Professor og fhv. vandchefer: Vi har langtfra styr på pesticiderne

DEBAT: I årevis har man advaret mod at sprede tonsvis af pesticider, og nu ser vi resultatet i form af forurenede drikkevandsboringer og skade på naturen. I praksis ser det ud til, at friheden til at sprede giftstoffer er vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen, skriver Jens Andersen, Erik Arvin og Søren Lind.

Af Jens Andersen, Erik Arvin og Søren Lind 
Hhv. tidligere vandplanchef, professor emeritus ved DTU Miljø og tidligere vandkvalitetschef

Fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter er konstant i medierne. Senest har regionerne fundet en lang række nye pesticider og nedbrydningsprodukter.

Også i vandværkernes kontrol af drikkevandet finder man flere og flere stoffer. Der er fund af pesticider i 42 procent af vandværksboringerne, og i 12 procent af dem ligger koncentrationerne over grænseværdien.

I Ledøje er man særligt hårdt ramt, fordi man her har fundet et stof, som muligvis er så giftigt, at sundhedsmyndighederne har følt sig foranlediget til at nedsætte den normalt gældende grænseværdi for pesticider med en faktor ti. De berørte borgere er klart nok stærkt bekymrede og må døje med det kæmpe besvær at hente vand i dunke i en rum tid endnu.

Alt tyder desværre på, at tilfældet Ledøje meget nemt kan komme til at være blot ét af mange eksempler på, at noget er skrigende galt. I mange år har forskere og miljøforkæmpere advaret mod faren ved årligt at sprede tonsvis af pesticider ud over det ganske land – og hermed oven på det grundvand, som vi og de kommende generationer er fuldstændig afhængige af som grundlag for vores drikkevandsforsyning.

Vi har langt fra styr på pesticiderne
Politikerne i skiftende regeringer har konstant udstedt garantier for, at der er styr på tingene. Man har fuldstændig forsømt at gøre noget radikalt ved problemet, ikke mindst fordi stærke kræfter inden for landbruget gang på gang har talt problemet ned og forsikret, at man så sandelig gør alt for at begrænse såvel pesticidforbruget som behandlingshyppigheden, det vil sige, hvor mange gange man årligt sprøjter.

At Rigsrevisionen allerede i 2011 kom med en meget alvorlig kritik af statens ageren på området har ikke haft nogen reel effekt. Det seneste årlige tal for pesticidforbrug og behandlingstal taler sit tydelige sprog. Vi er langt fra at få styr på pesticiderne.

Og Miljøstyrelsen giver ovenikøbet rask væk dispensationer til at bruge en række (dokumenteret) problematiske pesticider. Miljøstyrelsen har også givet tilladelse til brug af for eksempel Roundup i byer, selvom stoffet kun er testet til regelret anvendelse i landbruget. 

Og nu har Rigsrevisionen så igen valgt at se på statens forvaltning af vores grundvand – kilden til vores drikkevand. Det kommer der nok næppe mere ud af end sidste gang – en masse politikere, der forsikrer, at nu skal der sørme også gøres noget, men handling?

Giftstoffers skade på naturen
Og husk på, at pesticider ikke blot er problematiske for os gennem vores drikkevand. Pesticider indgår i mange af de ikke-økologiske produkter, som store dele af befolkningen indtager. Hertil kommer de omfattende skader, som disse giftstoffer giver anledning til i naturen – vores bier, andre insekter, fugle, vilde planter og søer, åer og så videre går ikke ram forbi, og her er vi i øvrigt ved at skabe os et gigantisk globalt problem.

Landbruget bruger argumentet om, at regulering af pesticider skader erhvervets indtjeningsevne. Utvivlsomt et rigtigt argument, men hvad, hvis vi nu ikke kan få drikkevand i en verden med en ødelagt natur? Det bliver dyrt – og ikke blot i økonomisk forstand – for os alle.

Og tro ikke, at vi bare kan rense os ud af problemerne. Realistisk kan vi ikke rense for alle stofferne, og rensning øger materiale- og energiforbruget i en verden med truende klimaforandringer.

Forbyd pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug
Noget må gøres og det hurtigt. Vi går et folketingsvalg i møde. Forlang af det parti, som du stemmer på, at man forpligter sig til at gøre noget reelt ved pesticiderne. Et godt sted at starte er et totalt forbud mod at bruge pesticider til ikke-erhvervsmæssige formål – det vil sige i haverne, på industriarealer, offentligt ejede arealer, arealer i tilknytning til boligkarréer med videre.

Selvom forbruget af pesticider til disse formål er forsvindende i forhold til landbrugets brug af stofferne, så er risikoen for nedsivning til grundvandet stor, fordi der ofte sker et overforbrug, og fordi nedsivningsfaren kan være særlig stor, fordi man har fjernet den biologisk aktive rodzone i for eksempel indkørsler og på flisepladser, hvilket har reduceret evnen til at nedbryde og tilbageholde pesticiderne.

Miljøministeren har for nyligt i et svar til Folketinget gjort det klart, at kommunerne kan forbyde anvendelsen af pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug som eksempelvis i haver, hvis det truer et vandværk. Men et forbud kræver en absurd omfattende mængde bureaukrati og er kostbart. Så i praksis er friheden til at sprede giftstoffer vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen.

Forbyd dog pesticiderne til ikke-erhvervsmæssig brug og kom i gang med skuffejernet de steder, hvor man absolut skal fjerne ukrudtet.

Forrige artikel Forskere: Sådan får nordiske lande indvandrere i arbejde Forskere: Sådan får nordiske lande indvandrere i arbejde Næste artikel Skolelærerne: Vi har tabt formålet med karakterer af syne Skolelærerne: Vi har tabt formålet med karakterer af syne
Podcast: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget

Podcast: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget

AJOUR: I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson.