Professor fastholder budskab: Sundhedsvæsenet har fået flere penge

Af Signild Vallgårda
Professor i sundhedspolitiske analyser, Københavns Universitet
Fire fagforbundsformænd for ansatte i sundhedsvæsenet er gået i rette med mit indlæg på Altinget 23.maj om de stigende sundhedsudgifter. Jeg betvivler ikke, at personalet på sygehusene er presset, og at tiden ikke rækker til alle de opgaver, politikere og befolkning forventer eller kræver, at de skal udføre
Jeg har stor respekt for det arbejde, som udføres, og de allerfleste patienter er jo meget tilfredse med den behandling, de får. Men den skal jo ikke ske på bekostning af de ansatte.
Ikke udsat for nedskæringer
Mit hovedbudskab i det debatindlæg, jeg skrev, var, at der ikke er sket reduktioner i bevillingerne til sundhedsvæsenet, tværtimod, de har været støt stigende, om end mindre i de senere år end i 00’erne. Sundhedsvæsenet er tilført flere penge, og det er det både ifølge de tal, jeg havde i artiklen, og de, som forbundsformændene fremfører.
Send en mail til debat@altinget.dk
Derfor er det forkert at tale om nedskæringer og besparelser. Det giver befolkningen et fortegnet billede af den politik, som føres, hvor sundhedsvæsenet tilføres stadig flere penge. Derimod sker der hele tiden omprioriteringer inden for sundhedsvæsnet, sådan at nogle områder får mere og andre oplever nedskæringer.
Om der er penge nok i sundhedsvæsenet, er en politisk vurdering, og det er en politisk beslutning, om væsenet skal have tilført yderligere midler, sådan at det kan leve op både til politikernes og befolkningens voksende forventninger og de øgede behov, der følger af befolkningens demografiske udvikling.
Sundhedsvæsenet er tilført flere penge, og det er det både ifølge de tal, jeg havde i artiklen, og de, som forbundsformændene fremfører.
Signild Vallgårda
Professor, Københavns Universitet
Det skal bare ikke ske med argumenter om, at sundhedsvæsenet er udsat for nedskæringer, det er det ikke, det skal ske med argumenter om, at det er vigtigt, at der bliver mulighed for stadig flere og dyrere behandlinger, og at der skal være personale nok til at udføre dem.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt






































