Overblik: Ét spørgsmål går igen og igen, når udviklingsaktører læser regeringens finanslovsforslag
Regeringen har præsenteret sit udspil til en ny finanslov for 2022. Her er, hvad de udviklingspolitiske aktører siger til det.
Maja Hagedorn
RedaktionschefHvor er de ekstra penge til klimabistanden?
Det spørgsmål stiller en lang række ngo'er og udviklingspolitiske aktører på dagen, hvor regeringen har præsenteret sit bud på en finanslov for næste år.
Her fastholder regeringen bistanden på FN's minimumsmål om 0,7 procent af bruttonationalproduktet.
Det betyder, at der i kroner og øre er omkring 17,5 milliarder kroner at gøre godt med på udviklingsområdet i 2022 – herunder til klimaet, der ifølge regeringen fra 2023 skal udgøre minimum en fjerdedel af den samlede bistand. Men det falder ikke i god jord hos aktørerne, der gerne så, at de to ting blev skilt ad.
Udvikling
Her er et overblik over mandagens reaktioner:
”Det er helt rigtigt, at regeringen prioriterer og målretter flere midler til klimatilpasninger i udviklingssamarbejdet. Den seneste klimarapport fra FN's Klimapanel udstiller i høj grad det akutte behov. Klimakrisen og den tilhørende ulighedskrise er en kæmpemæssig udfordring. Præcis derfor er det også uambitiøst, at regeringen ikke kommer med nye og yderligere midler,” siger Kristian Weise i en pressemeddelelse og tilføjer:
”Det er fuldstændig afgørende, at Danmark med det ambitiøse mål om klima og grøn udviklingsbistand samtidig sikrer, at det gøres på en ulighedsbekæmpende og socialt retfærdig måde."
FN's minimumsmål overholdes
- Udviklingsbistanden fastholdes på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni), der er FN's minimumsmål.
- I kroner og øre ender den dermed på cirka 17,5 milliarder kroner i 2022.
- Det er cirka 235 millioner kroner højere i 2022 i forhold til 2021 og skyldes delvist, at dansk økonomi er vokset samt en såkaldt reguleringsmekanisme.
Grøn udviklingsbistand – men ingen additionalitet
- Regeringen lægger op til en omlægning af udviklingsbistanden, sådan at 30 procent af bistanden til udviklingslandene i 2023 bliver grøn.
- Mindst 25 procent skal være klimarelateret, og mindst fem procent skal være miljørelateret.
- Samtidig skal hovedparten af klimabistanden – 60 procent – gå til klimatilpasning.
- Det er forventningen, at den grønne udviklingsbistand vil udgøre 3,4 milliarder kroner i 2022.
- Der er dog ikke lagt op til, at klimabistanden skal separeres fra den traditionelle udviklingsbistand.
Migrationsindsatser i nærområderne
- Regeringen vil også flytte fokus i bistanden til migration og nærområder.
- Det skal blandt andet udmøntes igennem en fond.
- Gennem fonden vil regeringen i 2022 bruge 300 millioner kroner på "et retfærdigt og humant asylsystem" og 200 millioner på "fremtidens flygtningerespons".
Afghanistan
- På grund af situationen i Afghanistan afsættes der 200 millioner kroner til udviklingsbistand i landet og nærområderne i 2022 og for hvert af de følgende år frem til 2025. Det er 100 millioner kroner mere årligt end planlagt i indeværende finanslov.
Verdensmålsinitiativer
- Der afsættes 99 millioner kroner i perioden 2022-2024 til verdensmålsinitiativer for at realisere regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål
Styrkelse af udenrigstjenesten og den danske repræsentation. - Udenrigstjenesten styrkes med ca. 557 millioner kroner i perioden 2022-2025. Konkret betyder det, at Udenrigsministeriet styrker dets tilstedeværelse og repræsentation i nogle lande og nedjustering i andre.
Justeringer i udenrigstjenesten og den danske repræsentation
- Udenrigstjenesten styrkes med cirka 557 millioner kroner i perioden 2022-2025.
- Konkret betyder det, at Udenrigsministeriet styrker dets tilstedeværelse og repræsentation i nogle lande og nedjustering i andre.
Den danske repræsentation styrkes på følgende områder:
EU
- Seks årsværk til EU-kontoerne i ministeriet på Asiatisk plads.
- Tre udsendte årsværk til EU-repræsentationen.
- Et årsværk til Kontoret for Europæisk Naboskab.
- To udsendte årsværk til Wien.
- Et udsendt årsværk til Haag.
FN og NATO
- 11 årsværk til New York og i hjemmetjenesten til arbejdet med kandidaturet til og eventuelt medlemskab af FN’s sikkerhedsråd.
- To udsendte årsværk til den danske Nato-repræsentation.
Arktisk
- Et årsværk i Arktisk Kontor til styrket samarbejde om og interessevaretagelse i Arktisk Råd.
- Et årsværk til Sikkerhedspolitisk Kontor til arbejdet med Arktis.
- Et årsværk i Nuuk som Udenrigsministeriets repræsentant.
- To udsendte årsværk til Nordamerika, en udsendt til Washington og en lokal i Ottawa.
Afrika
- Udnævnelse af en rejsende ambassadør til Somalia med base i Kenya.
- To udsendte årsværk til Ouagadougou.
- To udsendt årsværk til Nairobi.
- To udsendte årsværk til Addis.
- En udsendt årsværk Bamako.
- En udsendt til Rabat.
Øvrige
- En udsendt til Beograd.
- En udsendt til Islamabad.
Den danske repræsentation nedjusteres på følgende områder:
- Den danske ambassade i Argentina lukkes ned for at prioritere dansk repræsentation i lande med større potentiale for eksportfremme.
- Den danske ambassade i Tanzania lukkes ligeledes ned, men for at styrke tilstedeværelsen i andre afrikanske lande, som prioriteres højere på områder som klima og migration.
- Reduktion på ambassaden i Dhaka på fire årsværk som led i implementering af ny udviklingspolitisk strategi.
- Reduktion på ambassaden i Yangon på seks årsværk.
- Reduktion på to årsværk i Udenrigsministeriets hovedkvarter på Asiatisk Plads.
Transport
