et opslag om finansloven delt 393 gange. "Husk det nu" skiller sig ud ved ikke at have nogen satiriske ambitioner. Her er der altså tale om en hardcore troldefabrik, der laver negative kampagner mod politiske modstandere.

En meget aktiv promoter af "Husk det nu" er Enhedslistens lokalpolitiker i Gentofte Jeanne Toxværd, der ofte deler opslag fra "Husk det nu" meget kort tid efter, de er blevet lagt op. Siden hævder at være drevet af "et kollektiv" og at være uden partitilknytning, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan Toxværd tilbage i september på Twitter brugte hashtagget #StemDemUd i et opslag om Mette Frederiksen. Det vil sige, få måneder før "Husk det nu" blev oprettet.

Målt i følgere er venstrefløjen foran på point, når det kommer til anonyme sider. Det kan skyldes, at de anonyme sider er en billig måde at påvirke opinionen på for partier, der ikke har mange penge. Det kan også være, fordi venstreorienterede aktivister er bedre til at producere engagerende indhold. På højrefløjen er der mange steder en opfattelse af, at Facebook og Google censurerer højreorienterede sider.

Den mest interessante af de anonyme sider er dog i min optik "Folketinget på overarbejde" med 6.836 følgere. Siden skiller sig ikke kun ud ved sine vellavede collager, men i høj grad også ved at skyde både på højre og venstre. Især er det "russofobiske" kritikere af præsident Putin samt Nato-tilhængere, der latterliggøres.

Op til det amerikanske præsidentvalg i 2016 havde russiske påvirkningsagenter stor succes med at plante memes og historier og få dem til at gå viralt. Ifølge det amerikanske senats efterretningskomite begik russiske påvirkningsagenter op til 77 millioner posteringer, delinger og andre interaktioner på Facebook, 187 millioner på Instagram og 73 millioner på Twitter.

De russiske påvirkningssider var som udgangspunkt ekstra kritiske over for den demokratiske kandidat Hillary Clinton, men de var lavet, så de både appellerede til både højre- og venstreorienterede. Især sorte amerikanere var målgruppen. Hensigten var ikke blot at tilsværte enkelte politikere, men også at bidrage til kynismen og mistroen over for det amerikanske demokrati.

"Folketinget på overarbejde" har den samme tilgang. Det er centrumpartierne og hele systemet, der er under beskydning i et verdensbillede, der trækker på populære konspirationsteorier, som at amerikanerne selv stod bag 9/11, og at Vesten har skabt Islamisk Stat.

Hvad skal vi så gøre ved de anonyme sider? Det nemme er at kræve af tech-giganterne som Google og Facebook, at de forbyder dem, men det er også en farlig udvikling, for hvem kan bestemme, hvad der er legitim demokratisk kritik, og hvad der er bevidst misinformation?

I sidste ende må det være op til os brugere af sociale medier at vise ansvarlighed. Hvis man melder sig ind i en anonym gruppe, hvor man ikke kender administratorernes bevæggrunde og deler materiale, der skader ens politiske modstandere, så er man med til at gøre det nemt for troldene.

Omvendt skal man også passe på med at mistænkeliggøre satire og legitim kritik, blot fordi den er uden afsender. Som en af mine venner formulerede det: "Man skal holde øje med sin drink i byen, børn skal ikke tage imod slik fra fremmede, og voksne skal ikke mænge sig med anonyme grupper og profiler på Facebook.

--------------

Niels Jespersen (f. 1980) er debattør og cand.mag. i historie, Afghanistan-veteran og medforfatter til bogen "Eksperimentet, der slog fejl" om 35 års dansk asyl- og indvandringspolitik. Han forsøgte i 2018 uden held at blive opstillet som socialdemokratisk folketingskandidat i Roskilde. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jarl Cordua: Valgkampen smeder nye alliancer og splitter gamle venner Jarl Cordua: Valgkampen smeder nye alliancer og splitter gamle venner Næste artikel Kommentar: Riskærs fængslende fondseventyr Kommentar: Riskærs fængslende fondseventyr
Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

EUROPÆISK OVERBLIK: Mister de største politiske grupper deres flertal? Bliver de liberale kongemagere? Får Socialdemokraterne comeback? Hvor stor bliver nationalisternes nye alliance? Vi slår ned på de mest spændende tendenser og klæder dig på til at forstå valgresultaterne fra de vigtigste lande i Europa.