Debat

Mette Frederiksen går efter en bred regering. Men det kan øge polariseringen

En regeringsdannelse over midten kan svække midterpartierne, styrke fløjene og øge polariseringen i samfundet - se bare på udlandet, skriver Mikkel Witt Syberg.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Mikkel Witt Syberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ifølge Mette Frederiksen vil en regering over midten være bedst i stand til at løse de udfordringer, det danske samfund står i netop nu.

De internationale kriser, som påvirker det danske samfund, kræver ifølge Mette Frederiksen langsigtede og bredt funderede svar, som angiveligt kun kan skabes med en regering over midten. Konsekvensen ved en sådan regering over midten vil være, at fløjpartierne bliver reelt udelukket for afgørende indflydelse. 

Mette Frederiksen har i mindre grad fremhævet konsekvensen af, at en regering over midten udelukker fløjpartierne, formentlig fordi hendes seneste regeringsperiode netop har været baseret på SF og Enhedslistens mandater.  

Dog er det tydeligt, at Lars Løkke Rasmussens primære forklaring af, hvorfor han søger en regering over midten, er, at det vil forhindre yderfløjspartierne i at kapre dansk politik. 

De, som har stemt på midten ved folketingsvalget, vil formentlig mene, at dette opgør med de seneste årtiers politiske logik vil være en god ting. Tilslutningen til Socialdemokratiet og Moderaterne ved valget illustrerer den folkelige opbakning til ideen om at danne en regering over midten. 

En midtsøgende regering presser vælgere ud mod fløjene 

Projektet om en regeringsdannelse over midten indebærer dog potentielt en risiko for at øge polariseringen i samfundet.  

Risikoen ligger i, at vælgerne ikke længere vil kunne finde et reelt alternativ til den siddende regering på den politiske midte. I stedet vil det skabe et rum til yderfløjspartierne til at optræde som det eneste reelle alternativ til den siddende regerings politik.  

En regeringsdannelse over midten indebærer en risiko for en øget polarisering i samfundet, fordi vælgere ikke tilbydes andre alternativer på midten. 

Mikkel Witt Syberg, ph.d.-stipendiat, DBS

Vælgerne vil med andre ord være tvunget til at søge imod yderfløjene for at finde en modvægt til den siddende regering. Hvis regeringsprojektet af den ene eller anden årsag skulle skabe stor utilfredshed i befolkningen, vil udfaldet være, at vælgerne søger et alternativ til regeringens politik. Dette alternativ vil de kun kunne finde ude på de ekstreme fløje. 

Ideen om at udelukke fløjene indebærer dermed en risiko for på længere sigt at skabe den direkte modsatte effekt af, hvad Lars Løkke Rasmussen ønsker. 

Andre europæiske lande har forsøgt sig med at danne en regering hen over midten, hvilket har resulteret i tendenser til en øget polarisering i samfundet.  

De mest oplagte eksempler er givetvis Tyskland og Frankrig, her er fløjpartierne blevet styrket i den periode hvor regeringen har været på midten. Alternative Für Deutchland og Marine Le Pen’s Rassemblement National har været den eneste reelle opposition til regeringen. De to partier har været det eneste tilflugtssted for vælgere, der ikke var tilfredse med regeringsførelsen.  

Grundet valgsystemet i Frankrig har dette endda resulteret i, at Rassemblement National i flere omgange har været snublende nær ved at overtage regeringsmagten. 

En regering over midten svækker også midterpartierne 

Danmarks valgsystem bør dog kompensere for denne risiko, i og med at det ikke er hængt op på et endeligt opgør mellem to præsidentkandidater. Dog synes scenariet om en øget polarisering ved en regeringsdannelse over midten ikke at være utænkeligt.  

Læs også

Ud over at en regering over midten indebærer en potentiel styrkelse af fløjene, indebærer en regering over midten også en risiko for, at de andre partier på midten svækkes alvorligt.  

I Frankrig har Macrons projekt nærmest udryddet de gamle, etablerede partier. Det har fuldstændig eroderet muligheden for, at det socialdemokratiske parti eller det borgerlige parti i en nær fremtid vil kunne overtage magten.  

I Tyskland svækkes det tyske SPD alvorligt i den periode, hvor de deltog i regeringsførelsen med Angela Merkels CDU. Der vil derfor være en vis risiko forbundet med at indgå i en regering med Socialdemokratiet for partier som Venstre, da de ikke længere vil udgøre det politiske modspil til regeringen.  

Synspunktet om, at de udfordringer, det danske samfund står overfor, bør findes på tværs af politiske skel, er bestemt legitimt. Spørgsmålet er blot, om dette skal ske via en regeringsdannelse hen over midten eller i højere grad baseres på brede forlig inden for de enkelte politikområder.  

En regeringsdannelse over midten indebærer en risiko for en øget polarisering i samfundet, baseret på internationale eksempler, fordi vælgere ikke tilbydes andre alternativer på midten. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Witt Syberg

Ph.d.-stipendiat, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)