Portræt af Eva Flyvholm: Hun bærer Enhedslistens indignation ind i den digitale æra

INTERVIEW: En ny skillelinje tegner sig i dansk politik. Mellem dataansvarlige partier som Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance. Og på den anden side regeringspartier som Venstre og Socialdemokratiet, som tillader alle kneb for at styrke embedsværket. Eva Flyvholm kalder til digital klassekamp.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik Mortensen

Gemt væk fra offentligheden under Proviantgårdens afblegede træbjælker finder man en klassisk eksponent for Enhedslistens kerneværdier.

Mest tydeligt udtrykt i den kortfattede profiltekst, som Eva Flyvholm har lagt på Enhedslistens hjemmeside.

Her beretter Eva Flyvholm om en ung kvinde fra Vestsjælland, som fik tændt sin politisk indignerede gnist med Anders Fogh Rasmussens (V) entré i Irak. Læste en frygtelig masse år på RUC. Lærte fra sig hos Cevea. Og dyrker yoga, når ikke hun passer arbejdet på Christiansborg eller plejer familien i kollektivet i Valby.

Der er sågar et slogan, som indkapsler den 36-årige it-ordførers politiske værdier i to sætninger.

Fakta
Eva Flyvholm er 36 år.
Folketingsmedlem for Enhedslisten i Sjællands Storkreds fra 18. juni 2015.

Cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier, Roskilde Universitet, fra 2002 til 2009.
Student, Kalundborg Gymnasium, fra 1997 til 2000.

Politisk rådgiver, EU, forsvar og internationale forhold, Enhedslisten, fra 2009 til 2015.
Underviser, CEVEA og politisk sommerhøjskole, fra 2009 til 2014.
Studentermedhjælp, Undervisningsministeriet, fra 2006 til 2008.

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse 2007-2010.
Medlem af bestyrelsen på Jyderup Højskole fra 2012.

Aktuelle ordførerskaber:
  • Beredskabsordfører
  • Uddannelses- og forskningsordfører
  • Forsvarsordfører
  • It-ordfører
  • Telekommunikationsordfører.

“Jeg ønsker et Danmark, hvor virksomhederne og de rigeste bidrager med mere til fællesskabet. Jeg drømmer om en verden, hvor finansmarkederne og spareivrige politikere ikke får lov at diktere forholdene for syge og arbejdsløse.”

Eva Flyvholm griner en anelse flovt, når man præsenterer hende for den arkaisk udseende hjemmeside. Måske det er lidt for lang tid siden, at den er blevet opdateret, forklarer hun.

Man bruger ghettoplaner og hjælp til socialt udsatte børn som undskyldninger for at gennemføre en stribe vidtrækkende forslag. Og det synes jeg bare, at man skal være sindssygt opmærksom på.

Eva Flyvholm
It-ordfører, Enhedslisten

Nørdet uskyld
Men selv om udsagnene bærer et uskyldens præg, er det den samme indignation og vrede på massernes vegne, der styrer hendes politiske kompas i dag. Blot tilsat en god del nørdet indsigt i databeskyttelsens forunderlige verden.

“Noget at det, der har overrasket mig mest gennem mit første år som it-ordfører, er, hvor absurd langt bagude vi er som lovgivere. Jeg kan mærke i mit daglige arbejde, at det er vildt besværligt, at vi ikke har et it-politisk udvalg. Det er besværligt, at vi ikke har en styrelse, som samler al information omkring datasikkerhed og digitalisering,” siger hun og fortsætter:

“Når jeg går til forhandlinger, sidder jeg med forskellige ministre og ordførere. Det kan være i Finansministeriet eller Socialministeriet. Eller i Forsvarsudvalget eller Retsudvalget. Det er spredt ud over det hele, og det gør bare, at der ikke kommer sammenhæng i tingene. Og at vi ikke får fulgt op på helt centrale sager.”

Fornyelsen af CPR blev glemt
Et konkret eksempel på en forsømt sag er ifølge Eva Flyvholm den beretning om datasikkerhed, som Retsudvalget enedes om i januar 2015.

