Debat

Professor: Aldrig har behovet for indsigt i lobbyverdenen været større

Mens flere og flere arbejder professionelt med lobbyisme, er den politiske interessevaretagelse blevet mere uigennemskuelig. Et lobbyregister kan skabe øget indsigt og transparens. Det er afgørende for en afbalanceret politisk beslutningsproces, skriver Anne Skorkjær Binderkrantz.

Et
lobbyregister skal ikke blot bygge på oplysninger fra interessentsiden. Vil man
for alvor give indsigt i, hvem der gør sig gældende politisk, skal en del af
oplysningerne også komme fra myndighedssiden, skriver Anne Skorkjær Binderkrantz.
Et lobbyregister skal ikke blot bygge på oplysninger fra interessentsiden. Vil man for alvor give indsigt i, hvem der gør sig gældende politisk, skal en del af oplysningerne også komme fra myndighedssiden, skriver Anne Skorkjær Binderkrantz.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Anne Skorkjær Binderkrantz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU har længe haft et åbenhedsregister, hvor man kan finde oplysninger om mere end 12.000 lobbyorganisationer og deres kontakt til EU-systemet.

Tyskland fik et lobbyregister ved begyndelsen af 2022 og har blandt andet indført pligt til at angive, hvem man lobbyer på vegne af. Og Finland er som det første nordiske land på vej med et lobbyregister.

I Danmark er der til gengæld stort set ingen debat om spørgsmålet, selvom der mere end nogensinde før faktisk er behov for indsigt i lobbyverdenen og dens politiske rolle.

Det er en indsigt, der kan give borgerne bedre mulighed for at vide, hvem der sætter fingeraftryk på lovgivningen. Det er også en indsigt, der kan hjælpe de mindre professionelle organisationer til at gøre sig bedre gældende.

Lobbyismens transformation

Temadebat

Der er stor forskel på, hvilke forudsætninger danske organisationer har for at påvirke politiske beslutninger. Derfor spørger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat eksperter, interesseorganisationer og politikere: Kan vi gøre processen mere fair?

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig på til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].

I de seneste årtier er der sket en transformation af den danske lobbyisme. Der er langt flere spillere på banen end tidligere og et bredere spektrum af taktikker bliver anvendt.

Vi har selvfølgelig de store interesseorganisationer – med fagforeninger og erhvervsorganisationer som sværvægterne – som klassisk har spillet en ganske betydelig rolle i dansk politik.

Hertil er der kommet flere civilsamfundsorganisationer, men også mere professionelle aktører som tænketanke og lobbybureauer.

Også de store private virksomheder har oprustet på det politiske beredskab og er mere aktive over for politikere og medier end tidligere.

Professionalisering af lobbyismen

Centralt i denne udvikling står en professionalisering af lobbyismen. Ikke alene er kontorerne hos de nye spillere befolket af professionelle lobbyister – ofte med en fortid i embedsværket eller hos partierne.

De gamle organisationer har også oprustet ganske betydeligt. Samlet set findes der dermed langt flere mennesker beskæftiget med professionel interessevaretagelse end for blot et par årtier siden.

Det er en udvikling med store konsekvenser for vores demokrati. Én bekymring er, at balancen mellem forskellige interesser bliver skævvredet.

En af de mest klassiske pointer i statskundskaben er da også, at ressourcer er afgørende for magt og indflydelse

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det er ikke noget nyt, at nogle interesser har bedre gennemslagskraft end andre. En af de mest klassiske pointer i statskundskaben er da også, at ressourcer er afgørende for magt og indflydelse.

Erhvervsinteresser har en særlig fordel, fordi de både råder over betydelige ressourcer og har en særlig samfundsmæssig betydning. Umiddelbart stiller det dem også stærkt i en mere professionel lobbyverden.

Meget tyder på, at de store erhvervsorganisationer har konsolideret deres magtposition samtidig med, at enkeltvirksomheder i dag spiller en større rolle.

Det er også erhvervslivet, der har bedst mulighed for at hyre eksterne lobbybureauer ind.

Mangel på gennemsigtighed

Udviklingen betyder, at lobbyismen er blevet mindre gennemskuelig. I det klassiske danske system var det faktisk forholdsvis let at få et overblik over, hvem der søgte politisk indflydelse. Det var heller ikke svært at regne ud, hvilke partier og organisationer, der var de mest sandsynlige allierede.

I dag er det langt sværere at få indblik i, hvem der egentlig søger politisk indflydelse og hvor stor succes de forskellige aktører har. Det forstærkes af, at lobbyismen foregår på langt flere arenaer end tidligere og af, at alliancerne er mere skiftende.

Læs også

Et lobbyregister kan være et værdifuldt redskab til at give befolkningen og de mindre professionelle organisationer større indsigt.

En vigtig pointe er, at et lobbyregister ikke blot skal bygge på oplysninger fra interessentsiden. Vil man for alvor give indsigt i, hvem der gør sig gældende politisk, skal en del af oplysningerne også komme fra myndighedssiden.

Det er særligt afgørende i en dansk sammenhæng, hvor der for eksempel er en udbredt praksis med at inddrage interessenter i lovforberedelsen.

Give mere indsigt

Ideelt set skal lobbyregistret give borgerne indsigt i tre ting.

Et lobbyregister kan være et værdifuldt redskab til at give befolkningen og de mindre professionelle organisationer større indsigt

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

For det første hvem der overhovedet er politisk aktive, hvilke interesser de forfølger og hvilke ressourcer de råder over.

For det andet skal lobbyregistret give indsigt i omfanget af kontakter mellem interessenter og beslutningstagere: hvem er repræsenteret i offentlige råd og nævn og hvem mødes for eksempel med ministre og topembedsmænd?

Det tredje og måske mest ambitiøse er at give borgerne mulighed for at følge konkrete beslutningsprocesser. Det kræver en kobling mellem lobbyaktiviteter og eksempelvis et lovforslag, der er under forberedelse.

Dele af den proces kan allerede følges på Folketingets hjemmeside og portalen for offentlige høringer, men et lobbyregister kan give en samlet indgang og koble elementerne sammen.

Der findes ikke noget demokratisk system, der giver fuldt indblik i lobbyverdenen. Med et lobbyregister kan vi imidlertid komme et godt stykke videre mod bedre transparens – og potentielt også mod en lidt bedre balance i lobbyverdenen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Skorkjær Binderkrantz

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen.
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2005)









0:000:00