Professor revser Københavns beslutning om at sænke hastigheden på vejene: I handler i blinde

Der mangler de helt traditionelle konsekvensberegninger af Københavns Kommunes beslutning om at sænke hastighedsgrænserne på byens veje, mener professor Mogens Fosgerau, der anklager politikerne for at handle i blinde. Han savner desuden argumenter for, at politikerne kalder fartbegrænsningerne et klimatiltag. 

Den generelle hastighedsgrænse i København skal sættes ned til henholdsvis 40 og 30 kilometer i timen, besluttede et flertal mandag. Men de aner ikke, hvad konsekvensen bliver, advarer professor. 
Den generelle hastighedsgrænse i København skal sættes ned til henholdsvis 40 og 30 kilometer i timen, besluttede et flertal mandag. Men de aner ikke, hvad konsekvensen bliver, advarer professor. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Rådhuspolitikernes beslutning om at sænke hastighedsgrænserne på overvægten af de københavnske veje med ti kilometer i timen er taget uden at kende konsekvenserne.

Der findes nemlig ingen samfundsøkonomiske beregninger af initiativet, der skal nedbringe Københavns samlede CO2-udledning, og derfor har politikere og borgere ikke reelt haft mulighed for at vurdere tiltaget rationelt.

Sådan lyder kritikken fra professor og transportøkonom ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau, der savner de helt klassiske samfundsøkonomiske beregninger af planen.

“Vi taler her om et projekt, som godt nok er kommunalt, men som fuldt ud er på størrelse med de største statslige projekter, hvor de her beregninger mangler. Det er et problem, for så bliver det bare listet igennem,” siger han.

Samme skala som Storebæltsbroen

Fraværet af samfundsøkonomiske beregninger er særligt alvorligt, fordi det ikke var nogen lille beslutning, som politikerne på rådhuset tog, da de godkendte planen for hastighedsbegrænsningerne mandag aften.

Tværtimod er det et indgreb, der dagligt vil påvirke så mange trafikanter, at planen bør kategoriseres i samme størrelsesorden som opførelsen af Storebæltsbroen, vurderer Mogens Fosgerau.

“Hvis man gør op, hvor mange kilometer der bliver kørt i Københavns Kommune, vil det hurtigt anslået koste en milliard kroner om året i tidstab, når man sænker hastighedsgrænsen. Det svarer meget godt til, hvad det kostede at bygge Storebæltsbroen,” siger han.

Derfor er det helt uforståeligt, at kommunen ikke har fremlagt grundigere konsekvensberegninger, mener professeren.

“Offentligheden har ingen mulighed for at tage stilling til, om de synes, at det her er en god idé eller ej. Der mangler tal og en samlet vurdering af tiltaget. Jeg synes, at det er super udemokratisk, at man vil træffe sådan en beslutning, uden at offentligheden får mulighed for at danne sig en kvalificeret mening,” siger han.

Københavnerne gav rådhuset et meget rødt-grønt mandat ved kommunalvalget. Hvorfor kalder du det udemokratisk?

“Man har jo trods alt ikke givet dem mandat til at bestemme alt, uden at man får mulighed for at danne sig en kvalificeret mening. Vi har jo ikke demokratur i København. Det hører med i et velfungerende demokrati, at man lægger tingene frem, så borgerne selv kan danne sig en mening.”

Læs også

Er det grønt?

Planen blev mandag eftermiddag behandlet på et møde i teknik- og miljøudvalget under punktet ‘CO2-reduktion fra vejtrafikken i 2025’.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) har også flere gange fremhævet initiativets positive betydning for klimaet.

“Vi står midt i en dybt alvorlig klimakrise, hvor vi risikerer at få nogle meget alvorlige klimaforandringer, hvis vi ikke gør noget drastisk for at nedbringe udladningen af CO2,” sagde hun blandt andet til Ritzau, da det mandag aften stod klart, at planen var blevet godkendt.

Men ifølge professor Mogens Fosgerau er der ikke meget, der taler for, at man kan tale om indgrebet som egentlig klimapolitik.

“Det er lidt mærkeligt overhovedet at kalde det et klimaprojekt. Hvis man sætter det her ind i den traditionelle samfundsøkonomiske ramme, så er den her type tiltag nok noget af det, der har den mindste effekt overhovedet,” siger han.

Ifølge Københavns Kommune kan man forvente en årlig reduktion på godt 14.500 ton CO2, når planen er fuldt implementeret.

Effekten kommer ikke af selve hastighedsnedsættelsen, men hænger i langt højere grad sammen med, at folk forventes at fravælge bilen til fordel for andre transportformer, når hastigheden sættes ned på vejene.

Der er imidlertid også en anden effekt, som politikerne burde have haft øje for, mener Mogens Fosgerau.

“Når man så markant sænker fremkommeligheden i bil i København, skubber man en masse trafik ud til omegnskommunerne. Hvis de nu har fået samme idé som Københavns politikere, om at de også vil have deres egen private klimapolitik, så eksporterer København en del af sit klimaproblem til naboerne. Det synes de formodentlig ikke er særligt sjovt,” siger han.

Derfor fungerer planen som et kerneeksempel på dårlig kommunal klimapolitik, som professor Mogens Fosgerau helt generelt advarer imod. 

“Det her viser bare, at det er en virkeligt dårlig idé at lave den slags klimapolitik på kommuneniveau. Særligt på trafikområdet, hvor der allerede er en masse klimapolitik fra staten i form af diverse afgifter. De gør i virkeligheden præcis det, som vi økonomer advarer imod. Hele rationalet for CO2-afgiften er jo det stik modsatte af, hvad de har gang i her." 

To zoner med lavere hastighed

Den nye plan for hastighedsbegrænsninger inddeler hovedstaden i en ydre og indre zone, der skal have en generel hastighedsgrænse på henholdsvis 40 og 30 kilometer i timen.

Det er udløbet af en beslutning fra Københavns Kommunes budgetaftale for 2022, hvor politikerne besluttede at sænke hastighederne med ti kilometer i timen på alle fordelingsgader, bydelsgader og lokalgader frem mod 2025. 

Dengang var politikerne på forhånd blevet præsenteret for en række mobilitetsanalyser, hvor lavere hastigheder på vejene var på listen over mulige tiltag, men heller ikke her var der regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser. 

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), men det har ikke været muligt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. i matematik (UCL 1992)

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00