På vej til Folketinget: Christian Langballe

Fordi jeg vil værne om Danmark og vores frihed. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har haft den her værdikamp, som jeg synes har været en afgørende og væsentlig debat. Det er derfor, jeg er gået ind i politik. Jeg vil være med til at sikre, at den flygtninge- og integrationspolitik, vi har haft, også fortsætter efter valget.

Men det er faktisk temmelig tilfældigt, at det er nu, at jeg går ind i politik. Jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at gå ind i politik, nu hvor min far holder op. Det grinte jeg lidt af i starten. Så er der kommet flere henvendelser, og jeg begyndte at overveje det. Så tog jeg til sidst en beslutning efter at have rådført mig med min familie.

Hvorfor blev du medlem af Dansk Folkeparti?

Det gjorde jeg egentlig, fordi jeg sad og så en debat om flygtninge og integrationspolitik i tv, hvor Pia Kjærsgaard medvirkede. Jeg blev vred over, at hun sad og sagde det, der var rigtigt, uden at de andre lyttede til hende. Så tænkte jeg, at nu skal jeg altså stå ved, hvad jeg mener, og så gik jeg hen til computeren og meldte mig ind i partiet.

Hvad er din vigtigste politiske mærkesag?

Der er nogle ting, der interesserer mig i min egenskab som præst. Folkekirken er jo kommet i spil i valgkampen. Oppositionen vil skille stat og kirke ad og oprette en religionsministerium, og det løber jo skrigende væk fra alt det, der binder os sammen. Jeg synes, Folkekirken er en smuk ordning. Det vil i hvert fald være en af mine mærkesager at kæmpe for, at kirke og stat bliver holdt sammen. Det vil være sørgeligt for Danmark, hvis kirke og stat ikke er sammen.

Hvem er dit politiske forbillede?

Churchill er et stort forbillede. Han var en fantastisk politiker. Da England stod med ryggen mod muren, så tog han de beslutninger, der var nødvendige. Han brugte sin viljestyrke til at vende noget, der så meget skidt ud. Jeg beundrer de politikere, der har været i en situation, hvor det har set meget sort ud og alligevel har kæmpet alt, hvad de kunne for at redde tingene. Så Churchill beundrer jeg meget.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg sondrer mellem personen og den politiske sag. Derfor kan jeg godt respektere en modstander som person. Men jeg har svært ved at komme i tanke om en, for jeg synes faktisk ikke, at oppositionen har gjort det ret godt. Margrethe Vestager har dog gjort det godt, og hun spillede sine kort rigtigt.

Hvis du skulle lave én ting om i dansk politik, hvad skulle det så være?

Jeg synes, at der gennem årene er kommet for meget bureaukrati og for meget papirnusseri. Og det gælder både i forhold til erhvervslivet og i forhold til den offentlige sektor. Og så vil jeg også sige, at vores konkurrenceevne skal forbedres. Det er afgørende, at vi bevarer arbejdspladserne i det private, og at vi også får skabt nogle flere. Mange arbejdspladser flytter til udlandet, og det vil jeg gerne have ændret. Det er politikerne, der skal give virksomhederne nogle vilkår, så de kan konkurrere med udlandet, og det bliver den afgørende øvelse i de kommende år. Hvis vi skal bevare kernevelfærden, så er det afgørende, at der er nogle i landet, der tjener penge.

Hvad har været din mærkeligste oplevelse i valgkampen?

Jeg var til debatmøde på Ikast-Brande Gymnasium i går. Der havde jeg sådan en roller. Altså en man lige trækker op, sætter i en krog, og så er der sådan et stort billede. En rulle man ruller op. Midt under debatten, mens jeg taler, så går den rulle fra oppe i toppen, og så kører den ned. Der var selvfølgelig nogle uvenlige mennesker, der mente, at det var exit til Dansk Folkeparti.

Hvis du bliver valgt, hvad vil du så gøre på din allerførste dag i Folketinget?

Jeg vil tage en dyb indånding. Jeg har ydmyghed og ærefrygt over for den her opgave, jeg skal ind og foretage mig. Det vil jeg gøre, og så vil jeg ellers gå i gang. Valgkampen har stået på i lang tid, og nu trænger vi simpelthen til, at luften bliver renset. Dermed kan folk komme i gang med arbejdet i stedet for at lurepasse, så vi kan løse de opgaver i forhold til finanskrisen, som Danmark står overfor. Det har meget drejet sig om ikke at sige det forkerte, men nu handler det om at få arbejdstøjet på.