Poul Madsen: Det er kun et spørgsmål om tid, før SF overhaler Socialdemokratiet

Hvilke aftryk satte Socialdemokratiet? Sikkert en hel masse mere, og langt større end SF.

Men alt drukner i en upopulær regering, hvor Mette Frederiksen helst vil fremstå som den, der styrer alt, men hvor vælgerne ser de socialdemokratiske aftryk som fodslæbende, så længe hun har Venstre og Moderaterne tungt hængende om benene.

I sensommeren var der et lille Socialdemokratisk momentum.

Mette Frederiksen var tilsyneladende på vej til at styre sit parti tilbage på en klassisk socialdemokratisk kurs, da hun gik solo omkring en nedsættelse af pensionsalderen.

En umiddelbart stærk enkeltsag, som nu er druknet i internt regeringsfnidder. Så alt er ved det gamle.

Og i øvrigt var de, der jublede allermest over Mette Frederiksens udmelding SF, der længe er gået ind for, at stoppe den automatiske forhøjelse af pensionsalderen.   

Næste store test mellem Socialdemokratiet og SF er kommunalvalget om et år.

København er formentlig allerede tabt for Socialdemokratiet. Efter 116 år i overborgmesterstolen synes kun et mirakel at kunne sikre partiets nye spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil posten.

En chokmåling gav i sidste uge Socialdemokratiet i København 12 procent mod SF's 21 procent og Enhedslistens 24 procent. Rosenkrantz-Theil har også allerede sagt til DR, "at det bliver tæt på umuligt at generobre overborgmesterposten".

Ved siden af den traditionelle storebror, Socialdemokratiet, står SF og behøver i virkeligheden ikke gøre ret meget.

Poul Madsen

Og hvad med Aarhus? Kan den nye 32-årige borgmester Anders Winnerskjold lave miraklet? Jeg tvivler.

For selvom hans profil er langt mindre påvirket af landspolitikken end den mangeårige minister Pernille Rosenkrantz-Theil, så har både SF og Enhedslisten også bedre fat i de unge århusianere.

Og så er der Odense og Aalborg.

Ingen steder vil de socialdemokratiske borgmestre få hjælp fra landspolitikken, fordi Mette Frederiksen virker som om hun stadig tror på, at bare den nuværende katastrofe-regering bliver ved længe nok, vil vi vælgere forstå storheden.

Ved siden af den traditionelle storebror, Socialdemokratiet, står SF og behøver i virkeligheden ikke gøre ret meget.

Det virker efterhånden kun som et spørgsmål om tid, før partiet overhaler S i meningsmålingerne. Og i en valgkamp vil Pia Olsen-Dyhr være rutineret nok til at køre sejren hjem.

Hun kan blot fremhæve alle SF's enkeltsejre.

Den næste test bliver den grønne trepart, hvor SF har erklæret, at deres succeskriterie er, at der investeres massivt i plantebaseret fødevarer. Det lyder ikke urealistisk.

Det, der vil kunne gå galt for SF, er, hvis partiet i en valgkamp kommer til at virke for forhippede på at gøre Mette Frederiksen til statsminister igen for selv at komme med i regering.

Det kunne få frafaldne socialdemokrater til at tænke, at de så lige så godt kan stemme på Mette Frederiksen selv.

Hvis SF bider sig fast og rent faktisk ved Folketingsvalget bliver større end Socialdemokratiet, må Pia Olsen-Dyhr benhårdt gå efter statsministerposten for at bevare det, der er alle politikeres vigtigste valuta: troværdighed.