Kommentar af 
Özlem Sara Cekic

Özlem Cekic: Nej tak til borgerlige partiers hvide hjemmehjælp

Vermund, Messerschmidt og Ellemann ved godt, at det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af hudfarve og etnisk oprindelse, selvom de forsøger at pakke deres diskrimination ind i de ældres ret til det frie valg.

Selvfølgelig ved lovgivere, at loven, der har eksisteret siden 1996, gør det ulovligt at forskelsbehandle på grund af hudfarve og etnisk oprindelse på det danske arbejdsmarked, skriver Özlem Cekic.
Selvfølgelig ved lovgivere, at loven, der har eksisteret siden 1996, gør det ulovligt at forskelsbehandle på grund af hudfarve og etnisk oprindelse på det danske arbejdsmarked, skriver Özlem Cekic.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Özlem Sara Cekic
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nye Borgerliges folketingsmedlem Mette Thiesen sagde mandag i P1 Morgen, at ældre skal have mulighed for at afvise jøder og homoseksuelle i hjemmeplejen.

Sidste uge var det Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som ikke kunne se problemet i, at ældre kunne takke nej til muslimske social- og sundhedsassistenter, indtil det dagen efter gik op for ham, at den praksis er ulovlig. Den samme erkendelse er Pernille Vermund (NB) også kommet frem til. 

Problemstillingen er ikke ny. Jeg var faktisk den første i Danmark, der lavede "hvide hjemmehjælp-undersøgelsen". Dengang var jeg formand for Mangfoldighedsnetværket. Et netværk, der bestod af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk.

Det virker ekstra torskedumt, at politikerne bruger tiden på at skabe fjendebilleder og fordomme frem for at løse de reelle problemer!

Özlem Cekic

For at sætte spotlys på den diskrimination mange af vores medlemmer oplevede, ringede jeg i 2005 rundt til otte kommuner og foregav mig for at være Gerda Nielsens barnebarn. "Min farmor er utryg ved en indvandrer. Er det muligt at få en dansker?" spurgte jeg. Syv ud af otte kommuners visitationsafdelinger ville gerne levere en "hvid hjemmehjælper". 

Dengang, som i dag, ønskede Dansk Folkeparti, at det skulle være muligt at fravælge en muslim. Eva Kjer Hansen (V), som dengang var socialminister, afviste prompte forslaget. Splittelsen mellem regering og støttepartiet var til at føle på, men Venstre holdt fast. Ingen skulle fravælges på grund af deres religion. 

Senere kom Klagekomiteen for Etnisk ligestilling frem til, at kommunernes praksis var ulovlig. De fleste kommuner rettede ind, men en ny rundringning til 15 tilfældige kommuner i 2007 viste, at der stadig var kommuner, der sagde ja til at "bestræbe" sig på at skaffe en hvid hjemmehjælper. De kunne dog ikke "garantere det 100 procent" i de perioder, hvor de var ramt af sygdom. 

Historien har det med at gentage sig. Dansk Folkeparti ønsker fortsat diskrimination af medarbejdere på baggrund af deres religion. Mens de to andre borgerlige partier – Venstre og Nye Borgerlige – har pakket deres frasortering ind i ældres ret til at bestemme, hvem de vil lukke ind i deres hjem.

Læs også

Det de to partier imidlertid glemmer er, at den ældre godt kan nægte at åbne døren for Fatima eller Isak, men det betyder også, at kommunen ikke er forpligtet til at sende Anders eller Anja.  

Selvfølgelig ved lovgivere, at loven, der har eksisteret siden 1996, gør det ulovligt at forskelsbehandle på grund af hudfarve og etnisk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Det er logik for burhøns. Men det mest interessante spørgsmål er, hvorfor politikerne er så bange for mødet mellem Fatima og hr. Rasmussen?

Da jeg var formand for Mangfoldighedsnetværket, kendte jeg en hjemmehjælper, som blev afvist ved døren af en ældre herre. Ikke fordi hun bar tørklæde eller jødestjerne. Men fordi han ikke ønskede en indvandrer.

Hver dag i tre uger cyklede hun forbi hans hjem. Han åbnede døren, gentog budskabet og smækkede døren i hovedet på hende. En dag nåede hun at sige, at hun havde tænkt sig at komme hver dag, indtil han ville give hende en chance. En uge efter bandede han af hende, mens han spurgte om hun kunne sy? Ja, det kunne hun. Det blev til mange samtaler, frokoster, tårer og grin. Da han døde, havde han efterladt hende sin symaskine. 

Naturligvis skal ældre kunne frasortere medarbejdere, hvis kendskabet bekræfter dem i, at medarbejderen ikke er dygtig nok

Özlem Cekic

Jeg kan faktisk godt forstå, at nogen ældre kan være bange for folk med minoritetsbaggrund. Især hvis de eneste nyheder, de læser om minoriteter, handler om kriminalitet, voldtægt, sociale kontrol og bedrageri. Med fare for at lyde religiøs, så skal man ikke undervurdere, at det er i mødet, der sker mirakler.  

Men når visitationsafdelingerne og politikerne vil frasortere medarbejdere på grund af deres religion, så forhindrer de netop det møde, hvor begge parter kan få gavn af dialogen.

Jeg tror oprigtigt på, at kendskab er den bedste vaccine mod fordomme. Det, vi ikke kender, har vi en tendens til at dømme på forhånd. Naturligvis skal ældre kunne frasortere medarbejdere, hvis kendskabet bekræfter dem i, at medarbejderen ikke er dygtig nok. Men frasortering kan og skal ikke ske på baggrund af folks tøj, religion eller seksualitet. 

I øvrigt er det største problem i ældreplejen lige nu hverken Fatimas tørklæde eller Isaks jødestjerne. Det er derimod, at der mangler tusindvis af social- og sundhedsassistenter, som kan give vores ældre en værdig pleje.

Derfor virker det ekstra torskedumt, at politikerne bruger tiden på at skabe fjendebilleder og fordomme frem for at løse de reelle problemer! Det skylder de ellers i den grad vores ældre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00