S til fagforbundene: EU's øremærkning af barsel kan danne farlig præcedens

DEBAT: Fagbevægelserne skal passe på med at lovprise EU for at indføre lovgivning, de ikke selv har haft held til at få gennemført i Danmark, skriver Ole Christensen (S). 

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Selv efter knap 15 år her i Europa-Parlamentet sker det, at nogle af mine udenlandske kollegaer ser på mig med en kombination af misundelse og forundring i blikket, når jeg fortæller om vores danske arbejdsmarkedsmodel. Den helt særlige måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og arbejdsvilkår, er unik og bevaringsværdig.

Derfor er det også kommet som noget af en overraskelse, at store dele af den danske fagbevægelse uden skepsis har taget imod det nyligt vedtagne work-life-balance-direktiv med nye regler for blandt andet orlov og barsel, mens himmel og hav blev sat i bevægelse, da der lige inden jul blev vedtaget nye regler for sociale sikringsydelser for vandrende arbejdstagere.

Velkommen socialpolitik fra EU
Der blæser en social vind med ret stor styrke over Europa i disse år, og det ser jeg som en helt klar positiv udvikling. Men når socialpolitikken i højere grad end nogensinde før kommer fra Bruxelles, så trænger vi vist til en grundlæggende og principiel diskussion om, hvordan vi får et balanceret forhold mellem den danske model og den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik.

Work-life-balance-direktivet udspringer fra Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev underskrevet i 2017, og som skal fungere som kompas for fremtidens sociale Europa.

Kommissionen har stillet flere forslag i forbindelse med søjlen, som i høj grad er kærkomne i forhold til at få de sociale rettigheder prioriteret højere, herunder forslag om nyt arbejdsvilkårsdirektiv og oprettelse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

Begge initiativer tager hensyn til den danske model og kolliderer således ikke med arbejdsmarkedets parters forhandlingsret.

Forslag kan trumfe dansk lov
Men sådan er det desværre ikke altid. Som vi så det med de nye regler for social sikring og nu work-life-balance-direktivet, skal vi her i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet også forholde os til lovforslag, der overtrumfer den danske model. Sidstnævnte direktiv indeholder blandt andet øremærket forældreorlov, så både far og mor i fremtiden hver får ret til to måneders betalt orlov, som ikke kan overføres forældrene imellem.

Det er ikke en nyhed, at den øremærkede barsel længe har været et stort ønske hos flere af de store fagforbund. Forleden kunne jeg her på Altinget læse, hvor glad blandt andre formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, er for den øremærkede barsel. Han skrev, at "en ændret lovgivning med øremærket barsel til fædrene vil virke normsættende og gøre det normalt for fædrene at tage deres andel af orloven."

Jeg er fuldstændig enig med ham i, at fædre skal tage mere barsel, og at øremærkning kan være et værktøj til at opnå det.

Fagbevægelsers farlige tillid
Men kæden hopper af for mig, når fagforbundene bare tager imod den nye øremærkning med kyshånd uden at tænke på, hvad sådan en holdning kan danne af præcedens. Hvis vi tillader, at den danske model skal vige for EU-bestemt øremærket barsel, hvad sker der så, hvis der en dag for eksempel foreslås en EU-bestemt mindsteløn?

Den vej, som dele af fagbevægelsen drejer ind på, når de omfavner den EU-bestemte, øremærkede barsel uden skelen til mulige  konsekvenser for den danske model, indikerer, at man sætter sin lid til EU, når man ikke kan få sine ønsker igennem ved de hjemlige forhandlingsborde. Den vej er farlig.

EU-lovgivningen er ikke et tag selv-bord, hvor man bare tager, hvad man kan bruge, og lader resten ligge. Siger vi a, risikerer vi også at måtte sige b. Hvis vi fører europapolitik ud fra, hvad vi ikke har kunnet få igennem aftalesystemet i vores danske model, vil det gå ud over vores troværdighed, og de andre lande vil slet ikke vide, hvor de har os socialpolitisk.

Der vil stensikkert komme flere forslag fra Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som vil clinche med den danske model på den ene eller anden måde.

Stå vagt om den danske model
Forsvaret af den danske model må være den klare førsteprioritet for fagbevægelsens EU-politik. Man skal i hvert passe på ikke at blive forblændet af, at man måske kan få enkelte af sine ønsker opfyldt fra Bruxelles mod at skubbe principperne lidt til side.

Det er heller ikke, fordi vi kun får mere lighed mellem kønnene, hvis vi laver EU-lovgivning. Svenskerne har allerede den øremærkede barsel, og i for eksempel HK’s overenskomster for ansatte i kommuner og regioner har far − ud over de to første uger efter fødslen − ret til helt op til 13 ugers fuldt betalt orlov.

Det har helt sikker krævet hårdt arbejde ved forhandlingsbordet, men det kan altså lade sig gøre. 
Under alle omstændigheder er vi nødt til at have nogle helt grundlæggende principper for, hvordan vi arbejder med socialpolitik fra EU. Hvis arbejdsmarkedets parter vil stå vagt om den danske model, bør de aktivt indgå i den principielle diskussion frem for at behandle EU’s socialpolitiske enkeltsager som en buffet.

Forrige artikel Pia Olsen Dyhr: Regeringen er et tydeligt eksempel på Parisaftalens svagheder Pia Olsen Dyhr: Regeringen er et tydeligt eksempel på Parisaftalens svagheder Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.