Her bakkede samtlige partier op om et forslag om bødestraf til offentlige myndigheder ved datasjusk. Et ønske, som blev indfriet med efterårets udkast til databeskyttelsesloven. En lov, som endnu er under behandling, og som har affødt tiltagende anklager om magtmisbrug og masseovervågning (og det skal Eva Flyvholm nok vende tilbage til).

Men i beretningen fra 2015 var der også et ønske om en revision af CPR-systemet. Og det piner hende at se, hvordan det ønske efterfølgende forsvandt som dug for solen.

“Jeg ved godt, at det kræver tid og penge at håndtere så stor en opgave som en ændring af CPR-systemet. Men systemet, som vi kender det i dag, er ganske enkelt for usikkert. Og vi bruger det alle vegne. I fitnesscentret. Men når jeg spurgte ind til det, fik jeg at vide, at det ikke var noget, man havde kræfter til at løfte i de enkelte ministerier.”

“Nu har Sophie Løhde (V) godt nok lovet, at hun vil kigge på det i de kommende forhandlinger. Men det er ikke i orden, at der skal gå så lang tid, og at det skal true sikkerheden af vores allesammens personlige data i mellemtiden. Og det er desværre konsekvensen af ikke at have en it-minister at stille til ansvar. Og at vi ikke har et dedikeret udvalg, som kan indkalde til åbne høringer og kræve ministeren i samråd.”

Dataetiske skillelinjer på Borgen
Eva Flyvholm har de seneste måneder markeret sig som en skarp stemme i debatten om datasikkerhed og samkøring af registerdata. Efter blot at have kunnet kalde sig it-ordfører et enkelt år (og oven i købet have været på barsel halvdelen af tiden) har det været en svær verden at komme ind i.

Men nu føler hun, at brikkerne er ved at falde på plads. Og hun ser konturerne til nye dataetiske skillelinjer på Christiansborg.

“Vi er fem partier, der står klart på borgernes digitale rettigheder. Og som ikke mener, at man skal gå på kompromis med disse værdier blot for at få lettere adgang til data i ministerierne. Det drejer sig om Enhedslisten, Alternativet, Radikale, SF og Liberal Alliance. Og her oplever jeg helt klart, at nogle af de større partier ikke har samme skepsis.”

“Jeg ser det sådan, at skellet går mellem klassisk regeringsbærende partier, som lægger sig for tæt op ad embedsapparatet. Og så partier som Enhedslisten, som mener, at udgangspunktet bliver nødt til at være en grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred. Og hvis den beskyttelse skaber problemer i brugen af data, så må vi lave nogle bedre systemer.”

Alternative flertal
Argumentet om, at det er for besværligt at bede borgerne om samtykke til deling af data, dur ikke. Det må være politikernes ansvar at designe systemer, der tager afsæt i borgernes digitale rettigheder. Og ikke borgernes pligt at give afkald på digital sikkerhed i effektiviseringens navn, forklarer hun.

Trods de kritiske røster er der stadig bred politisk opbakning til regeringens nye datalov. Er det et krav fra Enhedslistens side, at en kommende rød regering ruller de uønskede elementer af loven tilbage?

“Målet er selvfølgelig at påvirke Socialdemokratiet i vores retning. Men jeg tror mere på muligheden for at lave flertal på tværs af partierne. Og i det spil er Liberal Alliance en vigtig medspiller. Det er tydeligt, at partiet mener det rigtige. Men ikke tør stå fast, fordi man sidder med i regeringen. Og et sådant alternativt flertal ville Socialdemokratiet også lytte til. Hvis den ved, at alle dens støttepartier kræver øget datasikkerhed. Og kan finde samarbejdspartnere i den blå blok.”

“Jeg tror, at it-området er særligt egnet til brede flertal. Partiernes positioner er ikke så fastlåste som på mange andre områder. Hvilket også hænger sammen med, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at man bliver nødt til hele tiden at følge med.”

