Norsk valggyser i sigte

Kan Høyres Erna Solberg genvinde statsministerposten? Straffes Fremskridtspartiet for at være gået i regering for første gang? Vil ”nichepartier” blive afgørende? Taber Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre og resten af den rødgrønne blok en ellers sikker valgsejr på gulvet?

Mens nordmændene overvejer, hvor krydset skal sættes op til Stortingsvalget mandag 11. september, varsler meningsmålingerne en sand valggyser. Rød blok fører stadig, men med kun en uge tilbage af valgkampen har blå blok hentet kraftigt ind.

Altinget har sat den norske valganalytiker Svein Tore Marthinsen stævne for at give et overblik over den norske valgkamp.

Marthinsen bruges som politisk analytiker i flere norske medier og producerer selv gennemsnit af de norske meningsmålinger og statistiske analyser af valgkredsene.

De mange emner har skabt et rum for nichepartier, og det betyder, vi måske kan få det mest fragmenterede Storting i historien med ni forskellige partier repræsenteret.

Svein Tore Marthinsen
Valganalytiker

Ifølge ham skyldes det især Arbeiderpartiets svage valgkamp, at der nu er kommet spænding om valgresultatet i Norge. En række målinger har det gamle store arbejderparti under 30 procent, hvilket i norske medier omtales som "krisemålinger". Og det er usikkert, om partiet kan beholde sin position som Norges største parti, eller om Høyre overtager den ære.

”Arbeiderpartiet har ønsket en valgkamp, hvor hovedtemaet skulle være kampen mod arbejdsløshed – men det går godt med norsk økonomi, og vælgerne deler ikke opfattelsen af, at arbejdsløshed er det store problem. Den fejllæsning af vælgerne har fået Arbeiderpartiet til at fremstå lidt klynkende,” siger Svein Tore Marthinsen.

Løft til Fremskridspartiet efter flygtningskrise
Mens luften er gået lidt ud af Arbeiderpartiet – som stadig står til at blive landets største, men ligger under det for partiet i forvejen dårlige valgresultat fra 2013 – er det på det seneste gået frem for regeringspartierne Høyre og Fremskridtspartiet.

Særligt regeringspartiet Fremskridtspartiet vil mange holde øje med, da det er første gang, det bliver bedømt af vælgerne som et regeringsparti.

Partiet har på mange stræk en historie, der vækker mindelser om Dansk Folkeparti. Politisk er partiet dog mere økonomisk liberalt og kan derfor også minde om Venstre. 

”Mange havde spået, at fire år i regering ville sende Fremskridspartiet noget lavere ned i meningsmålingerne, men de har klaret sig bedre, end mange havde troet. Lige nu ligger de marginalt under valgresultatet fra 2013. Det er særligt den kontante håndtering af flygtningekrisen, der har løftet partiet i meningsmålingerne igen,” siger analytikeren og tilføjer:

”Værdipolitik bliver diskuteret meget mere i år end tidligere. Det har særligt været diskusion om 'norske værdier', og hvad det vil sige. Det er normalt den slags debatter, som er til fordel for Fremskridspartiet, Kristeligt Folkeparti og Senterpartiet.”

(Artikel fortsætter under graf)

Valgprognose af blokudviklingen siden Stortingsvalget i 2013-slutaugust 2017

Prognosen af blokkene siden valget i 2013 er foretaget af den norske valganalytiker Svein Tore Marthinsen og bygger på et snit af de norske meningsmålinger. Der skal 85 mandater til at have flertal i Stortinget. Du kan læse hele hans valgprognose her.

Selvom værdipolitikken fylder mere, er det ikke sådan, at det overskygger det hele, vurderer Marthinsen. Den norske valgkamp er i stedet kendetegnet ved, at en række emner popper op og spiller en rolle: skole, sundhed, miljø, skat, Udkantsnorge, transport.

Marthinsen kalder det derfor for en ”fragmenteret valgkamp”.

”De mange emner har skabt et rum for nichepartier, og det betyder, vi måske kan få det mest fragmenterede Storting i historien med ni forskellige partier repræsenteret. Den stigende brug af egne kanaler – som Facebook, Twitter, Instagram osv. – giver små partier en chance til at komme ud med deres budskab, selvom de har svært ved at slå igennem i de traditionelle medier,” siger Svein Tore Marthinsen.

Valgkamp mindre blokorienteret
Det gør ”kampen mod spærregrænsen” ekstra afgørende denne gang. Socialistisk Venstreparti (SV), Miljøpartiet de Grønne (MDG), Venstre og partiet Rødt slås alle for at komme over de fire procent, som spærregrænsen er på i Norge.

Hvordan kampen om spærregrænsen ender, kan nemt afgøre valget. Og skabe usikkerhed om regeringskonstellationer.

”En ting, som præger valgkampen, er, at regeringsalternativerne er mere uklare på begge sider sammenlignet med 2013. Derfor er valgkampen også mindre blokorienteret. På borgerlig side er en fortsat Høyre-Fremskridspartiet-regering det mest sandsynlige, men det kan også ende på andre måder. På den rødgrønne side vil en regering med Arbeiderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet være en gentagelse af sidst, der var en rødgrøn regering, men andre konstellationer, som en ren Arbejderparti eller en Arbeiderpartiet-MDG-regering kan ikke afvises på forhånd.”

Der er valg til det norske Storting mandag 11. september.