Polsk opgør dominerer EU-topmøde

RIVEGILDE: Der er lagt op til et grimt opgør om genvalget af Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd ved et topmøde i Bruxelles torsdag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen støtter varmt et nyt mandat til Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen støtter varmt et nyt mandat til Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd.Foto: European Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det skulle have været en formalitet ved torsdagens EU-topmøde. Men nu truer genudnævnelsen af manden for bordenden i EU-ledernes klub med at tage alt fokus ved det topmøde, som torsdag og fredag løber af stablen i Bruxelles.

Udnævnelsen er endt i et grimt opgør mellem Polen på den ene side og et overvældende flertal af EU’s øvrige medlemmer på den anden, der risikerer at blotlægge en række underliggende konflikter i det hårdt prøvede EU-samarbejde.

Den eneste reelle kandidat til posten som formand for Det Europæiske Råd er den tidligere polske premierminister Donald Tusk, der har bestredet jobbet siden 2014.

Men han er samtidig ærkerival til den siddende polske regering, som ikke har tænkt sig at lade ham fortsætte på posten med deres velsignelse.

Ikke ærlig mægler
et brev til de øvrige EU-ledere onsdag anklager Polens premierminister, Beata Szydlo, Tusk for at have ”brutalt forbrudt sig” mod rollen som neutral politisk mægler ved som EU-chef at blande sig i interne polske anliggender.

Det sker, efter den polske regering har truffet kontroversielle beslutninger om blandt andet at udvande den polske forfatningsdomstol og skabe større kontrol med nationale medier, der har udløst international kritik, blandt andet fra EU.

”Han bruger sin EU-funktion til personligt at blande sig i en politisk disput i Polen,” skriver Szydlo.

”Vi kan ikke tillade at der skabes en farlig præcedens, hvor en demokratisk valgt regering bliver angrebet politisk af formanden for Det Europæiske Råd.”

Ingen alternativer
Polen stiller med en alternativ kandidat, mangeårigt medlem af Europa-Parlamentet, Jacek Saryuz-Wolski, der for nylig er afhoppet fra Tusks eget parti.

Der hersker dog intet ønske i EU-kredsen om at udskifte posten med uprøvede kræfter på et tidspunkt, hvor unionen står over for en opslidende skilsmisse med briterne og mange andre udfordringer. Derfor regnes genudnævnelsen som en selvfølge, på trods af at det aldrig før er set i EU-kredse, at en kandidat vælges mod sit eget lands vilje.

”Spørgsmålet er kun, hvor meget polakkerne vil ydmyge sig selv. Om det skal tage fem eller 45 minutter,” lyder det fra en EU-diplomat.

Dårligt for sammenholdet
Skænderiet med Polen frygtes at komme til at forgifte de diskussioner, som skal holdes fredag, når de 27 stats- og regeringschefer mødes uden briterne for at tale om deres fremtid efter en britisk exit fra unionen.

Polen er på forhånd på kollisionskurs med sine EU-fæller, når det kommer til overholdelses af retsstatsprincipper, fordeling af flygtninge, klimapolitik og en række andre ømfindtlige sager.

Flere af disse spørgsmål er også problematiske for andre central- og østeuropæiske lande, som er bitre over at være blevet tvunget i mindretal af de øvrige EU-lande og derfor har nægtet at rette sig efter fælles EU-beslutninger, for eksempel på flygtningeområdet.

Penge, ja – ansvar, nej
Omvendt er flere af de vesteuropæiske ledere trætte af, at de nye EU-medlemslande lidt for ofte ikke vil være med til at tage fælles ansvar, men meget gerne vil have deres penge.

Derfor vil den østrigske kansler, Christian Kern, til topmødet løfte spørgsmålet, om det skal koste i EU-støtte, hvis lande ikke vil løfte deres del af byrderne.

”Selektiv solidaritet bør i fremtiden også lede til selektiv udbetaling fra netto-yderne. Solidaritet går ikke bare den ene vej,” sagde Christian Kern i et interview med avisen Die Welt.

Ved et minitopmøde mandag sendte kernelandene Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien også et vink med en vognstang til de mere fodslæbende medlemmer af samarbejdet ved at tale varmt om et fremtidigt EU i flere hastigheder.

Dokumentation

Højdepunkter på topmødet

Genvalg af formanden for Det Europæiske Råd
Polske Donald Tusk forventes at få to et halvt år mere for bordenden i EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd. Han støttes ikke af sit eget lands regering, som har stillet med en anden kandidat. Det kan betyde, at der for første gang nogensinde udnævnes en EU-chef mod sit eget lands vilje, da beslutningen kræver flertal, men ikke enstemmighed.

Vækst og beskæftigelse
Traditionen tro står forårstopmødet i økonomiens tegn. EU-lederne vil notere sig, at der er vækst i alle 28 EU-lande, men at der ikke må hviles på laurbærrene, og der skal flere reformer til. Desuden vil frihandel få en tur i manegen, hvor det forventes, at der kan komme spændinger mellem de lande, der ser globalisering som en mulighed og dem, der ser den som en trussel.

Europæisk offentlig anklager
De 28 forventes at blive enige om, at de ikke kan blive enige om at skabe en ny fælles europæisk anklagemyndighed, sådan som det ellers er forudset i Lissabon-traktaten. Derfor forventes det, at de vil give grønt lys til at dem, der er varme på ideen, kan gå videre i et forstærket samarbejde. Danmark er på grund af retsforbeholdet udelukket, men det er som udgangspunkt heller ikke nogen dansk kæphest.

Situationen på Vestbalkan
Politisk ustabilitet flere steder på Balkan får EU-cheferne til at drøfte, hvad de kan gøre for at støtte de enkelte lande, uden at de samtidig får åbnet en besværlig diskussion om deres EU-medlemsperspektiv, som der er meget lidt appetit på i EU-kredsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00