Radikale står til nøglerolle i udpegning af ny KL-formand

Socialdemokratiet mister et mandat i KL’s bestyrelse og dermed også det sikre røde flertal. Radikales ene mandat kan – som i 2013 – dermed afgøre, om den kommende KL-formand skal være rød eller blå.

Radikale kan afgøre, om KL's nuværende formand Jacob Bundsgaard (S) skal aflevere formandsposten for KL tilbage til en borgerlig politiker.
Radikale kan afgøre, om KL's nuværende formand Jacob Bundsgaard (S) skal aflevere formandsposten for KL tilbage til en borgerlig politiker.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Den generelle tilbagegang for Socialdemokratiet ved tirsdagens kommunalvalg koster partiet et mandat i KL’s bestyrelse.

Ved valget i 2017 sikrede Socialdemokratiet sig syv af de 17 mandater i bestyrelsen, og kunne dermed danne flertal alene med SF og Enhedslisten.

Men denne gang har de tre partier nu kun otte mandater tilsammen Dermed kan Radikales ene mandat blive tungen på vægtskålen, når en ny bestyrelse skal konstitueres.

Mens Socialdemokratiet går tilbage, går Konservative to mandater frem, så de nu får tre mandater i bestyrelsen.

For de øvrige partier er billedet uændret. Det betyder, at mens Venstre får fem mandater, så får både Radikale, SF og Enhedslisten et enkelt. Til gengæld mister Dansk Folkeparti sit mandat, og ryger helt ud af bestyrelsen.

Samlet set ser socialdemokratiets greb om formandsposten i KL ud til at afhænge af, om man denne gang kan vide sige sikker på støtte fra Radikale.

I 2013 gav Radikale formandspost til Venstre

Efter kommunalvalget i 2013 var situationen den samme, og her valgte De Radikales forhandlere, Leon Sebbelin og Anna Mee Allerslev, at pege på Venstre til formandsposten.

Det til trods for, at Radikale på det tidspunkt indgik i en regering sammen med Socialdemokratiet på den landspolitiske scene.

Efter valget i 2013 måtte den daværende formand, Rødovres borgmester Erik Nielsen, derfor sende formandsstafetten videre til Martin Damm (V) fra Kalundborg.

Læs også

Ved valget i 2017 endte Martin Damm som næstformand for KL, mens Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard blev formand.

Hvem de enkelte mandater bliver tildelt, afgør partierne. Den nye bestyrelse skal konstituere sig på KL's generalforsamling, det Kommunalpolitiske Topmøde i marts.

Her vil den nye bestyrelse konstituere sig med formand, næstformand samt udvalgsformænd og næstformænd til KL’s udvalg bliver valgt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

0:000:00