Professor: Kvaliteten af grundvandet er truet – ikke drikkevandet

KRONIK: Store dele af grundvandet er forurenet af pesticider, men med nødvendige og tidssvarende teknologier produceres der fortsat godt og sikkert drikkevand, skriver professor Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Af Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor, DTU Miljø

Drikkevandet, der kommer ud af vandhanen, er sikkert og godt! Bevares, det kan altid forbedres, men helt grundlæggende er det godt, sikkert og sundt – og det sørger vandforsyningerne og myndighederne for.

Og sådan skal det være, det er en forudsætning for brugerns tillid til drikkevandet.

Grundvandet er derimod ikke alene truet, men er for store deles vedkommende påvirket af forskellige forureninger – først og fremmest pesticider.

Grundvandskvaliteten overvåges af GEUS, der rapporterer for de sidste tre år, at der er pesticider eller nedbrydningsprodukter i 34-43 procent af moniteringsboringerne.

Da dette er moniteringsboringer, betyder det ikke nødvendigvis, at en en tilsvarende andel af hele grundvandet indeholder pesticider.

Ser man derimod på de boringer, hvorfra vi henter vores drikkevand, det vil sige vandværksboringer, så har andelen med pesticider siden 2006 været stabilt 22-26 procent.

Dette omfatter imidlertid kun de aktive boringer, og da boringerne ofte lukkes, når de er forurenede – og dermed tages ud af denne statistik, er denne andel givetvis i underkanten, da der er lukket mange hundrede pesticidforurenede boringer.

Det vil sige, at mindst en fjerdedel af grundvandsressourcen indeholder pesticider.

Problematiske pesticider 
Der tales ofte om, at det blot er fortidens synder – at de problematiske pesticider, der i dag findes i grundvandet, er blevet forbudt, og at der i dag er skærpede krav til de pesticider, der stadig er i brug.

Men alle de pesticider, der i dag findes i grundvandet, har været igennem grundige godkendelsesprocedurer, før det  blev tilladt at anvende dem, og alligevel blev de et problem.

Desuden anvendes nogle af de hyppigst fundne pesticider i grundvandet, for eksempel glyphosat og bentazon, fortsat lovligt.

Det grundvand, som pumpes op og behandles til drikkevand, er typisk 20-50 år gammelt – det vil sige, at det typisk tager dette tidsrum, fra man begynder at anvende et pesticid, og til det dukker op i boringerne.

Det betyder på den anden side også, at det tager mange år, fra et problematisk pesticid forbydes, til det er udvasket fra grundvandet.

Så selv om man forbød alle pesticider i dag, ville det tage årtier, før grundvandet ikke længere er påvirket.

Dette er illustreret af de seneste fund af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som har være overset i overvågningsprogrammet, og som desværre ser ud til at være vidt udbredt, tilmed i relativt høje koncentrationer. En umiddelbar reaktion ville være at forbyde pesticidet – men det er forbudt – siden 1996.

Grundvandet er truet 
I Danmark tales der om ’simpel vandbehandling’ – men denne ’simple’ behandling fjerner en lang række uønskede stoffer, for eksempel metan, sulfid, jern, mangan og ammonium – og ofte tungmetaller som nikkel, nogle gange endda også pesticider.

Desuden tilføres der ilt, og ofte justeres pH. Dette sker ved en række fysiske, kemiske og mikrobielle processer – eksempelvis findes der over 1000 forskellige bakterier i et almindeligt vandværksfilter – så det er ikke så simpelt endda.

I stedet for at tale om ’simpel’ vandbehandling (som ikke er så simpel) af det rene grundvand (som ikke er så rent), ville det være langt mere befordrende at erkende og italesætte, at grundvandet er påvirket i forskellig grad, og at der med relevante, nødvendige, tidssvarende teknologier produceres godt og sikkert drikkevand.

På denne måde sikres fuld udnyttelse af potentialet i processerne for at sikre den gode drikkevandskvalitet og dermed tilliden til drikkevandet.

Er der usikkerhed om drikkevandskvaliteten, griber nogle forbrugere til individuelle løsninger, som desværre har risiko for at forringe drikkevandskvaliteten hos forbrugeren.

Hensigten med en sådan erkendelse og skelnen er ikke et udtryk for, at grundvandsbeskyttelsen opgives – det er vigtigt både for naturen, det øvrige vandmiljø og fremtidens vandforsyning, at grundvandet beskyttes, det varer bare længe, inden indsatsen virker. Grundvandskvaliteten er truet – ikke drikkevandskvaliteten.

Forrige artikel Skoleelever: Kantinemad er for dårlig, for dyr og for kedelig Skoleelever: Kantinemad er for dårlig, for dyr og for kedelig Næste artikel DF: Når vi anbringer børn, skal vi huske respekt for alle parter DF: Når vi anbringer børn, skal vi huske respekt for alle parter
LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

ANALYSE: Simon Emil Ammitzbøll-Billes farvel til LA understreger dilemmaet, når liberale partier skal forholde sig til trusler mod det liberale samfund. Men Ammitzbølls meget principielle holdning er af nyere dato.