22. maj 2014 kl. 10.33
Simon Andersen er ansat som ny nyhedschef på Radio24syv. Det skriver radiokanalen i dag i en pressemeddelelse.
"Radio24Syv har imponerende på kun to et halvt år vist sig som et markant og nyskabende tilbud til de mange tusinde danskere, der elsker taleradio. Radioen er spillevende, original, debatskabende og ofte sært finurlig og overraskende. Den har forlængst sat nye standarder," siger Simon Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Jeg glæder mig til at være med til at gøre radioen endnu stærkere på nyhedsområdet. Radioens morgenprogram skal være det foretrukne valg for de mange, der ønsker at deres dag skal begynde med engageret og levende radio med nyheder, indsigt, samfund, debat og politik."
Simon Andersen kommer fra en stilling som redaktionschef på BT, og vil sammen med Sara Bro Sæhl fremover udgøre den nye ledelse i Radios24syvs Nyhedsafdeling, som tæller cirka 35 journalister.
Simon Andersen starter på Radio24syv 15. august.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang



















































