Pape og Ellemann før afgørende landbrugsforhandlinger: Der er brug for en bred aftale

Landbrugsområdet har brug for en aftale hen over midten, lyder det fra Jakob Ellemann og Søren Pape Poulsen inden de absolut afsluttende forhandlinger om grøn omstilling af landbruget.

De to blå partiledere håber, at der kan landes en bred aftale om den grønne omstilling af landbruget. 
De to blå partiledere håber, at der kan landes en bred aftale om den grønne omstilling af landbruget. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. Kragesteen

Vi tror på en bred aftale.

Sådan sagde Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), kort inden de to partiformænd mandag eftermiddag gik til afgørende forhandlinger om landbrugets fremtid hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Hvis man laver en smal, rød aftale, så kommer vi jo til at lave det op som det første, når vi kommer til.

Søren Pape Poulsen (K)
Partiformand

“Vores ønske er at få en bred aftale. Det her er nødt til at være bredt forankret. Erhvervet lægger selv stor vægt på en bred aftale, sådan at de kan have en sikkerhed for, at deres vilkår ikke bliver ændret fra regering til regering. Den forudsigelighed har vi meget stor respekt for,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

K-formanden lagde heller ikke skjul på, at han frygter konsekvenserne af en smal rød aftale.

“Prøv at forestille jer, at en hel industri på mere end 100.000 arbejdspladser skal være afhængige af, hvem der har flertallet. Hvis man laver en smal, rød aftale, så kommer vi jo til at lave det om som det første, når vi kommer til,” sagde Søren Pape Poulsen.

Forhandlingerne har efter en meget lang indflyvning kørt intensivt hen over weekenden, hvor regeringen har forhandlet en form for forståelse på plads med de røde partier.

Spørgsmålet ligner lige nu at være, om Venstre og Konservative kan lokkes med i en aftale eller ej.

Kvælstof kan blive stor knast 

Forhandlingerne handler dels om fastsættelse af et bindende klimamål for landbruget, men også om Danmarks vej til at opfylde EU-mål om rent vandmiljø i 2027.

Og det har særligt været uenighed vandmiljø og kvælstofregulering, der har gjort det svært at nå en bred aftale. De blå partier ønsker nemlig flere kollektive virkemidler i spil, såsom muslingeopdræt og udtagning af landbrugsjord.

På den måde kan landbruget nemlig blive skånet for yderligere af den såkaldte målrettet regulering, der begrænser landbrugets produktionsmuligheder.

Blå blok er derfor kommet med et fælles udspil om at afsætte 750 millioner kroner fra statskassen til de kollektive virkemidler. Ifølge Altingets oplysninger har regeringen lagt flere penge på bordet, for at lokke de blå med.

Landbrugsforhandlingerne - det handler de om

Forhandlingerne handler om at gøre noget ved to centrale udfordringer for dansk landbrugsproduktion.

  1. Landbruget står for en stor udledning af CO2, der er årsag til klimaforandringer. De nuværende forhandlinger indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
  2. Landbruget står også for en stor udledning af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Danmark er i den forbindelse forpligtet til at gøre noget ved problemet inden 2027 på grund af EU's vandrammedirektiv.

Forhandlingerne tager i øvrigt udgangspunkt i følgende to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:

  1. "Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."
  2. "Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."

Ikke i mål

Jakob Ellemann-Jensen fortalte da også, at han ser bevægelser i forhandlingerne på begge sider at forhandlingsbordet. Men hvad partierne forlanger at få på kvælstof var svær at blive klog på.

“Vi håber, at regeringen rykker sig på økonomidelen og de andre ting, som vi har været ude at fortælle om. Fordi det er nødvendigt, hvis vi skal have en bred aftale,” sagde V-formanden.

Hvordan ser det ud med kvælstofdelen - kan I leve med den regulering, som regeringen lægger op til?

“Der er mange elementer i den her aftale. Det handler både om CO2-udledninger og kvælstof, og det er – for at sige det mildt – afsindigt teknisk. Det hænger også sammen med, hvordan du prioriterer økonomien, og hvilke virkemidler du giver landmændene for at kunne nå de højere grønne ambitioner,” sagde Ellemann.

Det handler både om CO2-udledninger og kvælstof, og det er – for at sige det mildt – afsindigt teknisk.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Partiformand

Hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen ville svare på, om de kunne leve med en aftale, hvor landbruget skal levere en kvælstofreduktion på 6.500 tons gennem den målrettede regulering.

“Vi er ikke i mål, og jeg kommer i hvert fald ikke til at stå her og sige, hvad vi kan leve med, og hvad vi ikke kan leve med. Jeg kan bare sige, at vi er ikke i nærheden af at være helt i mål endnu, og det er også derfor, at vi ikke smiler op til begge ører, fordi vi har alle sammen et håb om, at vi kan lande det her,” sagde Søren Pape Poulsen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00