Norsk-ledet balancegang venter forude, hvis Arktisk Råd skal overleve

Arktisk Råd risikerer at gå i opløsning, hvis ikke både de vestlige medlemslande og Rusland føler, at det er værdifuldt at opretholde et formelt samarbejde, påpeger en ekspert forud for rådets topmøde, hvor Norge overtager formandskabet fra Rusland.

Familiefoto af de arktiske landes udenrigsministre fra Arktisk Råds ministermøde i Finland i maj 2019.
Familiefoto af de arktiske landes udenrigsministre fra Arktisk Råds ministermøde i Finland i maj 2019.Foto: Finlands udenrigsministerium
Andreas Krog

Arktisk Råds fortsatte eksistens står på spil. Det er ifølge en ekspert situationen forud for rådets topmøde den 11. maj, hvor Rusland overdrager formandskabet til Norge.

”Arktisk Råd er en konsensusorganisation, og rådet kan gå i stå, hvis bare ét medlemsland ikke godtager beslutninger, rapporter og så videre. Derfor bliver den store øvelse at finde en balance mellem en form for fortsat samarbejde, og så at de syv vestlige lande egentlig ikke vil have noget med Rusland at gøre,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø og i øjeblikket bestrider et Nansen-gæsteprofessorat ved Akureyri Universitet i Island.

Situationen er nemlig den, at de syv vestlige medlemslande – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - trak sig fra arbejdet i rådet, kort tid efter at det ottende medlemsland Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år.

”Arktisk Råd overlever så længe, at begge sider føler, at det er værdifuldt fortsat at opretholde et formelt samarbejde. Og så vente på, at det en dag igen bliver muligt reelt at samarbejde. Hvis først Arktisk Råd går i opløsning, så bliver det meget svært at genskabe,” påpeger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Da Rusland angreb Ukraine, var landet formand for rådet. Det var nærmest en fordel, vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen.

”Det var nærmest held i uheld, at Rusland var formand for rådet, da de invaderede Ukraine. Dermed var det ikke Rusland, der blev ekskluderet fra rådet. I stedet var det de syv andre medlemslande, der rejste sig fra bordet og gik deres vej. Så sad formanden selv tilbage,” forklarer han.

Han roser de diplomater, der de sidste 14 måneder har formået at holde rådet i live.

”Man må tage hatten af for, i hvor høj grad diplomaterne har formået, at holde Arktisk Råd i live det seneste års tid. Det har været som at lægge en patient i koma. Spørgsmålet er så om patienten kan overleve en dag at blive taget ud af koma,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Den opgave kommer den norske regering til at stå i spidsen for. De har nemlig formandskabet de næste to år - indtil det bliver Danmarks tur.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00