Østergaard vil rette op på fejlslagen skolereform

Når Morten Østergaard i dag taler om intentionerne med folkeskolereformen fra 2013, gør han det i datid.

Meningen var, at reformen skulle skabe mere handlefrihed lokalt. Ideen var at skabe en varieret skoledag og en åben skole.

Den radikale leder, som sad i regeringstoppen og var uddannelsesminister, da reformen blev præsenteret, gør det dermed klart, at reformen ikke har udfoldet sig som ønsket.

”Det, KL kaldte en historisk afbureaukratisering, da vi lavede forliget, er blevet brugt til at skabe en stærkere forvaltningsmæssig styring,” siger han i dag.

Vi er oppe imod massive besparelser på uddannelse fra Christiansborg og en utilstrækkelig prioritering af børne- og ungeområdet i mange kommuner

Morten Østergaard
Politisk leder, Radikale

Reformen gik ifølge Morten Østergaard fra at være ”en reform, som skulle give mere frihed til skolerne, til at blive en forvaltningsreform, hvor skoleforvaltningerne fylder for meget i skolernes hverdag.”

”En af vores centrale drivkræfter var, at der skulle gives større handlefrihed lokalt. Der har vi med bekymring set, at efterhånden som skolereformen blev implementeret, er man blevet overdænget med nye læringsmål,” tilføjer han.

På Christiansborg tror man nogle gange, at når loven er vedtaget, så er det gjort med det. Vi kan bare konstatere, at det ikke var den virkelighed, som indfandt sig ude på skolerne

Morten Østergaard
Politisk leder, Radikale

Morten Østergaard erkender samtidig, at forløbet omkring reformen har efterladt dybe sår i sektoren.

”Selvom jeg står inden for de beslutninger, vi traf i regering, så er jeg fuldstændig bevidst om, at processen gjorde, at mange har været skuffede.”

Altså at reformen og konflikten om lærernes arbejdstidsregler faldt på samme tid?

”Ja. Det har efterladt mange skuffede, som måske føler sig overrendt af de ændringer, som forandrede deres hverdag på rekordtid.”

”Ikke den virkelighed, som indfandt sig på skolerne”
Mens Morten Østergaard retorisk lægger afstand til reformen, har han en række initiativer, som skal bringe folkeskolen tilbage i retning af reformens oprindelige intentioner.

Her er han først og fremmest glad for, at netop forligskredsen i maj blev enige om at ”løsne på bindingerne i Fælles Mål”.  

Det betød, at over 3.000 såkaldte færdigheds- og vidensmål i folkeskolen blev gjort vejledende.

For Radikale og Morten Østergaard var det første skridt mod en virkelighed a la den, han oprindelig havde set for sig med reformen.

”Hvis de beslutninger, vi træffer, ikke fører til de rammer, vi ønsker, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi retter op på det,” siger han og fortsætter:

”På Christiansborg tror man nogle gange, at når loven er vedtaget, så er det gjort med det. Vi kan bare konstatere, at det ikke var den virkelighed, som indfandt sig ude på skolerne. Tværtimod følte mange, at handlerummet blev kraftigt indsnævret.”

Står det til Morten Østergaard, skal der blandt andet sættes en stopper for ”de mange kommunale udviklingsprojekter, hvor alle skoler skal gøre noget, de ikke selv har besluttet med udgangspunkt i deres elever og lokale muligheder”.

Radikale præsenterede derfor i august udspillet ”Børnene Først”, som ifølge Morten Østergaard ”i høj grad er et bud på, hvordan vi vil føre radikal skolepolitik kommunalt”.

Det er nemlig her, de største sten kan flyttes, mener han.

”Der, hvor radikale har indflydelse, skal man, hver eneste gang man træffer en beslutning på kommunalt plan, spørge sig selv, om man kunne overlade beslutningen til den enkelte skole.”

”Vi går til valg på, at skolerne skal vælge deres egne udviklingsplaner og sætte egne mål for, hvor de præcis vil sætte ind. Det skal de bestemme og sende ind til kommunen – i stedet for, at kommunen skal fortælle, hvad alle nu skal arbejde med."

Pilen peger på kommunerne
Når frihed til folkeskolen står højt på Morten Østergaards dagsorden, er det nærliggende at spørge, hvorfor han i 2013 stod bag folkeskolereformen.

”Det gjorde vi, fordi vi ville væk fra en hærskare af mål. Vi ville i stedet bede skolerne om at fokusere på tre ting: Få de dårligst stillede med, udfordr alle og øg børnenes trivsel. Det var sådan set det,” siger han.

At virkeligheden ikke er blevet, som Morten Østergaard ønskede det, skyldes især kommunerne, mener han.

”Når man har givet sådan et løfte til børnene, og kan se, at virkeligheden er blevet en anden, så har man en forpligtigelse til at se på, hvorfor det er endt sådan. Jeg mener, at det i høj grad bunder i kommunale beslutninger.”

”Vilkårene er ikke givet af loven alene. De er i høj grad også givet af den lokale prioritering og den lokale skolepolitik.”

Morten Østergaard mener, at han og regeringskollegaer i 2013 gav skolerne ”nogle byggeklodser, man selv kunne sammensætte".

Det har givet pote de steder, kommunerne har spillet med, lader konklusionen til at være.

”Vi kan se, at nogle har været lagt i stramme kommunale tøjler, mens man andre steder har fået langt mere frihed – eksempelvis til pædagogiske forsøg med at kortere skoledage.”

Men er det ikke tidligt at sætte ind over for en stor reform, I var med til at vedtage for få år siden?

