Partier savner klimaambitioner fra regeringen: Hvad blev der af den store plan, 2025-målet og en CO2-afgift?

REAKTIONER: Regeringens første klimaudspil har gode forslag, men for lidt og for sporadisk, lyder det fra Venstre, Radikale og Enhedslisten. Regeringens støttepartier ærgrer sig over udgangspunktet for forhandlingerne.

Regeringens længeventede klimaudspil får ikke jublen til at bryde ud i Folketinget.

De konkrete forslag er godt nok fine hver for sig, måske skal de justeres en smule, men pakken og ambitionerne er generelt for små.

Sådan lyder det samstemmende fra Venstre, Enhedslisten og Radikale på dagen, hvor udspillet blev præsenteret.

”Mine forventninger var skruet for højt op. Vi taler jo om at skulle reducere 19 millioner ton frem mod 2030, og så foreslår de to. Så jeg troede virkelig, der nu skulle ske noget,” siger Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers.

Det er ikke, fordi han er meget kritisk over for regeringens konkrete forslag til to energiøer, forskning, grønnere varmeforsyning og mindre affaldsforbrænding. De er stort set købt. Men det er vanskeligt at vide, hvordan forslagene reelt ser ud i forhold til klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030, fortæller han.

”Vi mangler en overordnet plan – hvor vi kommer op i helikopteren – så vi kan se, hvor meget der egentlig skal gås til værks nu, hvor meget senere og i hvilke sektorer. For er det fint nok at starte med de her tiltag, der reducerer to millioner ton, eller skulle det have været et andet fundament at stå på fra start? Hvor meget skal de øvrige sektorer give, hvornår og hvad bliver næste skridt?” spørger Ahlers.

Radikale er bekymret
Klimarådet er kommet med en rapport og forslag til regeringen, ligesom regeringens egne 13 klimapartnerskaber har lavet tusindvis af siders rapporter med over 300 konkrete forslag.

Det bagtæppe kunne regeringen godt have fået mere ud af, lyder det fra partierne.

”Der mangler en strategi, og det hele virker meget sporadisk. Når regeringen samtidig hælder Klimarådets CO2-afgift ned af brættet og kalder det en Georg Gearløs-løsning, så begynder vi i Radikale at blive bekymrede,” siger Radikales klimaordfører, Ruben Kidde.

Samme toner lyder fra Enhedslisten:

”Jeg er dybt bekymret over regeringens ambitionsniveau. Med det tempo, de lægger op til, frygter jeg, vi ikke kommer i mål i tide. Så simpelt er det,” siger klimaordfører Mai Villadsen og tilføjer:

”70 procent var ikke regeringens udgangspunkt, da den kom til, men noget de måtte give på i forhandlingerne om forståelsespapiret. Der måtte vi sætte hårdt mod hårdt. Det er da bare ærgerligt og frustrerende, at det åbenbart er der, vi skal starte en gang til.”

Hvad med 2025-målet?
Både Enhedslisten og Venstre savner, at regeringen havde givet et bud på et 2025-mål – sådan som det er beskrevet i Klimaloven – og en plan for, hvordan det mål skal nås.

”Hvis det delmål skal have en effekt, så skal det være det første, man sætter, og ikke det sidste,” siger Mai Villadsen.

Sammen med Radikale savner Enhedslisten flere tiltag fra regeringen – og ærgrer sig over, at regeringen så entydigt har afvist Klimarådets forslag om en bred CO2-afgift.

”Det anerkendes bredt blandt økonomer, at CO2-afgifter er en fuldstændig afgørende tilgang til at gøre de grønne løsninger billigere og de sorte dyrere. Vi ønsker ikke at løbe den risiko, det er ved at tage nogle beslutninger nu, som kun øger regningen på at nå klimamålet i sidste ende,” siger Radikales Ruben Kidde og kalder det en ”stråmand”, når regeringens ministre siger, at en CO2-afgift vil brandbeskatte dansk erhvervsliv.

Inspiration i klimapartnerskaber
Regeringen får dog her lidt støtte fra Venstre.

”Den savner vi ikke. Vi har et erhvervsliv, der er fuldstændig i knæ i øjeblikket, så det er ikke tidspunktet,” siger Tommy Ahlers og fortsætter:

”Vi fik skrevet nogle principper ind i aftalen om klimaloven om, at virksomhedernes konkurrencekraft og erhvervslivet skal udvikles og ikke afvikles. Det skrev vi i en opgangstid, men det skal gælde i alle ti år – og lige nu står de principper endnu skarpere.”

Han understreger samtidig, at det ikke er det samme, som at man ikke kan kigge på afgifter. Regeringen foreslår selv at sænke elvarmeafgiften, og det mener Venstre er helt rigtigt.

”Det betyder, at vi lige nu skal bruge andre værktøjer. Klimapartnerskaberne har budt ind med en masse forslag, og ingen af dem siger, at en CO2-afgift er den rigtige måde. Så der bør være en del, man kan inspireres af,” siger Tommy Ahlers.

Ifølge Altingets oplysninger starter de første sættemøder om klimahandlingsplanen mandag.

,

Forrige artikel EU klar med grønt udspil: 30 procent af Europa skal være beskyttet natur EU klar med grønt udspil: 30 procent af Europa skal være beskyttet natur Næste artikel Alle partier enige om udvidet genåbning Alle partier enige om udvidet genåbning
EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

ANALYSE: Den corona-relaterede stigende arbejdsløshed og økonomiske krise i Europa vil give mere – ikke mindre – social- og beskæftigelsespolitik fra EU, tegner det til.