Debat

Pernille Vermund: Forfejlet velfærdslov løser ikke velfærdsstatens problemer

DEBAT: Velfærdsloven kan ende med at forstærke velfærdsstatens problemer med unødvendigt bureaukrati, dårlig ledelse og højt sygefravær, skriver Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Velfærdsloven handler ikke om velfærd, men om at sikre, at staten fortsætter sin vækst. Det må aldrig være et mål for dem, der taler borgernes sag, skriver Nye Borgerliges formand.
Velfærdsloven handler ikke om velfærd, men om at sikre, at staten fortsætter sin vækst. Det må aldrig være et mål for dem, der taler borgernes sag, skriver Nye Borgerliges formand.Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Vermund (NB)
Partiformand

Velfærdsloven handler ikke om velfærd, men om endnu flere tvangsudskrevne skatter til finansiering af en stadig større stat på bekostning af borgernes frihed.

Det er den helt forkerte medicin. Vi skal den anden vej. Politikerne skal bestemme mindre, danskerne skal bestemme meget mere – også over flere af deres egne penge.

Frem mod 2030 bliver vi 250.000 flere borgere over 60 år. Det medfører øget efterspørgsel efter offentlige ydelser og overførsler, men med 12.000 færre personer mellem 30 og 59 år vil der også være færre til at betale regningen.

På forhånd at udelukke, at man kan opdage nye og bedre måder at levere velfærd på til gavn for både skatteydere og velfærdsmodtagere, er et groft, uansvarligt princip at fastsætte ved lov.

Pernille Vermund (NB)
Partiformand

I stedet for at tænke over øget økonomisk vækst, prioriteringer, mindre bureaukrati og andre måder at tilrettelægge kernevelfærd på er venstrefløjens og regeringens forslag til løsning den samme som altid fra den kant: Send flere penge.

Regeringen lægger med sin velfærdslov op til at binde kommende beslutningstagere til blindt at lade udgifterne følge det demografiske træk. Umiddelbart lyder det jo sympatisk. Det er det bare ikke.

For det eneste, man opnår ved et lovbestemt diktat af pengeforbrug, som er det, som vi taler om, er, at enhver kreativ tanke om at indrette sig anderledes på forhånd er bagud på point.

For hvorfor skulle man dog det? Pengene flyder jo i en lind, tvangsudskrevet strøm fra skatteyderne.

Giver ikke et løfte om bedre kvalitet
Ordet velfærd har oldnordiske rødder, og inden det blev synonymt med offentligt forbrug, betød velfærd egentlig blot de for individet bedste vilkår for daglig trivsel: livskvalitet.

I Nye Borgerlige er vi optagede af, at kernevelfærden er i orden, og at borgerne kan få tilstrækkelig hjælp, når de har behov. Men den velfærdslov, der er lagt op til, indeholder ikke noget, der ligner et løfte om bedre kvalitet i velfærden.

Danmark har allerede verdens næsthøjeste skattetryk og verdens næststørste offentlige forbrug. Og det kan undre, at det ikke maner til større eftertanke, at vi på trods af disse sølvmedaljer i "velfærdsmesterskabet" har brug for en velfærdslov til at sikre vedvarende vækst i udgiftsniveauet.

Ud fra velfærdslovens egen logik burde velfærden i Danmark allerede være upåklagelig. Det er bare ikke dét, vi ser.

Der findes andre lande, der klarer sig bedre end Danmark målt på en række vigtige velfærdsmål som for eksempel middellevetid og indkomst – og det med en langt mindre omfattende velfærdsstat.

Læs også

Penge løser ikke problemerne
En velfærdslov, der kun lover flere penge, løser derfor ikke problemerne. Tværtimod. Den vil mere sandsynligt forstærke mange af de udfordringer, som velfærdsstaten i forvejen bakser med.

Unødvendigt bureaukrati, manglende fleksibilitet, dårlig ledelse, højt sygefravær og andre skavanker, der står i vejen for, at borgerne kan opleve velfærdsydelser af en rimelig kvalitet.

Institutioner og love skaber ikke velfærd. Det gør mennesker. Velfærd kommer af den menneskelige kontakt, uanset om vi taler om daginstitutioner eller plejehjem.

Jo længere væk beslutningstagerne er fra borgerne, des dårligere indsigt har de i borgernes behov, og jo større er risikoen for dårlige beslutninger. Vi behøver blot skele til kommunalreformen og folkeskolereformen for eksempler på, hvordan Christiansborg har forringet systemer, som skatteyderne i dyre domme betaler for at holde kørende.

Borgeren skal i centrum
Nye Borgerlige sætter borgerne i centrum og betoner vigtigheden af den menneskelige kontakt. For velfærd er jo ikke per definition offentlig. Civilsamfundet leverer også velfærd borgerne imellem.

Derfor skal vi styrke den enkelte borgers muligheder og indrette systemet, så det anerkender, at god velfærd er individuelt. Det offentlige velfærdstilbud er alt for ofte topstyret og ensrettet.

I stedet skal vi udvikle decentrale løsninger, der tager højde for individuelle behov og ønsker. Hvis de offentlige tilbud, som borgerne mødes med, ikke er det bedste alternativ, skal borgerne kunne fravælge dette og tage sine skattekroner med.

På forhånd at udelukke, at man kan opdage nye og bedre måder at levere velfærd på til gavn for både skatteydere og velfærdsmodtagere, er et groft, uansvarligt princip at fastsætte ved lov.

Det fjerner fokus på den omhyggelige prioritering af midlerne til offentlig service, der vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder om nødvendigt kan tilføres ekstra ressourcer.

Derfor handler velfærdsloven ikke om velfærd, men om at sikre, at staten fortsætter sin vækst, og det kan aldrig være et mål for nogen, der taler borgernes sag.

Dokumentation

Temadebat: Giver det mening at lave en velfærdslov?

Regeringen vil indføre en velfærdslov, som skal sikre, at "det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre".

Altinget giver ordet til partierne i Folketinget, som skal debattere, om det giver mening at lovgive med velfærdsloven, og hvordan de vil have loven udformet. Ud over partierne bidrager professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard med en kommentar om styring og velfærdsøkonomi.

Her er deltagerne:
  • Alex Vanopslagh, politisk leder, Liberal Alliance
  • Kristian Thulesen Dahl, partiformand, Dansk Folkeparti
  • Michael Baggesen Klitgaard, professor i statskundskab, Syddansk Universitet
  • Nicolai Wammen, finansminister, Socialdemokratiet
  • Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten
  • Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand, Socialistisk Folkeparti
  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille, partiformand, Fremad.

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre har afvist at deltage, mens Alternativet vil tage stilling, når de har valgt ny politisk leder.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

0:000:00