Professor: Konventioner skal udfordres af "mærkesagsambassadør", der reelt får svært ved at ændre noget

Det er ikke nyt at udnævne en ambassadør for et område. Men det er nyt, at det bliver indenfor konventionsområdet.

Det fortæller Martin Marcussen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, og kalder det en ”opprioritering” af området.

”Sådanne ambassadører har egentlig kun et formål. Det er at få regeringen til at virke handlekraftig.”

Det har man tidligere set på tech-området, hvor den daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udnævnte en ambassadør på området med hovedsæde i Silicon Valley i USA. Danmark har også tidligere udnævnt for eksempel klima- og ligestillingsambassadører, og i 2011 gav tidligere statsminister Lars Løkke (V) den forhenværende overborgmester og minister Ritt Bjerregaard (S) posten som eksportambassadør i Kina. 

”Sådanne ambassadører har egentlig kun et formål. Det er at få regeringen til at virke handlekraftig.”

Martin Marcussen
Prof. statskundskab, KU

Det er alle stillinger, der ifølge Martin Marcussen, skal sende et bestemt signal, og som han kalder for ”mærkesagsambassadører”.

”Den type ambassadører udnævnes typisk, fordi regeringen har et ønske om at rette opmærksomheden mod en mærkesag. Den mærkesag er nu konventionerne.”

SVM-regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at de vil ”udfordre og afsøge” internationale konventioners ”snævre” rammer, som der findes ”uhensigtsmæssigheder” ved.

Det skal gøres ved at udpege en ambassadør, som skal ”sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes”.

Men der venter den kommende konventionsambassadør en stor mundfuld, hvis regeringens ønske om at ”udfordre og afsøge” rammerne for de internationale konventioner, skal blive til virkelighed.