”I virkeligheden synes jeg, vi lægger til. Vores intention om, at børnene skal klare sig bedre og have det bedre med en varieret skoledag, flere pædagoger og en åben skole, fungerer nogle steder. Det tyder jo på, at det lokale gør en stor forskel. Derfor går vi til kommunalvalg med en politik for, hvordan de ambitioner, vi havde for folkeskolen, bliver til virkelighed alle steder.”

Hvad er I oppe imod?
Det er imidlertid sjældent, nogen taler imod tillid, tid og frihed til lærerne. Så hvem er Radikale og Morten Østergaard overhovedet oppe imod?

”Vi er vel oppe imod den praktiske virkelighed ude i kommunerne. Når politikere mødes, vil de gerne lave noget. Når man mødes i Børne- og Ungeudvalget, vil man gerne kunne fortælle, hvad man har gjort, og derfor sætter man en masse skibe i søen. Ansvarlige politikere vil gerne handle, men de handlinger skal altid sigte imod at skabe et større handlerum ude på skolerne.”

”Vi er oppe imod massive besparelser på uddannelse fra Christiansborg og en utilstrækkelig prioritering af børne- og ungeområdet i mange kommuner,” tilføjer han.

For Radikale handler det også om ressourcer. Partiet vil gerne styrke folkeskolen økonomisk. Men det er – igen – op til kommunerne at levere.

”Vi vil gerne bruge flere penge på at lave en god folkeskole. Vi vil gerne have pædagoger i daginstitutionerne. Vi vil gerne have bedre samarbejde imellem skoler og daginstitutioner. Men det er igen en kommunal prioritering. Vi kan fx tilvejebringe de finansielle ramme for, at der kan ansættes flere pædagoger, men det kræver, at der en kommunal vilje til at gøre det.”

Er folkeskolen underfinansieret?

”En række kommuner kunne med fordel give flere penge til folkeskolen, hvis den skal leve op til de forventninger, vi har til den.”

Hvilke kommuner?

”Der er jo opgørelser over, hvor mange penge, de bruger. Vi har eksempler med kommuner, som eksempelvis ikke afsætter penge til, at der er lærere nok til alle timer.”

Oplever du det som et flertal eller en mindre andel af kommunerne?

”Vi går til valg i alle kommuner på, at man skal prioritere børne- og ungeområdet. Vores satsning er generel. Ikke nødvendigvis fordi, folkeskolen er underfinansieret, men fordi, hvis man vil børn og unge, skal man prioritere dem i det daglige.”

Riisager burde gøre op med Fogh
Det seneste eksemplar af fagbladet Folkeskolen prydes af undervisningsminister Merete Riisager (LA) tegnet som frihedsgudinden med titlen ”frihedskæmperen”.

Når Morten Østergaard er optaget af lokal frihed og handlerum, må Riisager være en god minister at samarbejde med?  

”På den ene side læser jeg udtalelser fra hende med mange gode takter i,” siger han som indledende – kort – ros.

”Jeg synes dog, det ville være godt med mere vilje til at tage nogle opgør. Nationale test, eksempelvis. Hvor er Merete Riisager på spørgsmålet om obligatoriske nationale test? Jeg har ikke hørt hende eller Liberal Alliance tage et opgør med dét, som jo er Anders Foghs skolesyn.”  

”Der er for meget test, trit og retning over den førte politik, til min smag,” siger han og efterlyser konkret samarbejdsvilje.

”Noget af det vigtigste i uddannelsespolitik er, at der er stabile rammer. Derfor synes jeg nok, hun skulle begynde at lytte lidt mere til, hvad de andre partier mener.”

Hvad Radikale mener, tænker du vel?

”Jo, men hvis vi eksempelvis kigger på opdelte gymnasier og skoler, så fører hun jo en hovedet-i-busken-politik. Det samme med internet til eksamen, som åbenlyst er en del af gymnasieforliget. Der bærer hun lidt på en bedaget tilgang.”

Endelig kalder Morten Østergaard regeringens såkaldte præmiepulje, med 500 mio. kroner til skoler, som kan løfte karakterne for fagligt svage elever, for et ”forfærdeligt bureaukrati”. 

”Det har intet med frihed at gøre,” siger han og tilføjer:

”Det er lidt en hån mod skolerne, at man siger, at de nok trænger til et økonomisk incitament. Det udtrykker det modsatte af det, jeg taler om: tillid. Hvis regeringen vil give 500 mio. kroner til folkeskolen, så send dem da pengene.”

Kant til S
Det er dog ikke kun hos blå blok, Morten Østergaard finder skolepolitik, som skurrer ham i ørene.

De tidligere regeringspartnere i Socialdemokratiet har anlagt en hård linje over for de muslimske friskoler, som den radikale leder har meget svært ved forstå.

Socialdemokratiets melding om at lukke de muslimske skoler møder hovedrysten hos Morten Østergaard.

”De begår den samme fejl som regeringen. De retter fokus det forkerte sted,” siger han og forklarer:

”De forældre, som har valgt en muslimsk friskole, vil det bedste for deres børn. Derfor er løsningen ikke at lukke skolerne. Løsningen er, at der føres et tilsyn med skolerne, som giver os alle sammen tillid til, at der ikke er nogen ikke overholder lovgivningen.”

”Gå efter de brodne kar. Dem er der helt sikkert nogle af. Det kan også sagtens være, vi skal have flere folk i gang for at være sikker på at fange dem. Men at gå ud og lukke skoler, det er helt fremmed for dansk frihedstradition og skoletradition.”