Poul Madsen: Peter Hummelgaards angreb på B.T. skader folkestyret

B.T. afslørede i sidste uge, at Danmarks justitsminister Peter Hummelgaard systematisk parkerer ulovligt foran sine børns børnehave. Normalt ville vi have set en politiker lægge sig fladt ned og undskylde.

Men ikke Hummelgaard. Han gik tværtimod til angreb på budbringeren og kaldte B.T.'s metode "et nyt lavpunkt for dansk journalistik." Ifølge Hummelgaard er det "udansk" at sidde klar med telelinsen fra et skjult sted, fordi en politiker bør kunne leve et normalt liv uden at kigge sig over skulderen.

Den var der mange, der hoppede på, ikke mindst andre politikere, der godt ved, at den eneste måde de (måske) kan slippe af krogen i en lortesag er ved at dynge en anden bunke lort i hovedet på pressen.

Strategien er almindelig kendt og kaldes på amerikansk deflection, altså afbøjning. Man fordrejer bevidst diskussionen for at få den til at handle om noget helt andet.

Det hele ender i én stor bunke lort og en endnu større mistillid til både politikere og journalister

Poul Madsen

Reelt er B.T.'s 'forbrydelse', at de har efterprøvet et tip. Det er ikke overvågning, men research.

Hummelgaard satte så yderligere trumf på ved at trække sympatikortet. Han prioriterer at være en tilstedeværende far, der afleverer børnene om morgenen, og derfor må vi – underforstået – leve med, at han parkerede ulovligt indimellem.

Og hvem vil ikke gerne have en justitsminister, der også er en god far?

Men tænk, hvis alle vi andre bare sagde det samme og parkerede ulovligt, når det passede ind i vores egen fortælling.

Flere, blandt andet tidligere Venstre-spindoktor Morten Reimar, har kaldt det "et ganske smart kommunikativt træk."

Det er muligt, at det er "smart" for Hummelgaard, men for folkestyret er det en katastrofe.

Lige nøjagtig den her type sager er årsagen til politikerleden og selve inkarnationen af hvorfor politikere – og journalister – rangerer lavest i alle tillidsmålinger, som regel kun undergået af brugtvognsforhandlere.

Langt de fleste vil ende med ikke at kunne finde ud af, hvad de synes er værst: B.T.'s påståede 'overvågning' eller Hummelgaards uomtvistelig ulovlige parkeringer.

Og det er også målet med deflection, afledning.