29. november 2012 kl. 13.56
Jubilæumslegatet uddeles for værdifuld og lødig publicistvirksomhed. Med prisen følger 10.000 kr.
Per Westergård Jensen er født 1952 i Viborg.
Han blev student i 1971 fra Næstved Gymnasium og blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og Helsingør Dagblad i 1981.
Han har arbejdet som redaktionssekretær på KL's nyhedsmagasin Danske Kommuner 1984-1985 og som redaktionschef på Børsens Nyhedsmagasin (nu Berlingske Nyhedsmagasin) 1985-1995.
Derefter blev han ansat ved den Den Journalistiske Efteruddannelse som kursusleder 1992-1997. I 1995 blev han ansat som redaktionschef ved Politiken, men blev headhuntet til en stilling som chefredaktør på Ingeniøren i 1997.
Fra 2000 fungerede han også som administrerende direktør samme sted. I 2005 blev han chefredaktør på Århus Stiftstidende og var fra 2007 chefredaktør for Midtjyske Medier.
Han har desuden gennem en årrække været aktiv i mediernes organisationer.
I Fundatsen for Den lille Publicistpris eller Jubilæumslegatet står der:
§2: Jubilæumsfondets formål er at tilvejebringe midler til et jubilæumslegat, der så vidt muligt uddeles en gang om året til et eller flere medlemmer af Den Danske Publicistklub.
§5: Modtageren af jubilæumslegatet udpeges af Den danske publicistklubs bestyrelse, der udgør priskomitteen……………
§7: Beslutningen om uddelingen af Jubilæumslegatet er bestyrelsens alene. Beslutningen kan ikke appelleres eller anfægtes.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også




















































