SF: Falsk tryghed på kemiområdet

Af Trine Torp (SF)
Miljøordfører

Du vil undgå farlig kemi i dit indkøb. Du har grundlæggende to muligheder, når du står ude i butikken: App'en Kemiluppen kan fortælle dig, om der er uønsket kemi i produktet via stregkoden, eller du kan stole på regeringens forsikring om, at indholdet af uønskede stoffer i det valgte produkt er reguleret godt nok.

Forskere og myndigheder i EU mener ikke, at reguleringen af kemikalier er tilstrækkelig til at beskytte mennesker og miljø. Særligt den manglende regulering af de hormonforstyrrende stoffer halter efter.

I dag hjælper Forbrugerrådet Tænk Kemi forbrugere med at undgå den uønskede kemi, men får regeringens finanslovsforslag opbakning fra et flertal af partier i Folketinget, har man fra nytår ikke længere muligheden for at tjekke, om et produkt indeholder farlig kemi.

Falsk tryghed
Regeringens lukning af Forbrugerrådet Tænk Kemi og Kemiluppen er selvfølgelig helt banalt i den gammeldags kemiindustris interesse, men Venstres begrundelse for lukningen er faktisk langt mere alvorlig end følgagtighed over for den sorteste del af industrien. Venstre mener, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved lovlige produkter, selvom produkterne kan indeholde stoffer, som er kræftfremkaldende, kan skade arveanlæggene eller skade forplantning og udvikling.

Selve kernen i Venstres holdning er, at farlig kemi uskadeliggøres af grænseværdier. Er der fastsat en grænseværdi, er der fastsat et niveau for ’acceptabel skade’, og produktet med farlig kemi er hermed lovliggjort. Venstre mener derfor, at det er usagligt og utroværdigt, når forbrugeren spørger: er der problematiske stoffer i dette produkt? Produktet er jo lovligt i henhold til reguleringen. Problemet er bare, at reguleringen ikke er god nok.

Det er foruroligende, at en regering gerne vil bruge millioner af offentlige midler på at lovliggøre farlig kemi ved hjælp af grænseværdier, men ikke kan afse midler til uvildig forbrugerrådgivning om kemi i produkter.

Trine Torp (SF)
Miljøordfører

Historien er fuld at eksempler på, at grænseværdier giver falsk tryghed, og når professorer som Philippe Grandjean fortæller, at grænseværdierne ikke er gode nok (se her), så er det derfor ikke underligt, at forbrugerne søger viden om, hvordan de kan undgå den problematiske kemi. Kemiluppen er downloadet i rivende hast (140.000 har indtil videre downloadet App’en og brugt den 2,4 millioner gange). Det bekræfter kun, at forbrugerne vil vide, om der er uønskede stoffer i produktet.

Større producentansvar
Det er foruroligende, at en regering gerne vil bruge millioner af offentlige midler på at lovliggøre farlig kemi ved hjælp af grænseværdier, men ikke kan afse midler til uvildig forbrugerrådgivning om kemi i produkter.

Jeg ved godt, at Dansk Erhverv og DI støtter regeringens lukning af Forbrugerrådet Tænk Kemi og Kemiluppen, og at de mener, at arbejdet er utroværdigt og skræmmer folk unødigt. Jeg er helt med på, at mange småproducenter føler sig lost i kemiverdenen, fordi der ikke er et velfungerende kædeansvar fra producenten af farlige kemiske stoffer, over dem der blander stofferne til færdigprodukt, og ude på butikshylden.

Det problem kan kun løses med bedre information og større producentansvar til dem, der producerer de farlige kemikalier. Så Dansk Erhverv og DI hjælper hverken deres medlemmer eller forbrugerne. Noget tyder i øvrigt på, at mange danske virksomheder godt kan se fordelen i at undgå uønsket kemi. I hvert fald viser data fra Kemiluppen, at 71 procent af de ’grønne produkter’ kommer fra danske virksomheder. Og flere virksomheder markedsfører sig med vurderinger fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, for eksempel Matas og MacUrth.

Farevurdering frem for risikovurdering
SF har derfor i maj foreslået, at Folketinget gennemfører forsigtighedsprincippet, således at kemikaliereguleringen baseres på farevurdering (kemikaliets egenskaber) frem for risikovurdering (grænseværdier) og vedtager en strategi for udfasning af CMR-stoffer (alle kemiske stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller som er skadelige for forplantning og udvikling) i forbrugerprodukter i EU og i Danmark.

Kemikalieregulering tager tid – for lang tid – så mens vi venter på, at den kommer på plads enten herhjemme eller i EU, er det nødvendigt med uafhængig information til forbrugerne, så de får handlemuligheder, når for eksempel forskerne i tv råber vagt i gevær. Derfor skal der fortsat prioriteres midler til Forbrugerrådet Tænk Kemi også i årene fremover.