Debat

Prodekan: Debatten om en ny universitetsreform baserer sig på misvisende ledighedstal

Ofte blandet dimittendledighed og ledighed sammen i debatten om universiteterne. Når dimensionering samtidig tager flere år, før den slår igennem, ender vi for ofte med en debat baseret på misvisende tal, skriver Grete Bertelsen.

En ny universitetsreform bør  bygge på tidstro ledighedstal, der tager højde for, at dimensioneringen først nu slår igennem, skriver Grete Bertelsen.
En ny universitetsreform bør  bygge på tidstro ledighedstal, der tager højde for, at dimensioneringen først nu slår igennem, skriver Grete Bertelsen.Foto: Jesper Rais/AU Foto
Grete Bertelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I politik går det stærkt. Det skal det også, når akutte problemer banker på – fra kræftpatienter til covid, hvor tid er en glødende kritisk faktor. Anderledes er det med uddannelser. Her går der gerne mange år fra beslutning til effekt. Det giver kærkommen tid til ekstra omtanke. 

I den vigtige debat om reform af universitetsuddannelserne går det lidt for stærkt. Eksempelvis er det blevet en næsten vedtaget sandhed, at mange biologistuderende uddannes til ledighed, selv om ledigheden for biologer nu er nede på 2,3 procent ifølge a-kassen MA. Så lavt et niveau, at Naturstyrelsen nu har hejst advarselsflaget: De frygter at mangle biologer.

Vi skal holde op med alene at diskutere dimittendtal for ledigheden, hvis vi vil forstå det reelle behov for kandidater hos arbejdsgiverne. Det større billede skal med

Grete Bertelsen
Prodekan, Københavns Universitet

Forvirringen om biologerne står ikke alene. Vi hører ofte referencer til ”markant overledighed” for kandidater. Men kratter man i overfladen, er denne overledighed svær at finde.

Enøjet dimittendledighed
En første forklaring på forvirringen er, at dimittendledighed og ledighed ofte blandes sammen, som om de er det samme. Men dimittendledighed er alene ledigheden for nyuddannede og siger ikke nødvendigvis noget om efterspørgslen efter kandidater. Og derfor kan Naturstyrelsen med rette frygte mangel på biologer, selv om dimittendledigheden for biologer har været højere end gennemsnittet.

Langt de fleste kandidater på Science kommer i job, men for nogle tager det lidt længere tid. 2,5 år efter endt uddannelse har vores kandidater en gennemsnitlig ledighed på under fem procent Derfor skal vi holde op med alene at diskutere dimittendtal for ledigheden, hvis vi vil forstå det reelle behov for kandidater hos arbejdsgiverne. Det større billede skal med.

Dimensionering tager tid
En anden forklaring handler om den ledighedsbaserede dimensionering. Den blev indført i 2015 – og det er først akkurat nu, vi er ved at se effekten af denne første dimensionering. Det tager nemlig 7-8 år, fra man skærer ned på optaget til en universitets-bacheloruddannelse, til man tidligst kan måle det på ledigheden. Den pointe savner vi slemt i debatten.

Læs også

Her på Science ser vi tydeligt, hvordan optaget på de dimensionerede uddannelser er faldet støt hen over årene. Fra et samlet optag på 872 studerende i 2013 var vi i 2022 nede på 657 – svarende til et fald på næsten 25 procent. Når dimensioneringen nu begynder for alvor at slå igennem, forventer vi et yderligere fald i ledigheden for vores kandidater.

De mange ofte misvisende tal om ledighed bør give stof til eftertanke. Og specielt nu, hvor universitetsuddannelserne er kastet under lup, er det kritisk at holde tungen lige i munden. Det handler grundlæggende om, hvordan man som politiker sikrer sig virkelighedstro tal og data, når man vil ændre verden.

Det handler grundlæggende om, hvordan man som politiker sikrer sig virkelighedstro tal og data, når man vil ændre verden

Grete Bertelsen
Prodekan, Københavns Universitet

Risikoen er ellers at slå store brød op til en verden, der for længst er ræset videre. En ny universitetsreform bør derfor bygge på tidstro ledighedstal, der tager højde for, at dimensioneringen først nu slår igennem. De tal skal politikere snarest sørge for at få på bordet.

Få dimensioneringen forenklet
En tredje forklaring på forvirringen er måske, at mange har mistet overblikket over dimensioneringen. Fordi der ud over den ledighedsbaserede dimensionering også er to andre – dels EU-loftet for optaget af studerende med ikke-nordisk EU-/EØS-nationalitet, dels regionaliseringsloftet, der skal flytte studiepladser ud af de store byer.

EU-loftet har gjort, at vi her på Science uddanner 13 procent færre nu end i 2018. Og for regionaliseringsloftet skal der nedlægges 110 pladser frem mod 2030. Her vil det være bedre for overblikket og i øvrigt også den effektive studieadministration at samle de tre lofter til ét enkelt, der er let at forstå.

Lad os under alle omstændigheder få ryddet op og etableret et skarpt fælles billede i realtid af, hvad der reelt er op og ned på ledigheden. Så vi ikke udvikler reformer til en svunden tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Bertelsen

Fhv. prodekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1979), ph.d. i fødevarevidenskab (KVL 1985)

0:000:00