Pædagog: Fritids- og ungdomsklubber kan forebygge bandekriminalitet

Af Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog, MA i ledelse og organisationsudvikling

Hårdere og tidligere straffe har været svaret, når landspolitikerne har skullet vise handlekraft over for banders rekruttering af unge. Intet tyder dog på, at trusler om hårde sanktioner virker, så lad os i det mindste supplere den bundløse "strafskrue" med mere intelligente initiativer med reel effekt. 

Det er der et seriøst bud på!

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har netop udgivet en rapport, som giver svar på, hvilke muligheder pædagogiske indsatser i fritids- og ungdomsklubber rummer for at forebygge udsatte børn og unges bevægelse mod kriminalitet og banderelaterede grupper.

Resultaterne viser, at fritids- og ungdomsklubberne gør en forskel og er et af samfundets vigtigste våben til at forebygge bandekriminalitet og social deroute blandt udsatte unge.

International forskning har ligeledes længe dokumenteret, at pædagogik og sociale indsatser har god effekt i forhold til at forebygge mistrivsel og kriminalitet blandt unge. Nu har vi altså også et dansk belæg herfor.

Vi har en lang tradition i Danmark for fritids- og ungdomsklubber, men i de seneste 15 år har de levet en hensygnende tilværelse, klemt og gemt imellem "lillesøsteren" daginstitutionen og "storebroren" folkeskolen.

Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog

En af de største socialpolitiske succeser
I fritids- og ungdomsklubberne formår vi at fange en gruppe af unge, der ikke nødvendigvis trives derhjemme eller i skolen, og som er i særlig risiko for at havne "udenfor".

Klubberne adskiller sig fra andre arenaer, de unge befinder sig i, ved at være et frivilligt tilbud, hvor fællesskab og aktiviteter skabes på de unges præmisser. Det er her, fritids- og ungdomspædagogikken gør en forskel, fordi dygtige klubpædagoger samtidig evner at understøtte den enkelte unge i også at deltage i andre dele af ungdomslivet, støtte dem i deres skolegang, hjælpe med fritidsjob og styrke deres ressourcer og kompetencer til at deltage i samfundslivet.

Medarbejderne har en ganske særlig evne til at skabe et tillidsforhold mellem dem og den unge, og tillid er en afgørende forudsætning for at nå de udsatte unge.

Derfor undrer det mig, at politikere på Christiansborg og i landets kommuner har været så hårdhændede over for en af velfærdsstatens største socialpolitiske succeser.

Fokus lukkes ned under Fogh
Vi har en lang tradition i Danmark for fritids- og ungdomsklubber, men i de seneste 15 år har de levet en hensygnende tilværelse, klemt og gemt imellem "lillesøsteren" daginstitutionen og "storebroren" folkeskolen. Det kan undre, da klubberne oprindelig netop var tiltænkt den særlige rolle at bekæmpe og forebygge mistrivsel og kriminalitet igennem en fællesskabende, demokratisk pædagogik.

I 1990'erne markerer den daværende Nyrup-regering igen fritids- og ungdomsklubberne og deres pædagogik som et vigtigt samfundsaktiv i bekæmpelse af banderne, og i 2000 bliver der sat fokus på området via finansloven. I 2004 vurderer Rambøll, at fritids- og ungdomsklubberne og deres pædagogik er i stand til at nå de mest udsatte unge.

Alt centralt fokus på klubområdet lukkes ned under Fogh-regeringen, og klubområdet bliver end ikke nævnt i Barnets Reform (2007), mere præcist Lov om Social Service, § 49a, om udveksling af oplysning omkring det forebyggende arbejde, hvor en lang række kommunale institutionsformer er nævnt, men hvor fritids- og ungdomsklubberne er udeladt. Det er paradoksalt!

Kort tid herefter flyttes området ud af Socialministeriet og lever en omtumlet tilværelse i diverse ministerier for at ende i Undervisningsministeriet – hvor det har tjent som økonomisk malkeko for en folkeskolereform.