Økonomer undrer sig: Ny regerings råderum kan være milliarder større end Finansministeriet opgør det til

Finansministeriet kan ifølge økonomer have undervurderet det reelle økonomiske råderum, som en ny SVM-regering har til rådighed, med flere milliarder kroner. Det mindsker behovet for den regeringens arbejdsudbudsreformer, lyder vurdering.

Udbudsreformerne i den nye SMV-regering arbejdsgrundlag er baseret på en forudsætning om et snævert finanspolitisk råderum. Men ifølge økonomer kan Finansmisteriet have undervurderet råderummet med et anseeligt milliardbeløb.
Udbudsreformerne i den nye SMV-regering arbejdsgrundlag er baseret på en forudsætning om et snævert finanspolitisk råderum. Men ifølge økonomer kan Finansmisteriet have undervurderet råderummet med et anseeligt milliardbeløb.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Danmarks nye regering er dannet på en præmis om et meget begrænset finanspolitisk råderum de kommende år.

Det har været afgørende for den række af reformer, som SVM-regeringen er blevet enige om at gennemføre for at sikre finansiering nye tiltag.

Men reelt kan statsminister Mette Frederiksen (S) og de kommende ministre i en SMV-regering have milliarder af kroner ekstra til rådighed, end de 48 milliarder Finansministeriets hidtidige opgørelser viser.

Det vurderer flere økonomer.

”Når man kigger nærmere ind i det her, så burde råderummet være større, end Finansministeriet opgør det til. Og nødvendigheden af reformer for at skaffe flere penge tilsvarende mindre,” siger Frederik Imer Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

I forbindelse med præsentationen af S-regeringens finanslovsforslag sidst i august skubbede Finansministeriet den økonomiske planlægningshorisont fra 2025 til 2030 og genberegnede det finanspolitiske råderum.

Men få dage forinden havde Danmarks Statistik opskrevet bundlinjen på de offentlige finanser med hele 25 milliarder kroner, uden at det ser ud til for alvor at have slået igennem på Finansministeriets vurdering af det finanspolitiske råderum.

”Det er en ret stor revision, der bliver lavet. Og den forsvinder lidt i 2024 og helt i 2025, uden at man for alvor har skruet op for udgifterne til det offentlige forbrug. Og det er lidt overraskende,” siger Niels Storm Knigge, der er seniorøkonom i tænketanken Kraka.

Niels Storm Knigge peger dog på, at Finansministeriet faktisk har lagt 4,5 milliarder kroner ind i råderummet frem mod 2025, uden at det påkaldte sig nogen større opmærksomhed.

0:000:00