Rasmus Nielsen: Det er ikke ok, UK

KOMMENTAR: "Der er lagt op til én gang rod og latterliggørelse af EU fra de kredse, der vil europæisk integration det ondt, og som er i fremgang og forening kontinentet over. Det er ikke ok, UK," mener Rasmus Nielsen.

Den nye udsættelse af afgørelsen på et muligt Brexit begynder for alvor at gå ud over Europa.

Storbritannien er så alligevel ikke ude af Unionen, inden det længe ventede direkte valg til Europa-Parlamentet i maj, og det belaster allerede nu valghandlingen. 

Det er proces, når det er værst. I stedet for at løse samfundets problemer taler de britiske politikere proces og uenighed med sig selv – og fører det ind på de opgivende EU-toplederes bord. Det er ikke noget skønt skue. 

Ved onsdagens EU-topmøde fik briterne som bekendt fristforlængelse til udgangen af oktober, mod at de afholder valg til Europa-Parlamentet. Ellers ryger de automatisk ud 1. juni. 

Det er lige dér, at Storbritanniens problem er blevet europæernes problem, meget mod vores vilje. Vel vidste vi, at økonomer venter, at den britiske samfundskage skrumper 10 procent ved Brexit og vores i "det rigtige Europa" 1 procent – som om det ikke er nok. Men nu er der lagt op til én gang rod og latterliggørelse af EU fra de kredse, der vil europæisk integration det ondt, og som er i fremgang og forening kontinentet over. Det er ikke ok, UK.

På vores Grønbechs Hotel i Folkemødets by, Allinge, har vi opkaldt et værelse efter formanden for EU's Ministerråd, polske Donald Tusk. Det var lidt af en chance dengang i 2014 og skyldtes også nærheden til Polen: Når man sejler direkte sydover fra Bornholm, støder man på Polen. Men Donald Tusk har levet op til den ære, han næppe nogen sinde får tilkendt, endsige vil gå op i.

I forbindelse med de årelange og politikerlede-forvoldende Brexit-optrin har Tusk vist sig som en sympatisk og forstående, men også fast forhandler på Europas vegne.

“Please, lad være med at spilde den tid,” som han sagde denne gang om den fornyede henstand til briterne, der øjensynlig er så bange for deres egen skygge og kommende handelsmæssige isolation med fattigdom, at deres politiske organer har udspillet deres berettigelse i borgernes omdømme.

En anden af EU-institutionernes førstemænd, Europa-Parlamentets noget mindre profilerede formand, Antonio Tajani er fuldt forståeligt vred over, at Brexit-uklarheden nu skygger alvorligt over Europa-valget.

For ham er det stærkt problematisk, at briterne potentielt skal i stemmeboksen for at vælge folk, der aldrig kommer til at møde op i Parlamentet. Eller som vil indtage deres pladser uden at vide, om de skal være der en uge, fire måneder eller potentielt endnu længere, hvis der stadig ikke er kommet en afklaring til efteråret, og briterne beder om en ny forlængelse. 

I dækningen fra Topmødet citerer vores EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, assisteret af Malte Bruhn, formanden:

”For Europa-Parlamentet er den slags julelege ikke acceptable. Det sker på bekostning af borgerne og deres repræsentanter,” sagde Tajani, efter han havde talt til lederne på topmødet. 

”EU-valgene er ikke en leg, og de skal ikke komme til at se sådan ud på grund af den henkastede attitude, som briterne måske vælger at anlægge omkring dem,” understregede han. 

Udfordringen for Parlamentet er, skriver vores journalister fra Bruxelles, at en del af de britiske pladser allerede er fordelt mellem landene, herunder til Danmark, som stod til at få 14 i stedet for de nuværende 13 folkevalgte.

Resten skulle pilles ud, så forsamlingen skrumper fra 751 medlemmer til 705. 

Det kommer nu alt sammen først til at træde i kraft det øjeblik, at briterne officielt er ude, hvilket betyder, at der kommer til at sidde bænkevarmere på de yderste mandater i en række europæiske lande, som ikke ved, hvornår de bliver skiftet ind. 

Det huer ikke parlamentsformanden. 

