Professor: Besparelse på forskning er pænt sagt pinligt

Af Philippe Grandjean
Professor ved Syddansk Universitet (SDU)

Vores forskning i blandt andet fluorstoffers giftvirkninger har allerede opnået international anerkendelse. At vi har kunnet nå så langt, skyldes især store bevillinger fra USA. Nu ser det ud til, at vi fremover bliver helt afhængige af udenlandske forskningsråd – er det meningen?

Philippe Grandjean
Professor ved SDU

Samtidig med forslaget om nedlæggelse af Forbrugerrådet Tænks Kemi projekt har Esben Lunde Larsen foreslået en ny kemipakke, som "skal sikre mere viden og bedre styr på uønsket kemi i danskernes hverdag".

Blandt opgaverne er at beskytte forbrugerne bedre mod kombinationseffekter, når vi udsættes for flere stoffer på én gang, og fremskaffelse af bedre viden om blandt andet fluorstoffer. Desuden en konference, der skal skaffe bedre EU-regulering.

Ministerens kemipakke lyder overmåde ambitiøs, specielt når den skal finansieres med knap seks millioner kroner i alt over de næste tre år.

Angst eller viden
Kritikken af Tænks Kemilup går især på, at der bruges en rød kolbe for at angive, at et produkt bør fravælges.

Som Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, siger det: "Det er afgørende, at vi alle kan leve uden at skulle være nervøse for kemi i vores hverdag. Det sikrer vi allerbedst med mere viden og ved en fælles indsats gennem EU samt gennem samarbejde om danske aftaler." Selvfølgelig skal vi vide mere.

Besparelser på forskningen
Men dansk forskning på feltet er ilde stedt. Under en tidligere Venstre-regering blev Det strategiske Miljøforskningsprogram nedlagt. Dermed forsvandt vigtige bevillinger på 50-60 millioner kroner om året.

Sidste år mistede forskningsrådene et meget stort millionbeløb, og universiteterne skal fra i år spare to procent om året. Min afdeling på SDU har i år et sølle driftsbudget på 45.000 kroner.

Afhængig af udenlandske bevillinger
Undskyld, men det får man altså ikke megen forskning for. Vores forskning i blandt andet fluorstoffers giftvirkninger har allerede opnået international anerkendelse. At vi har kunnet nå så langt, skyldes især store bevillinger fra udlandet – specielt fra USA.

Nu ser det ud til, at vi fremover bliver helt afhængige af udenlandske forskningsråd – er det meningen?

Målrettet strategi efterlyses
Der er to ting, man må vide for at kunne målrette indsatsen over for uønskede kemikalier. Ud over at dokumentere, hvor farlige stofferne er, skal vi også vurdere, hvor meget vi er udsat for dem.

Derefter vil man kunne beslutte, om og hvordan vi bedst griber ind over for de kilder, hvorfra stofferne kommer. Men vi ved stort set ikke, hvor meget af de uønskede stoffer, danskerne har fået i kroppen.

Sidste år besluttede EU-kommissionen heldigvis at igangsætte et projekt til 50 millioner euro for at skaffe bedre dokumentation om borgernes udsættelse for uønskede stoffer. Men betingelsen var, at medlemslandene selv bidrog med mindst 30 procent af udgifterne.

Det er lykkedes over al forventning i lande som Frankrig, Holland og Tyskland, så det samlede budget blev kraftigt forøget. Undtagen i Danmark. Her ville myndighederne ikke bidrage med fem flade øre, og derfor er den danske deltagelse blevet meget lille. Det er pinligt, for at sige det pænt.

Rød kolbe til ministeren
Dokumentation og ny viden tager tid og koster penge. Med tiden opdager vi desværre, at mange kemikalier er farligere og mere udbredt, end vi troede. Vi bruger simpelthen ikke forsigtighedsprincippet godt nok.

Så informationen til borgerne bør i det mindste udtrykke forskernes bekymring over mistænkte kemikalier. Der er nemlig en betragtelig risiko for, at den gule kolbe på Kemiluppen senere hen bliver til en rød kolbe, langt større end, at den bliver til en grøn, eller at den røde bliver til en gul.

Jeg synes, at Forbrugerrådet Tænk har udvalgt gule og røde kolber på en rimeligt afbalanceret måde, som fortsat bør støttes, absolut ikke fjernes. Det vil være en skandale, hvis Tænks kemiprojekt bliver slagtet. Under luppen fortjener ministerens forslag derfor en gul kolbe, mindst! Men i lyset af de dramatiske nedskæringer på forskningen nok snarere en rød.