Debat

Professor om politisk udpegede ambassadører: Regeringen åbner Pandoras æske - og den kan ikke lukkes igen

Politikeren er grundlæggende anderledes end diplomaten. Hvor politikerens job handler om personen selv, så er diplomatens person uinteressant. Det er blot én af mange årsager til, at politisk udpegede ambassadører er en dårlig idé, skriver Martin Marcussen.

Det er et krævende job at være ambassadør for Danmark, som det tager lang tid at lære. Bliver man dygtig til dette job, giver det adgang og indflydelse. Er man udygtig til sit job, giver det hele Danmark et dårligt renommé, skriver Martin Marcussen.
Det er et krævende job at være ambassadør for Danmark, som det tager lang tid at lære. Bliver man dygtig til dette job, giver det adgang og indflydelse. Er man udygtig til sit job, giver det hele Danmark et dårligt renommé, skriver Martin Marcussen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Marcussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det gled næsten under radaren da regeringen i sidste uge udsendte et forslag til en ændring af den såkaldte ”opslagsbekendtgørelse”. Normalt er sådanne ændringsforslag ikke noget offentligheden bider særlig mærke i. Der er typisk tale om tekniske og rutineprægende justeringer. Men ikke denne gang.

Vi kan ikke vide, om det næste bliver politisk udpegede embedsmænd uden opslag i Finansministeriet, Skatteministeriet eller andre steder i den offentlige forvaltning.

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, KU

”Regeringen ønsker at styrke Danmarks profil i verden ved i helt særlige tilfælde at kunne bringe politikere aktivt i spil i det danske diplomati”, står der. Der står endvidere, at disse ansættelser af politikere i udenrigstjenesten skal ske ”uden forudgående opslag”.

Dermed er der lagt op til et brud med en fast forvaltningstradition i Danmark. Det er en tradition, hvor vi insisterer på, at den politiske sfære skal holdes adskilt fra forvaltningen. Vi ønsker, at medarbejderne i den offentlige forvaltning ansættes på grundlag af et meritokratisk princip – det vil sige, at de bedst fagligt kvalificerede får jobbet.

Vi ønsker også, at danske embedsfolk agerer partipolitisk neutralt i deres virke, og iagttager nogle ganske omfattende embedsmandsdyder, der har med sandhed, troværdighed og integritet at gøre.

Vi skal huske på, at grunden til at vi har etableret denne forvaltningstradition og gør meget for at beskytte den er, at den er med til at sikre, at befolkningen har tillid til den offentlige forvaltning, og at den offentlige forvaltning kan arbejde effektivt. Det betyder også, at vi kan forvente, at den offentlige forvaltning vil samarbejde loyalt med en hvilken som helst regering.

Skruen uden ende
Dette værdsatte princip – som en lang række lande i udlandet misunder os – kan med regeringens forslag til ændring af opslagsbekendtgørelsen få et skud for boven.

I første omgang tillader man at se stort på princippet for "et fåtal af stillinger". Men hvad vil det egentlig sige? Er der tale om to stillinger i udenrigstjenesten? Ti stillinger? Tyve? Det vil tiden vise.

Og stopper det ved udenrigstjenesten? Vi kan ikke vide, om det næste bliver, at der også fremover bliver ansat politisk udpegede embedsmænd uden opslag i Finansministeriet, Skatteministeriet eller andre steder i den offentlige forvaltning. Det kan blive skruen uden ende.

Det er en fejlslutning at hævde, at dygtige danske politikere sagtens kan begå sig som diplomater.

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, KU

Men der er også andre alvorlige principper på spil, nemlig hele tankegangen bag småstaten Danmarks ageren på den internationale scene. Vi har som et lille land i en stor verden kun ganske få strenge at spille på.

Traditionelt set er den vigtigste streng i den diplomatiske praksis, at vi har kunnet udsende rigets bedste mænd og kvinder til at repræsentere Danmark i bilaterale og multilaterale sammenhænge. En dansk diplomat har brugt 15-20-25 år af sit liv på at blive dygtig til sit job. Det har med borgerservice, krisestyring, forhandling, relationsopbygning, international økonomi, jura og politik at gøre. Det har også med personaleledelse og kultur- og sprogforståelse at gøre.

Det er et krævende job at være ambassadør for Danmark, som det tager lang tid at lære. Bliver man dygtig til dette job – og det har de danske diplomater et internationalt renomme for – så giver det adgang og indflydelse. Er man udygtig til sit job – det vil sige, er man en diplomatisk amatør – så giver det hele Danmark et dårligt renommé, og alt andet lige mindre adgang og mindre indflydelse.

Udenrigstjenesten er én af de mest åbne organisationer
Det er en fejlslutning at hævde, at dygtige danske politikere sagtens kan begå sig som diplomater.

For det første har danske politikere ikke den træning, som karrierediplomaten har.

For det andet er politikerens kompetencer af naturlige årsager knyttet til en bestemt sag, et bestemt program eller til politikerens egen person. En politikers job er kort sagt at få al ting til at handle om vedkommende selv. En diplomats job står i stærk kontrast hertil. En diplomats person er ikke interessant. Diplomatens job går ud på at promovere hele Danmarks interesser og aldrig sig selv.

Det er også en fejlslutning at hævde, at politisk udnævnte diplomater, der er ansat uden opslag, vil kunne være med til at åbne en angiveligt lukket udenrigstjeneste op. Det er direkte forkert.

Læs også

Udenrigstjenesten er, modsat hvad mange måske går og tror, en særdeles åben organisation. For nyligt har man ansat en tech-ambassadør, der kommer uden for ministeriets rækker. Det skete på baggrund af et åbent opslag, hvor man i en transparent proces ansatte den bedst egnede kandidat til jobbet.

Tidligere har man ansat et udtal af eksterne rådgiver på udviklingsområdet, man har også i de senere år ansat vækstrådgivere udefra. Alle på grundlag af åbne opslag og med respekt for det meritokratiske princip.

Hertil kommer alle attachéerne på ambassaderne, der kommer fra diverse ministerier. Samlet set kan man konkludere, at udenrigstjenesten er én af de mest åbne organisationer, vi har i centraladministrationen.

Det er kort sagt en dårlig idé, regeringen har fået, både for udenrigstjenesten, men også for hele centraladministrationen og for dansk udenrigspolitik. Det virker ved første øjekast uskyldigt, at ganske få politikere lukkes ind i udenrigstjenesten uden om de formelle kanaler, men snart vil vi forstå, at det er Pandoras æske, der er blevet åbnet. Den kan ikke lukkes igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00