Debat

Professor: Tag social ulighed alvorligt og gør mundbind frit tilgængelige

DEBAT: Alt peger på, at der er stor social ulighed forbundet med smitte af covid-19. Derfor bør mundbind gøres mere frit tilgængelige i akutte situationer, hvor smittetrykket stiger, skriver Helle Terkildsen Maindal.

Sundhedspædagogik og strukturelle tiltag skal gå hånd i hånd, når vi vil mindske ulighed i sundhed, skriver professor i sundhedsfremme&nbsp;Helle Terkildsen Maindal.<b></b>
Sundhedspædagogik og strukturelle tiltag skal gå hånd i hånd, når vi vil mindske ulighed i sundhed, skriver professor i sundhedsfremme Helle Terkildsen Maindal.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Terkildsen Maindal
Professor i sundhedsfremme, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Sundhedsstyrelsen udmeldte i slutningen af juli, at det nu var en anbefaling at anvende mundbind ved trængsel i den kollektive trafik.

En uges tid senere, nemlig fredag 7. august, var antallet af nye covid-19 smittede stærkt stigende i Aarhus, hvilket medførte, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) iværksatte en række restriktioner lokalt.

I den forbindelse blev mundbind gjort obligatorisk i offentlig transport i landets næststørste by. På det lokale apotek kan man købe 50 mundbind til den overraskende pris af 350 kroner. Jeg hørte om en mand, der bad om tre pakker mundbind af 50 styk, men han ændrede hurtigt mening, da beløbet sneg sig over 1000 kroner. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Måske havde han ikke 1.000 kroner til ugens forbrug af mundbind. For en stor del af dem, der er nødt til at bruge offentlig transport til arbejde og institutioner, vil denne pris medføre en vanskelig beslutning om, hvorvidt det er regningerne, der skal betales, eller man skal købe mundbind.

Forståeligt nok falder valget her ofte på egne presserende behov fremfor udvisning af samfundssind. 

For en stor del af dem, der er nød til at bruge offentlig transport til arbejde og institutioner, vil denne pris medføre en vanskelig beslutning om, hvorvidt det er regningerne, der skal betales, eller man skal købe mundbind.

Helle Terkildsen Maindal
Professor i sundhedsfremme, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Social ulighed i smitte
Alt peger på, at der er social ulighed i smitte med covid-19, hvilket også gælder stort set alle andre smitsomme og ikke-smitsomme folkesygdomme som for eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft.

Social ulighed handler om, at nogle er særligt sårbare for eksempel grundet boligforhold, uddannelse eller økonomiske ressourcer. Noget tyder på, at der i forbindelse med covid-19 er en særlig udsathed i særlige minoritetsgrupper, herunder etniske minoritetsgrupper. 

Social ulighed i sundhed kan håndteres på mange måder, og en af de mest effektive måder er at skabe strukturer omkring de mest udsatte gruppe, således at det bliver nemmere at følge de sundhedsfremme og forebyggende råd.

Det kan være at øge eller hindre tilgængeligheden af de sunde eller usunde vaner. Hvis regeringen ønsker færre, der ryger, er det en god ide, at øge cigaretpriserne, hvorved færre oplever let tilgængelighed.

Det samme gælder, hvis man gerne vil have flere til bruge mundbind. Priserne skal ned, og tilgængeligheden er afgørende. Det kræver strukturelle og organisatoriske forhold, der støtter op om det sunde valg.

Forebyggelse er dyrt
Men hvordan kan man så konkret udmønte det, for forebyggelse er jo dyrt?

Ja, forebyggelse er dyrt, men alle vil det gerne. Kommunernes Landsforening sætter fokus på lighed i sundhed gennem et forebyggelsesudspil 'Forebyggelse for Fremtiden' i 2018. 

Danske regioner havde et stærkt budskab i det flotte forebyggelsesdokument i 2017, 'Sundhed for livet – forebyggelse er en nødvendig investering'. Nemlig at vi ikke "har råd til primært at fokusere på sygdom og behandle, når behovet opstår".

Jeg er ikke i tvivl om, at disse forebyggelsesstrategier gælder både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme.

Læs også

Gør mundbind gratis i Aarhus
En interessant udmøntning af strategierne indenfor covid-19 kunne være at give gratis mundbind til den aarhusianske befolkning i den næste måned og allervigtigst gøre mundbind let tilgængelige i kiosker, venterum, og supermarkeder nær transport.

Det vil være en nem, afgrænset lokalindsats, som man kunne evaluere som et pilotforsøg. Forskerne kunne lave sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske analyser, så den nødvendige evidens for forebyggelse etableres. Måske er det ikke så dyrt endda at forebygge, hvis man sammenligner med for eksempel antal sparede indlæggelser.

Samtidig med en strukturel indsats som fri tilgængelighed af mundbind er det selvfølgelig essentielt, at vi fortsat opbygger og styrker de sundhedskompetencer, som gør vores institutioner, professionelle og befolkningen i stand til at forvalte sundhedsfaglige anbefalinger lokalt og omsætte dem til konkrete tiltag, der giver mening i hverdagen.

Sundhedspædagogik og strukturelle tiltag skal gå hånd i hånd, når vi vil mindske ulighed i sundhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Terkildsen Maindal

Sektionsleder og professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, seniorforsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, forperson, Dansk Selskab for Folkesundhed
MPH, ph.d. i medicin

0:000:00