”Vi vil gerne se nærmere på en overgangsformular. Men vi kan ikke leve med usikkerhed. Vi skal vide, hvad der kommer til at ske,” sagde han. 

Enhver med politiske smagsløg kan regne ud, hvor dén ender. I snigende latterliggørelse af EU-projektet i almindelighed og Europa-Parlamentet i særdeleshed, når valgkampen over hele Europa nu for alvor går i gang. Fra alle dem, der ikke kan lide EU. 

Hjemme i Danmark er det for eksempel ikke ligegyldigt, om der skal vælges 14 eller kun 13 mandater. De godt nok altid meget usikre meningsmålinger op til europaparlamentsvalg tyder på, at det fjortende mandat netop kunne tænkes at gå til Bendt Bendtsens mulige konservative afløser i den store og magtfulde konservative EPP-gruppe i Parlamentet, den erfarne og sympatiske, men i den store offentlighed endnu ret ukendte Pernille Weiss.

Den seneste udgave af Altingets ugentlige podcast "Parlamentet" er som altid aktuel og analytisk lytning, i denne uge bestyret af chefredaktør Jakob Nielsen, der efter få timers søvn til EU-redaktør Rikke Albrechtsen evaluerede Topmødet.

Jakob Nielsen: - Det er sådan en slags vanvidsunderholdning, det her Brexit. Man veksler mellem, om man synes, det er tragisk eller komisk.

Rikke Albrechtsen: - Ja, hvis det ikke var, fordi det er så alvorligt, ville det næsten være sjovt.

I programmet har vores journalist Emma Qvirin Holst sikret sig et interview i København med selveste Manfred Weber (CSU), den 46-årige leder af EPP-gruppen og det kristeligt-konservative Europas bud på en ny formand for EU-Kommissionen i konkurrence med de liberales – og Danmarks? – bud, Margrethe Vestager.

Og Weber får naturligvis lejlighed til at svare på, hvad det vil betyde, hvis Pernille Weiss  falder på måske netop det fjortende mandat, Danmark ikke tildeles, fordi briterne ikke kan finde ud af sig selv. Jeg hørte interviewet i aftes i en koncertsal i Cypern, før tyrkisk-cyprioter og græsk-cyprioter på hver deres strygerinstrument skulle forene os alle i musikkens fællesskab, og blev da særligt ramt af Webers ord til Emma:

"Jeg ønsker at knytte Europa sammen, et EU, hvor alle har de samme rettigheder og fordele. For mig som kandidat er der ikke store og små lande; ikke øst, vest, nord, syd; ikke rige og fattige lande. Vi er europæere. Mange har de samme behov, de samme håb for fremtiden. Når jeg er hér i Danmark, i Cypern, Portugal, Letland, ser jeg de samme problemer," sagde Weber og supplerede om den danske kandidat, han var kommet for at hjælpe med at blive valgt:

LYT TIL ALTINGETS PODCAST OM EUROPA HER

"Pernille Weiss gør det glimrende i valgkampen, og jeg beundrer hendes energi, og hvad hun kæmper for. Danmarks fordele ved at være med i Parlamentets største gruppe er mange. Stor gruppe – stor indflydelse. Pernille skal nok blive valgt, ellers vil det være et problem for Danmark. I øjeblikket er EPP som den eneste gruppe i Parlamentet repræsenteret i alle medlemslande, og det ønsker jeg at garantere også i fremtiden."

Ja, om de danske vælgere – og briterne – vil det.

Hvis det ikke var, fordi det er så alvorligt, ville det næsten være sjovt.

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Tilfældigheder kan afgøre kaotisk valg Rasmus Nielsen: Tilfældigheder kan afgøre kaotisk valg Næste artikel Rasmus Nielsen: Nølen med valgdato kvæler folkestyret Rasmus Nielsen: Nølen med valgdato kvæler folkestyret
De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

LIGESTILLING: De traditionelle kønsroller dominerer stadig i Folketingets udvalg, hvor kvinder oftere beskæftiger sig med børn, ligestilling og sundhed, mens mændene tager sig af økonomi og udenrigspolitik. "Pilskævt og stereotypt," mener direktør i Kvinfo.