Fra ven til fjende
Da I førstebehandlede databeskyttelsesloven i november 2017, gik du på talerstolen og sagde, at Enhedslisten støttede forslaget. Hvad har ændret sig siden?

“Det er gradvist gået op for os allesammen, hvad implikationerne af lovforslaget faktisk var. Hverken partierne eller eksperterne havde opdaget de alvorlige konsekvenser. Og det er i virkeligheden et klassisk eksempel på, hvordan man kan blive klogere i løbet af en lovgivningsproces.”

“Men det er da hamrende ærgerligt. Vi stod med, hvad der lignede et fornuftigt forslag, som skulle sikre bødestraf til offentlige myndigheder, og en datalov, som var i overensstemmelse med EU’s nye persondataforordning. Og i stedet fik vi en lov, som sniger ubehagelige elementer ind, der sikrer regeringens adgang til masseovervågning af borgerne. Jeg ville frygtelig gerne kunne stemme for en stramning af datasikkerheden.”

Risikerer Enhedslisten ikke at stille sig i en reaktionær position ved at nægte kommunerne adgang til nye systemer, som eksempelvis kan gøre det lettere at hjælpe socialt udsatte børn?

“Jeg mener i den grad, at digitale løsninger kan gøre livet bedre for folk i Danmark. Men vi skal ikke bruge det som anledning til at masseovervåge borgerne.”

Tror du helt oprigtigt, at det er regeringens ønske: At masseovervåge danskerne?

“Det er i hvert fald det, der kan blive konsekvensen af, at vi åbner op for samkøring af registre.”

Ghettoer er blot en belejlig undskyldning
Kan blive eller vil blive?

“Jeg tænker, at det vil blive det. Vi kan allerede nu se, at Gladsaxe som den første kommune har søgt om lov. Og det er mere vidtrækkende, end vi havde forestillet os. Man skal som borger kunne føle sig tryg ved, hvad kommunen ved om én. Hvad de vil bruge oplysningerne til. Hensynet til udsatte familier er naturligvis vigtigt. Men det er ikke en opgave, som skal løses gennem øget registrering.”

“Den kamp skal vindes ved hjælp af dygtige socialrådgivere. Det er at stikke blår i øjnene på folk at fortælle dem, at hvis vi kører nogle dataregistre sammen, så løser vi alle de problemer, som er opstået ved massive nedskæringer på velfærdsområderne.”

Og tanken om, at al den her snak om overvågning af børnefamilier blot har til formål at afskrække udlændinge og socialdemokrater?

“Da den vestlige verden indførte terrorlovgivningen efter angrebene 11. september 2001, var det ikke noget, som politikerne blot fandt på til lejligheden. Det var forslag, som havde ligget i skuffen i lang tid og bare ventede på en konkret anledning. Og det er det samme, der sker nu. Man bruger ghettoplaner og hjælp til socialt udsatte børn som undskyldninger for at gennemføre en stribe vidtrækkende forslag. Og det synes jeg bare, at man skal være sindssygt opmærksom på.”

Dokumentation

Datadeling, digitalisering, kunstig intelligens og it-skandaler har aldrig fyldt mere i samfundsdebatten. Alligevel har Folketinget ikke haft et it-udvalg siden 2011.

Gennem en række portrætinterviews sætter Altinget nu fokus på de oversete politikere.

  • Hvem er de politikere, der bliver sat til at styre samfundets digitale udvikling?
  • Hvad vil de?
  • Hvor går de digitale skillelinjer i 2018?

I løbet af de næste måneder besøger vi Folketingets ni it-ordførere på deres kontor. Det drejer sig om:

  • Anders Johansson (K)
  • Eva Flyvholm (EL)
  • Ida Auken (R)
  • Jan Rytkjær Callesen (DF)
  • Karin Gaardsted (S)
  • Lisbeth Bech Poulsen (SF)
  • Joachim B. Olsen (LA)
  • René Gade (ALT)
  • Torsten Schack Pedersen (V).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00