Ved sin tiltræden i 2019 talte han om "fem pejlemærker", i 2020 var det blevet til "tre politiske arenaer", og nu taler han om "fem markører". Under hans fravær havde vikarerne Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose så tilføjet "fire fyrtårne". 

Fælles for alle udmeldingerne er, at ingen uden for Venstres sekretariat på Christiansborg husker, hvad det hele går ud på, og derigennem har Venstre totalt udslettet sin profil.

Og det virker næsten, som om partitoppen godt selv ved, at pejlemærke-arena-markør og fyrtårn-forvirringen er total.

Derfor klamrer partiets spidser sig næsten hjerteskærende desperat til håbet om, at vælgerne og baglandet forstår alle de gode aftryk, Venstre har sat på regeringens politik.

Problemet for Ellemann er, at det er næsten umuligt for ham at vende skuden.

Poul Madsen

Rigtigt er det også, at Venstre er gået fra i starten af regeringssamarbejdet at skulle æde nogle kæmpe kameler som blandt andet en forhøjelse af fradraget for fagforeningskontingent til nu at sætte markante aftryk.

Senest så vi det ved fremlæggelsen af den nye folkeskolereform. Den vil frisætte lærere og skoler fra snærende cirkulærer og give dem mere frihed og selvbestemmelse, hvilket har været klassisk Venstrepolitik i årevis.

Problemet er bare, at ingen derude i vælgerhavet ser folkeskolereformen som en Venstre-sejr, heller ikke engang formanden for Venstres største partiforening, Ringkøbing-Skjern, Hans Christian Tylvad: "Det er skrevet ud fra det, Venstre har ønsket i mange år, men jeg kan godt se, hvem der tager æren for det. Det er Socialdemokratiet."

Den socialdemokratiske undervisningsminister Mathias Tesfayes har dygtigt og troværdigt præsenteret folkeskolereformen. Derfor ses den som socialdemokratisk.

Så er der kampen om CO2-afgiften til landbruget. Her er Ellemann milevidt fra sit bagland. Hvis nogen havde troet, at han var på tilbagetog efter de seneste ugers kritik fra Landbrugsdanmark, så blev det totalt fejet bort i søndags i et interview i Politiken.

De blå byvælgere, som Ellemann så gerne vil appellere til, er for længst forsvundet over til Liberal Alliance.

Poul Madsen

Ellemann stod fast: Der "vil" komme en CO2-afgift på landbruget, hvilket naturligvis også er helt rimeligt, eftersom at landbruget står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.

Men i baglandet ses interviewet som 'tåbeligt', og det er et kæmpe problem for Ellemann, fordi dette kongeblå jyske bagland efterhånden er ved at være de eneste, der stadig ser sig selv som Venstrefolk. De blå byvælgere, som Ellemann så gerne vil appellere til, er for længst forsvundet over til Liberal Alliance.

Og de kommer ikke tilbage, for Venstre stinker af fortid, og det vil kun blive yderligere understreget de kommende uger, mens bondehæren fra Jylland kæmper for, at landbruget ikke skal meldes ind i nutiden og være lige så klimabevidste, som vi forventer af resten af erhvervslivet.

Derfor vil spiralen blot vride Ellemann yderligere ned.